Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Har nogen nummeret til Inspector Barnaby?  (Læst 2784 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Kolhøne

  • Gæst
Har nogen nummeret til Inspector Barnaby?
« Dato: 12 April , 2009, 12:28 »
Bedst som jeg sidder med ryggen til mit hønsehus og de glade hønsefugle i haven, lyder der en skræppen og flaksen. Jeg vender mig og ser min ene store skånske blomsterhøne baske vildt med vingerne, falde om på ryggen, rulle rundt, baske lidt mere for så at lukke øjnene.

Jeg farer ud og samler hende op, men hendes hovede er tungt og urørligt. Hun er stendød. På et splitsekund! Drama...Var det ræven? Var det....ja, hvad var det? Der er INGENTING at se. Ingen skudhuller (man ved aldrig med naboerne  :-X), ingen bidmærker. Ingen Mikkel i nærheden. INGENTING!!! Hvad pokker skete der? Hvordan kunne en sund og rask høne lide så krank en skæbne - så pludseligt? Har hun spist noget giftigt? Fik hun et hjertesvigt? Hendes gat er fint. Hun er godt i stand, hendes fjer er fantastisk flotte. Hun har ikke skrantet eller vist tegn på noget som helst. Det skal lige tilføjes, at hun faktisk heller ikke er mere end et halvt år gammel!

Jeg er dybt forvirret - og lidt ængstelig. Kan nogen sige mig, om de har været ude for noget lignende og komme med et bud på, hvad det mon kan være, der er sket?
Jeg har desværre ikke råd til at få hende obduceret og analyseret, men jeg er naturligvis meget bekymret for, om det er noget smitsomt, som kan udrydde resten af bestanden på samme måde?

Mest af alt ligende optrinet noget fra en bedre krimi. I så fald ville jeg mene, at hun var blevet forgiftet. Sådan så det næsten ud. Men vi har ikke lagt noget ud, der kunne være til skade for dyrene...Så jeg er dybt mystificeret!!!

 ??? ???

Please hjælp - hvis I kan?

På forhånd tak.
Mange hilsener
Ina

Offline Elise ☺

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 728
    • www.beli-lys.webbyen.dk
Sv: Har nogen nummeret til Inspector Barnaby?
« Svar #1 Dato: 12 April , 2009, 13:08 »
Desværre har jeg hverken nummeret til hverken den ene eller anden, men det lyder underligt, har aldrig selv oplevet noget ligende men føler med dig  trøste *b
Mange Hilsner Elise

Brahma: Hvid-blå col. Hvid-sort col. Red pyle, sølv-sortbåndet
Engelsk araucana: Perlegrå
Sebright: Sølv sort randet
Serama
Gæs: alm landgæs
6 heste/ponyer
Mange katte
1 fantastisk gårdhund
2 dejlige piger og 1 forstående ægtemand

Offline Mikkel Schmidt

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 4 868
Sv: Har nogen nummeret til Inspector Barnaby?
« Svar #2 Dato: 12 April , 2009, 13:14 »
Det lyder godt nok meget underligt, og som du selv siger som en god krimi. Måske vi skal starte vores egen krimiserie?

Spøg til side :)

Har intet bud andet end at det kan være et pludseligt hjertestop eller noget lignene. Ellers prøv at ringe til en dyrlæge. De vil sikkert godt svare på et par spørgsmål gratis :)

Synd med en så ung høne :)
Hilsen Mikkel
2.4 sølvhalset landhøns.
0.7 blandede høns af mange forskellige racer.

Offline Lisbeth Kristine

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 812
Sv: Har nogen nummeret til Inspector Barnaby?
« Svar #3 Dato: 12 April , 2009, 14:21 »
Jeg vil også tro det måske kunne have været en medfødt hjertefejl.
Jeg kom engang ud i mit hønsehus en morgen og fandt en af hønerne stendød lige under sidepinden. Den var simpelthen faldt ned i sin søvn og død på stedet. Sikkert også en hjertefejl.
Venlig Hilsen
Lisbeth

Kolhøne

  • Gæst
Sv: Har nogen nummeret til Inspector Barnaby?
« Svar #4 Dato: 12 April , 2009, 20:45 »
Tak for de svar jeg har fået indtil nu. Jeg er stadigvæk lidt rystet over den bizarre oplevelse. Normalt ser man jo ikke dyr dø på den måde, vel?

Når jeg tænker over det, var det som om, at hun var blevet viklet ind i noget, så jeg fór ud til hende for at hjælpe hende fri. Men der var som før skrevet INTET at se...hun rullede bare rundt - nu ved jeg jo, at hun kæmpede de sidste krampetrækninger for sit liv - men jeg ville stadigvæk MEGET gerne vide, hvad pokker der slog hende ihjel? Stakkels puttegok.  :'(