Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Blodmider - hjælp  (Læst 1428 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline AneK

  • Bruger
  • Indlæg: 1
Blodmider - hjælp
« Dato: 23 August , 2022, 22:18 »
Så er der blodmider og hønen nægter at gå ind om aftenen og hun er holdt op med at lægge æg.
Jeg er lidt forvirret for min dyrlæge sagde idag, at jeg kunne bruge(meget lidt) frontline i nakken på hønen. Andre steder læser jeg, det skal man absolut ikke.
Jeg har højtryksrenset og flamberet hønsehuset med ukrudtsbrænderen. Aligevel kriblede de frem igen få timer efter. I morgen får jeg Hemex-Dry og den gule staldchock. (Er det korrekt at,det skal være den gule og ikke den pink.
Kan man virkelig puste hønen med den gule staldchock - jeg synes det lyder helt forkert.
Hønen skulle egentlig sættes sammen med tre andre, som bor lige ved siden af - men de tre andre har ingen utøj som det er lige nu.
Hvis jeg går til dyrlægen og får exzolt koster konsultationen (hun SKAL se hønen) over 800 kr plus udgiften på ca 1200 til exzolt.
Det virker også lidt grotesk at det skal være så dyrt,
men på den anden side lyder det som et super produkt. Kender I til fora hvor man evt kunne dele exzolt.
Alle gode råd og tanker tages imod med kyshånd.



Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 056
Sv: Blodmider - hjælp
« Svar #1 Dato: 24 August , 2022, 05:46 »
Man må aldrig bruge Frontline på høns. De tåler ikke det aktive stof, Fibronil, som skader centralnervesystemet. Det er groteskt og dybt kritisabelt, at der stadig er dyrlæger, som ikke kan finde ud af at sætte sig ind i de forskellige dyrearters tolerance over for diverse stoffer. De burde om nogen vide, at det som kan være egnet for f. eks. en hund eller kat, kan være farligt for andre dyrearter.

Hemex Dry er et skadeligt produkt at bruge. De fine men skarpe siliciumstøvpartikler skader lunger, slimhinder i luftvejene og øjne. Det irriterer luftvejene og giver forkølelsesvirus gode betingelse. Ved langvarig brug af Hemex dry kan udvikles stenlunger. Hemex Dry er blevet markedsført som et vidundermiddel mod utøj (og en hel masse andre ting), men det burde ikke være tilladt at bruge i nærheden af dyr og er også forbudt i flere lande. I øvrigt virker Hemex Dry meget dårligt på blodmider.
Hemex Dry kan opblandes med vand og bruges i stedet for kalk til huset. På den måde virker produktet med blodmider og er ikke farligt for hønsene.

Den mest effektive måde at komme blodmider til livs på er grundig rengøring af huset og kalkning.

Exzolt er et effektivt middel mod blodmider, som rigtig mange er glade for at bruge. Der skal bruges meget lidt pr. behandling og det er nemt og hurtigt at finde aftagere til deling af en flaske på 50 ml til ca. kr 1200 i hønsegrupperne på facebook. Vores egen f. eks. https://www.facebook.com/groups/21666088667

Staldchok kan ikke alene slå et blodmideangreb ned, men kan bruges sammen med kalkning af huset. Om du bruger den gule eller den pink staldchok er underordnet.

Her er en og ny tråd om blodmide-problemet du kan læse:
https://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=47127.0

« Senest Redigeret: 24 August , 2022, 06:55 Fra Helle K. »
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14