Den absolut mest effektive måde at komme blodmider til livs på er at kalke.
I Fjerkræ Forums facebook-gruppe, hvor der kommer spørgsmål omkring blodmider næsten dagligt, er det tydeligt at se, at folk først får udryddet miderne, når de kalker.
For et par år siden fik jeg selv blodmider i et lille hønsehus. Huset stod tomt og jeg besluttede at teste forskellige bekæmpelsesmidler på miderne. Alt inventar blev taget ud og spulet med vand og huset blev støvsuget. Da alt var tørt og samlet igen, fordelte jeg en stor mængde hemexide i huset og 'pudrede' alle sprækker og revner. 3 dage senere begyndte der igen at samle sig 'kager' af blodmider i hjørnerne og ved sovepindenes samlinger i væggene.
Alt inventar blev igen pillet ud og spulet og huset støvsuget, hvorefter jeg tømte en hel staldchok/fluespray i huset og lukkede af. 1 uge senere begyndte miderne igen at bryde frem og efter endnu en uge, var der næsten lige så mange mider, som da et par uger tidligere havde opdaget mideangrebet.
Efter endnu en gang støvsugning blev huset kalket indvendigt med megen opmærksomhed på alle sprækker og revner. Et par uger efter kalkningen var der stadig ikke tegn på mider. Huset blev beboet af en flok hønniker og i august i år, hvor jeg igen kalkede, havde der ikke været blodmider i huset siden første kalkning