R.I.P. Røde
I skrivende stund, ligger den endnu varme krop i skraldespanden, i en pose med aviser der kan suge blodet.
Selvom hun var begyndt at spise lidt igen, stod hun stadig alt for ofte for sig selv med halen nedad. Selv min, på ingen måde hønsekyndige, søster synes hun havde en unormal hønseadfærd.
Mine seje niece på 19 år - der heller aldrig har beskæftiget sig med høns - mente da seriøst godt at hun kunne hakke et hoved af
Men hun skulle godt nok ikke nyde noget af at holde på en høne
Så da familien nu sad bænket hjemme hos mig, og hønerne var gået i seng, blev der gjort kort proces.
Øksen blev fundet frem, og en spand med en skraldepose og aviser blev gjort klar. Jeg måtte i hønehuset og hente patienten. Min far lyste med en lommelygte på min lille dekorationsstykke af en stamme, som nu er blevet til huggeblok, Jeg holdt hønen med to hænder i vinger og fødder, og min niece svang øksen.
Det gik. Om det gik helt humant efter bogen er jeg ikke sikker på
Min niece startede med at give hende hende et slag i hovedet med bagsiden af øksen. Burde hun så ikke blive helt stille og lukke øjnene? Hun lå med åbne øjne, og jeg synes hun sprællede lidt, så jeg ved ikke om det er fordi vi ikke har slået hård nok, eller vi i virkeligheden slog hende ihjel der? Der skulle desværre mere en ét hug til, før hovedet var helt skilt fra kroppen. Jeg er overrasket over, hvor lang tid der egentlig gik, før kroppen blev helt stille.
Jeg er overbevist om at jeg har gjort det rigtige, trods det lange tilløb.
Selvom jeg kiggede godt efter, sidder jeg bagefter og bliver helt bange for, om det er den rigtige høne, jeg har taget i mørket. Det får jeg svar på i morgen - men jeg håber og tror da .....
Vil de tre resterende høner savne den forsvundende? Eller har de ren ude af syne ude af sind mentalitet?