Så fik jeg tid og lejlighed, til og lægge et pat billeder op af min nye race Serama. Så vidt jeg er klar over er dem jeg har de første her i landet, men det er da muligt de er til og finde et eller andet sted for 100% sikker kan man jo aldrig være.
Hvis man er interesseret i oprindelsen af Serama kan man slå det op på wikki, hvor der står lidt om deres historie og at de oprindeligt stammer fra Malaysia.
Der findes en anden variant af dem i Amerika, som afviger udseendsmæssigt fra hvad jeg mener er den originale fugl. Dem jeg har er de Malaysiske, som jeg synes er flottest og mest naturlige og se på. Desuden findes de i en variant som silker.
Serama er verdens mindste hønserace, og i de fleste lande klassificeres de i 3 størrelser, som er A, B og C de er set helt ned til ca 250 gram som voksne. Desværre er nogle af de mindste i den størrelses orden sterile, og der kan derfor ikke avles videre på dem.
Klasse A er den mindste af dem, hvor C jo så er de største med en vægt på op til 500 gram, nogle lande har A+ og A++ og så videre, men jeg har valgt indtil videre og holde mig til den engelse standard som er A, B, C.
Der er ingen farvestandard, da alt småt er blandet ind i racen, både silker og andre japanske bantam for og gøre dem så små som muligt, men samtidig have sunde fugle. Det betyder at de findes i over 2000 farvevarianter, hvor eks. hvid og især blå er sjældne rene farver. Jeg er så heldig og have en hane som indtil videre tegner til og blive hvid.
Da de lige var klækket var der 4 helt gule kyllinger, de blev alle flerfarvet, men en lille grå blev til den hvide så der bliver man snydt.
Forresten kan klasse C fugle sagtens avle klasse A, og tit ses at klasse B bruges mest til avl da de er mellemstørrelsen.
Og omvendt kan klasse A sagtens avle C fugle, så hvad man har i størrelse udover til udstilling betyder ikke så meget. Her er det mere vigtigt de følger standard udseendet af racen, end de følger størrelsen.
De skal være V formet, U form er ikke godt nok, og kammen skal have 5 takker. Først når de er et års tid er de helt rettet op og udvokset. Der udover er der selvfølgelig standard for vingesætningen og halefjersætning.
Udover størrelsen har Serama er karakteristisk posering som også er kendetegnet for racen, dette er noget de mere eller mindre selv lærer, men man kan hjælpe det på vej ved at stryge den med fjerene under næbbet. Hvilket skulle bevirke de poserer og strækker kroppen, de skal posere naturligt på udstillinger efter udelands reglerne.
Der er en klæk rate på ca 60% og hvis man får det skal man være fuldt ud tilfreds, selv har jeg nu 3 høner og 4 haner som kommer fra 4 stammer, normalen er at de holdes enten parvis eller i trio. Jeg har læst mig til man ikke mener de kan tåle frost, da de oprindeligt stammer fra et noget varmere klima end i di fleste europæiske lande.
Jeg har dog mine tvivl om det passer, da de jo har almindelige fjer som alle andre høns. Men det er ikke lykkedes mig, at finde nogen som har indrømmet de er holdt i mindre temperaturer end +2 grader.
Som kyllinger er de meget følsomme overfor alt slags træk, også det vi ikke selv kan mærke derfor anbefales det at de holdes i et opvarmet rum indtil 6 ugers alderen hvor de ikke længere kræver varmelampe.
De ses mest solgt parvis, og holder de ikke standarden sælges de som kæledyr parvis. Det siges at de ikke kun på grund af deres størrelse men også personlighed, er dejlige at have gående som kæledyr og mange Serama ejere har deres favoritter indendørs.
Det var lidt om Serama, mest er taget fra sider rundt omkring på nettet og fra et engelsk Serama forum. Hvis der er spørgsmål skal jeg prøve og besvare dem bedst muligt, der vil senere blive lagt billeder ind i mit galleri hvor man kan se hvordan de udvikler sig uge for uge.
Og jeg beklager vhis noget af det jeg har skrevet er rodet lidt hist og pist
Nyeste
Fjerkræforeningen af 1982
Fra Hans-Kurt 
Opbygning af bund til høn...
Fra Søren M 
