fin tråd - vi har nu haft vagtler i en måned eller sådan noget. De små kinesiske dværgvagtler, som er søde og med flotte hanner, og de er vist ret villige rugere.
Vi har voliere, og der er bare SÅ meget liv på bunden, det er en fornøjelse. Vi sætter gerne havestolene foran volieren om aftenen, når ungerne er lagt, og så slapper vi af med en tår øl eller hvidvin og en masse pippen og basken. Det er bare brandhamrendehyggeligt.
Jeg kunne godt bruge dem i drivhuset, for der er "nogen" der spiser bladene på min aubergineplante, men vores går i voliere, for vi ville komme til at glemme at lukke vinduer eller dør og så ville de ret sikkert snart være væk.
Jeg har købt sådan nogle pasningsvejledeninger, som vel nærmest er brochurer, den ene omhandler vagtler, kanarier, zebrafinker og en til, som jeg ikke husker. Det er en fin grundviden om boligforhold, mad, opdræt, lovgivning, farver osv. Jeg købte den dér hvor jeg køber fuglefoder og har set dyrehandleren have den stående også.