Jeg har købt denne her hos dem:
http://www.hemel.de/product_info.php?cPath=196_207_228&products_id=2567Den virker perfekt, jeg havde et problem med den ene vendemotor, hvor de har sendt mig en ny uden problemer.
Jeg husker fragten som lidt pebret, men kan ikke lige huske helt præcist hvor meget.
Jeg valgte at købe uden automatisk fugtighedsstyring efter råd fra nogle garvede bruger herhjemme.
Min holder temperaturen perfekt, det er yderst sjældent, at den afviger og så er det allerhøjst 0,1 grad Celsius.
Temperaturen har jeg også haft kontrolleret med andre termometre, og det indbyggede er bare i orden, lige sådan det digitale hygrometer, som dog kan justeres hvis nødvendigt.
Jeg har fire rullebakker til min, 3 til dværgæg og 1 til store æg, desuden købte jeg to stammeopdelte rugebakker, der skulle jeg måske have nøjes med en enkelt.
Der var en ting, der var lidt irriterende, og det var at jeg ikke kunne købe med kreditkort, men skulle bruge bankoverførelse, så det tog jo flere dage inden de kunne se pengene og sendte rugemaskinen. Firmaet virker lidt gammeldags på disse områder, jeg kan se, at de stadig ikke har fået opdateret deres hjemmeside, så man kan vælge dværgæg til rullebakkerne, men det kan man så bare skrive ved bestillingen.
De har to års garanti lige som i DK.
Jeg har lige haft min til at køre et døgn for at tjekke om alt var OK, det var det selvfølgelig.
Jeg vil gerne anbefale dem.
Hvis du gerne vil have en sludder om den kan jeg sende mit telefonnummer i pm.