vedr. kalkning

[-Julie-]

Jeg skrev dette sidste år. Nu hvor foråret er ved at være alvor, vil jeg lige dele med jer.

Jeg vil bede dig læse denne artikel inden du kalker. Alternativt, gør dig selv den tjeneste, at læse på spanden inden du går igang. Denne artikel er skrevet i skæret fra bagklogskabens 200 watts pære og med rystende hænder ved tanken om hvor galt det kan gå, når man tror, at kalk er det samme som Møns Klint i en spand med vand.

Min far var maler og har kalket kilometervis af murværk uden nogen form for beskyttelse, og det er aldrig gået galt. Hvordan skulle kalk så være farligt, tænkte jeg, men her tog jeg ganske fejl.

Min søn på 2 år er en rigtig bulderbasse, sprængfyldt af energi og glimt i øjet. Men det var lige før, det gik helt galt, og glimtet var slukket for evigt.

Vores egen historie starter med en uges ferie og et projekt om at få gårdspladsen shinet op. Den kunne ligeså godt have handlet om at kalke hønsehus, noget rigtig mange engang imellem bruger tid på. På et tidspunkt kommer min søn hen og vil hjælpe, han dypper en stor pensel i spanden og kalker løs på de slidte mure. Vi er begge glade og begejstrede, men så får han et dryp i øjet, slipper straks kosten og gnider sig må små tilkalkede hænder i øjnene, og så skriger han. Jeg har heldigvis aldrig før hørt ham skrige på den måde, det gik gennem marv og ben, og han tog sig hjælpeløst til øjnene. Jeg løb ind og forsøgte at vaske ham ren, stak ham lige en kakaobrik for at tage den værste larm, så skulle han nok snart blive god igen. Imens læste min mand på spanden, og kom styrtende ind i huset.

Kalk er ætsende og kan forårsage meget alvorlige øjenskader samt hudirritation!

Det gik rigtig stærkt med at klæde drengen af, rense øjenvipper med en vatpind og tvinge øjnene åbne for at skylle så godt vi kunne. På lægens opfordring kørte jeg (alt for stærkt) til nærmeste skadestue, hvor vi var 3 voksne om at holde ham og tvinge hans øjne åbne. Han skreg og kæmpede som var det for hans liv. Han blev skyllet med en vandstråle direkte på øjenæblet indtil der ikke fandtes mere saltvand på skadestuen. Herfra blev vi kørt i ambulance til nærmeste sygehus, mens han fortsat blev skyllet i øjnene. Heldigvis faldt han i søvn af udmattelse, så det var ingen kamp undervejs. Fremme. Vi blev modtaget af en hel håndfuld, der stod klar og informeret om situationen. Vi kom til med det samme, Han blev skyllet igen, nu kun med dryp i stedet for stråle, men med samme modstand. Gennem 5 timer blev han skyllet, og fik stukket ph-papir i øjnene for at teste tilstanden.

Men her slutter vores rejse ikke. Vi blev sendt videre til øjenafdelingen, 1½ time væk i taxa. Vi bliver umiddelbart frikendt, og sendt hjem. De næste 4 dage dryppes hans øjne med 2 forskellige slags øjendråber på hver sit tidspunkt. Altså 8 daglige kampe. Herefter kontrol på sygehuset 6 dage efter ulykken og igen 2 uger senere. Selvom han er helet fint, har vi jo ingen garanti for, at han ikke har fået varige mén i øjet, for hvordan spørger man lige en 2-årig hvor godt han ser på hhv. det ene og andet øje?

Tilbage sidder jeg som mor med følelsen af, at først vælger jeg at lade være med at læse på spanden, dernæst udsætter jeg mit barn for det ene overgreb efter det andet uden garanti for, at jeg kan gøre skaden god igen. Jeg vil bede dig spare dig selv for den følelse og læse databladet, have handsker og briller på ved kalkarbejde, og for alles skyld - lad børnene lave noget andet imens.

Jeg finder et billede af Daniel frem og vedhæfter lidt senere. Selvom man næsten ikke kunne se skaden efter en uge og drengen er blevet pure frikendt for øjenskader, har han efterfølgende meget sart hud på kinden og skal smøres hver eneste gang han skal ud. Men det er en meget lille pris at betale.

Pas på jer selv og god fornøjelse med kalkeriet.

[Storm-Olsen]

Puha, Julie. Det var dog en grim måde at lære det på!

Jeg er pludselig meget, meget taknemmelig for, at mine forældre for mange år siden lærte mig at omgås kalk med passende forsigtighed.

Godt, at alt gik godt. Trods alt er det jo bedre, at din arme knægt blev udsat for "skadestue-overgrebene" end at han mistede synet, men oplevelsen må have været helt forfærdelig.

Og lad være med at skælde mere ud på dig selv. Du har også lært noget - og det er jo for sent at ændre på det, der skete.

[Ankerine]

Selvom han er helet fint, har vi jo ingen garanti for, at han ikke har fået varige mén i øjet, for hvordan spørger man lige en 2-årig hvor godt han ser på hhv. det ene og andet øje?

Julie, du skal altså ikke gå og være bange for hans syn. Det, der kan ske, er at hornhinden bliver ætset så den bliver ujævn. Det er ikke det indre øje eller synsnerven, der bliver beskadiget. Spørg din læge i stedet for at gå rundt og tjekke knægten hver gang han snubler over noget . Hvis I blev "frikendt" på øjenafdelingen, så er hornhinden OK - og resten af øjet ligeså.

Men det er fint at du advarer alle andre. Hvidtekalk er ikke legetøj. Min  mand måtte turen igennem sidste år efter at have muret en væg op. Han fik mørtel i øjet ......

[-Julie-]

jeg vil lige sige, at vi efterfølgende gik til check på hospital hos øjenspecialister et par gange og jeg checker ikke mere. Jeg ved godt jeg har en dreng, der vil frem i verden, og han får lidt knubs. Vi HAR fået garanti for at der ikke er mén, hans øjne har det fint, eneste lille detalje er den sarte hud på den ene kind. Men synes ikke andre skal have samme oplevelse, bare fordi de ikke lige tænker sig om hele tiden