Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Flokstørrelse  (Læst 2390 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Marie1

  • Bruger
  • Indlæg: 543
Flokstørrelse
« Dato: 15 Oktober , 2022, 11:07 »
Jeg har mange høns, sikkert også for mange. Forskellige racer og 'ikke racer', forskellige størrelser og temperament. De har god plads, det meste af året er de helt fritgående. Ca 3 måneder i foråret/sommeren lukker jeg lågen, så landmanden kan have sine afgrøder i fred. Men så snart der er høstet, kommer de ud igen. De måneder de er lukket inde, har det også masser af plads, omkring 800 m2.
Nu har jeg 2 gange leveret en blandet flok på 5-6 stykker, store og små, gamle og unge til nye hønsegårde. Det ene sted med hane, det andet uden. Og her er der straks en, der træder i karakter og bestemmer det hele.
Det ser jeg ikke her. Nogen er skrappere og mere fremme i skoene end andre, og alder er bestemt en fordel. Men deciderede førerhøner har jeg ikke.
Er det fordi flokken er for stor?

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 056
Sv: Flokstørrelse
« Svar #1 Dato: 15 Oktober , 2022, 17:57 »
Du kan være helt sikker på, at der også er et velfungerende hierarki i din store hønseflok - der er bare flere individer på hver rang-trin.

Jo mindre en hønseflok er, jo tydeligere kan man udpege førerhønen og som regel også resten af rangordenen i flokken.

Det er ofte nemmere at være bundskrabere i hierarkiet i en stor flok, end det er/kan være i en lille flok.
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Marie1

  • Bruger
  • Indlæg: 543
Sv: Flokstørrelse
« Svar #2 Dato: 15 Oktober , 2022, 18:16 »
Tusind tak Helle. Så fortsætter jeg med ro i sindet med min store, dejlige og farverige flok.
Skal jeg forstå det sådan, at der er mere end en førerhøne?
Jeg har også 2 til 3 haner, alt afhængig af hvordan de enes, og der kan jeg tydeligt se, hvem der er overhane. De andre gemmer sig lidt i buskettet, men på afkommet kan jeg tydeligt se, at de alle har fået det, de vil have.
Nu har de sat sig på pindene. De ældste sidder sammen med førerhanen, og de yngste må tage til takke med yderpladser.
Det er fantastisk at have høns.

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 056
Sv: Flokstørrelse
« Svar #3 Dato: 15 Oktober , 2022, 18:23 »
Ja, du har helt sikkert flere sunde og stærke ældre høner, som deles om førerhønepladsen, men de efterfølgende rang-trin har lige så stor betydning for at flokken fungerer og alle kan leve harmonisk og trygt.
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Hans-Kurt

  • Bruger
  • Indlæg: 1 819
Sv: Flokstørrelse
« Svar #4 Dato: 16 Oktober , 2022, 14:57 »
I tidernes morgen - da verden ikke var af lave  ;) - lærte jeg, at en høne kan kende og finde sin plads i en flok omkring 25 stk. Bliver flokken større kan det knibe. Hvor meget man skal lægge i det, ved jeg ikke, det må i hvert fald være svært at være høne i industristaldene med flere 1000 stk samlet på et sted, nåre ja, det er jo efter hånden også tilfældet i økologiske æggebesætninger, men det - det med at det er økologisk - giver jeg nu ikke meget for. Det er jo bare lidt mere plads pr dyr, et hul i væggen, så de kan komme ud . . . . . og så fodret.

Undskyld, det er jo ikke emnet her, men jeg tror dine høns er udmærket tilfredse, det lyder det jo til, med den måde du siger de lever sammen.