Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Svømmefugle => Emne startet af: Hans-Kurt efter 06 Oktober , 2021, 18:25

Titel: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 06 Oktober , 2021, 18:25
Ikke langt fra mine jorde er der regnvandssøer (meget små), hvor byens regnvand løber til og når de -søerne - er fyldte og skit mm har lagt sig på bunden - flyder ud i en å der løber lige ved siden af.

Forleden så jeg en hvid moskusand svømme rundt der nede og det ser ud som om den har tænkt sig at blive der for en tid. Jeg har kaldt på den -for at få den hjem til min mølledam - men den kikker bare undrende på mig.
Hvor dan kan jeg lokke den med mig ?? nogen forslag ? 
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Marie1 efter 07 Oktober , 2021, 11:08
Mad, den er sikkert sulten. Den kan sikkert også flyve, og så kan du ikke komme tæt på den. Hvis den vænner sig til, at du kommer med mad til den, kan I måske blive gode venner. Flyt det tættere og tættere på din egen sø.
Jeg har en hvid moskusand på tredje år. Den stod udenfor en morgen, og da jeg lukkede op, gik den ind. Den var meget sulten og har været her siden.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 12 Oktober , 2021, 19:24
den gik på kørebanen ikke langt fra hvor den har opholdt sig i snart en uge. og nu er den væk !
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 13 Oktober , 2021, 19:30
øh, nej i dag er den tilbage  ::)
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Marie1 efter 14 Oktober , 2021, 10:32
Så må du give den noget at spise  :)
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 14 Oktober , 2021, 23:49
Det gjorde jeg så her i eftermiddags. Jeg tog en gryde med hvede og majs i og gik ind til det sted hvor hun lå i sivene. Jeg kaldte på hende og rystede gryden og tænk - hun svømmede ud i vandet og fulgte mig hen til et sted hvor der er en sement flade, her dryssede jeg så kornet ud. Hun kom forsigtigt op og viste åbenbart alt om hvad jeg kom med. Kun en god m fra mig spiste hun. Hun er helt sikkert fra et sted hvor der bor mennesker.

Jeg var over i vores kommunes medborgerhus her i byen hvor jeg bor og fortalte om det lille optrin. "nå den hvide and" sagde en af damerne der var der. Den har længe spist af spildkornet ved Danish Agros haller og ... og ... fodre den også - den lille skid, så den er altså kendt med stedet. I dag fik den selskab af et andepar - vildænder- så mon jeg kan lokke den med hjem ???
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Marie1 efter 15 Oktober , 2021, 10:50
Prøv, det lyder hyggeligt.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Mette Nygaard efter 15 November , 2021, 10:44
Og du er sikker på det er en hun?
Der forsvandt nemlig en hvid andrik-ælling fra mig d. 5/10 - pistvæk, sporløst forsvundet! Ikke en fjer at se og alle de andre dyr var fuldstændigt rolige, så jeg havde svært ved at acceptere at den nok var blevet taget af ræven. Eller jaget på vingerne og jagtet ud over markerne til et sted jeg ikke kunne finde. Jeg gjorde ellers et ihærdigt forsøg, var rundt og kigge i nabohaverne og spejde ud over markerne. Også næste dag da det blev lyst igen. Advicerede endda naboerne, fordi jeg tænkte at den netop som dinhvide and ville være søgt et sted hen, der mindede om hjem.
Men akke nej :(
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 15 November , 2021, 19:31
Helt sikker, det er en and. Hun er ikke så stor og har nogle ganske få sorte fjer oven på hovedet. Du skal være meget velkommen til at få hende - læs: fange hende - for hun er mega upopulær her på egnen. Hun hærger et kunstigt bassin i nærheden, ved, at hun vender plantepotter i vandet og - og det er det værste (set med ejerens øjne) - hun æder guldfiskeunger hvis de kommer frem mens hun besøger vandet. At ejeren klager over overbefolkning med fiskeyngel - det er glemt  ;D.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Mette Nygaard efter 19 November , 2021, 18:25
Det lyder som om hun har fundet sig sit helt eget paradis :D
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 19 November , 2021, 23:31
ja ikke  ;), men når frost og sne kommer, fryser vand hullerne til og ræven får frit spil . . .
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 29 Januar , 2022, 19:40
Den moskusand er da også noget speciel. Nu kommer hun daglig op til gården og bliver naturligvis fodret.
Hanerne kan ikke finde us af hvad det er for en fyrinde for de angriberhende og hun gør sig klartil betrædning, men . . . ..
Så i forgårds da hun som sædvanlig fulgte mig bøjede jeg mig ned og ville ae hende og om ikke hun log mig gøre det !!. Så nu får hun hvede og knækkede majskerner og et strøg på ryggen. den lille slambert, hvad skal jeg dog gøre med hende ??
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Egon efter 29 Januar , 2022, 19:53
Det ser ud til du er blevet ejer af en moskusand. Hun vil vist gerne bo hos dig Hans-Kurt.  ;)
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Marie1 efter 30 Januar , 2022, 09:58
Jeg synes, at du skal beholde hende  :)
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Gerda efter 30 Januar , 2022, 12:29
den har bare opdaget hvor der er godt at være.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 31 Januar , 2022, 09:29
beholde hende, jamen hun er vild, kommer tilflyvende når sulten melder sig, så deter hende der bestemmer hvad der skal ske.
Jeg er mest ked af. at hanerne er så hårde ved hende. Men det kan jeg jo ikke rigtig gøre noget ved ud over at skælde og smelde når jeg ser det. Men det forstår de herre ikke noget af, de bliver bare ved med at angribe hende.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Marie1 efter 31 Januar , 2022, 09:41
Helt vild kan hun vel ikke være, når du må ae hende.
Med hensyn til hanerne, så er det åbenbart det værd for hende.
Ænder er vant til lidt af hvert, når det kommer til hankønsvæsner. Min moskusandrik er noget af en bulderbasse, når det kommer til parring. Men de tager det med også, pigerne.
Hvis hun synes, at det bliver for meget flyver hun sin vej, tror du ikke? Måske bare for en stund.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 31 Januar , 2022, 10:08
Najj helt vild er hun ikke, men jeg mener bare at jeg ikke kan hegne hende. For det første har jeg ikke et seperat hus hvor der kan bo ænder. De må jo ikke være sammen med fjerkræ. Dels vil jeg ikke ha ænder, når de ikke må gå i samme område som mine høns. I min verden er det noget pjat. Hvis der udbryder fugleinfluenza bliver alle fjerræ jo aflivet aligevel, så hvad er fornuften i det ??,

Jeg vil dog prøve at finde en andrik til hende. Den kan blive sat ud i min mølledam og så kan de bo der i den frie natur. Men kan en andrik fra et fangenskab finde ud af at leve frit ??.

Godt hun kan klare den hårde medfart og ja hunkan bare flyve væk når det bliver for hedt  ;D
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 01 Februar , 2022, 08:31
Så har jeg fundet en hvid andrik - Moskus - til hende, tror I jeg kan lukke ham ud i Mølledammen og så lever de lykkelig til deres dages ende ??
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Marie1 efter 01 Februar , 2022, 09:08
Faktisk skal man helst have 3 - 4 ænder til en andrik hos moskusænder, ellers bliver de trådt helt ned.
Jeg tror, at jeg ville lade hende være som det er.
Hvis hun lægger æg, kunne du skaffe lidt befrugtede at give hende.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 01 Februar , 2022, 20:29
ok det er da en god oplysning at få. Men de sal jo leve frit Jeg har ikke mulghed for at hegne dem mom detsåikke går ??. Hun kan jo så flyve væk fra ham, for han kan sikkert ikke flyve. Eller hvad tror du ?
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Marie1 efter 02 Februar , 2022, 09:31
Mine moskusænder lever også frit og kan flyve. Hunnerne flyver klart bedst og gerne, mens andrikken er meget mere tung. Men han kan godt.
I modsætning til din and, så bor mine helt klart her. De sover altid her og lægger æg og ruger her.
Når din and ikke altid er hos dig, kan det godt være at det går. Det er ihvertfald vigtigt at hun kan komme væk.
Du skal også være opmærksom på, at hvis de får ællinger, så kan andrikken være hård ved dem. Nogle andrikker slår faktisk ungerne ihjel.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 02 Februar , 2022, 22:18
Jeg har en nabo som har hvide landænder som de yngler på. Hvad nu hvis jeg i en periode fik min and (som du kalder hende :O) sat sammen med disse ænder så ville hun vel blive trådt.
Hvis - hvor længe efter en betrædning vil hun lægge æg der er befrugtet ?? for høns vedkommende er det jo omkring en måned.

Og endelig hvornår skla hun sættes til hos hannerne ??
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Marie1 efter 03 Februar , 2022, 10:48
Nu nåede vi så til grænsen for min viden. Det aner jeg simpelthen ikke. Men det er der måske andre der gør?
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 15 Februar , 2022, 19:06
Åh nu skete det, jeg har ikke set hende i 2 døgn i stræk. Hun kommer ellers 2 gange dagligt og bliver håndfodret. Men nu udeblev hun så.
I går da jeg skulle i byen, så jeg hende så ved regnvandsbasinet og stoppede op og gik hen til hende - åh nej hvor ser hun ud, et eller andet rovdyr har bidt hende på halsen, for den er helt blodig.
Her i dag har jeg indfanget hende, på trods af hun ikke var meget for det. Nu sidder hun lunt i halmen ovr i laden med korn og vand. det passer hende ikke - hun væser af mig, men hun skal altså have fred og varme/læ de næste dage.
Hun spiser lidt, men kastede det op igen, så hvad mon der er sket. For det sidste korn hun spiste blev vist indenbords.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Egon efter 15 Februar , 2022, 19:18
Trist at høre. Håber at hun klarer det.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Marie1 efter 16 Februar , 2022, 09:55
Det var synd. Jeg håber, at hun klarer den.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Helle K. efter 16 Februar , 2022, 13:09
Hvordan har hun det i dag, Hans-Kurt?
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 16 Februar , 2022, 19:04
Hun er MEGET fornærmet på mig. Hun har adgang til en rede i en kattetransportkasse og den gemmer hun sig i. Dog gav hun et lille hvæs fra sig da jeg så til hende i morges. Måske det var en fejl :O).
Jeg kan se hun spiser, så mon ikke det nok skal gå.
Hun skal være inde til jeg syntes hun skal slippes fri igen. Måske om 14 dage, så har ræven - hvis det er den der har angrebet hende, måske fundet andre jagtmarker.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Marie1 efter 16 Februar , 2022, 19:17
Det var godt at høre, at hun er i live endnu. Mon ikke det er et sundhedstegn, at hun har kræfter til at være sur?
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Mette Nygaard efter 28 Februar , 2022, 18:35
Åh nej, sikke et drama - hvordan har den lille and det?
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 28 Februar , 2022, 19:08
tak for du spørger - Mette Nygaard - hun har nu i nogle dage været i det fri igen. Men hun er  ikke særlig interesseret i at være i nærheden af mig. Hun kommer og spiser, men helst for sig selv og ikke som vi gjore - hyggede os foran køkkenet med en skive hjemmebagt franskbrød og vi har slet ikke noget med at få et lille klap på ryggen.
Hun er yderst reserveret. Før kom hun når jeg kaldte på hende, det er også slut.
Underligt - men det skyldes selvfølgelig at jeg tog hende ind i nogle dage. Hun kan jo ikke forstå, at det var venligt ment og at det hjalp hende på fode igen.
Nå men vi får se om vi kan blive venner igen. Hun kommer stadig og spiser den mad jeg sætter frem til hende og opholder sig ved mølledammen ved min gård.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Mette Nygaard efter 28 Februar , 2022, 19:44
Jeg er glad for at høre at hun kom sig :)
Og så må jeg bare sige, at det der med at man i andens øjne bliver transformeret til Den Onde Selv, bare fordi man har måttet håndtere dem fx i forbindelse med sygdom - DET kender jeg godt!
Og desværre har ænder modsat høns hukommelse som elefanter: De husker "overgrebene" nærmest resten af deres dage :( Hvorrimod høns har glemt det, så snart man sætter dem ned igen - ja så sender mine ænder mig det der blik: Du RØR mig ikke!
Jeg havde en and, Rilette, der var ægspiser, rede- og ællingetyv og derfor skulle være endt som netop anderillette, men som fik lov at leve til sine dages ende, fordi hun blev jo en del af historien herhjemme. Hun havde hver vinter en dum hoste, som nogle af mine ænder jævnligt får, og bliver det rigtigt slemt, får de antibiotika. Det vidste Rilette godt, alt for godt, af lang erfaring. Så når hendes hoste startede, og jeg straks kastede min lyskegle ind i andevolieren for at spotte, hvilken and der nu hostede - ja, så sad Rilette altid med fast sammenknebent næb og stirrede på mig med det der blik: "Det var I HVERT FALD ikke mig!!! Så du kan godt pakke din ækle doseringssprøjte langt væk!" Fuldstændigt ligesom en hund der taget noget i munden, den udemærket godt ved den ikke må.

Men fortvivl nu ikke!
Jeg har 10 ænder plus afkom i sæsonen, så det der med at sidde og hygge med hver enkelt er der sjældent tid til.
Så frem med det hjemmebagte franskbrød og grav nogle regnorm op og se om ikke hun over lidt tid tilgiver dig :)
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 04 Marts , 2022, 19:00
Hun har genoptaget nogle af sine gamle vaner - hvor jeg indgår - når det passer hende kommer hun til mig. Så hun har fået lidt brød igen, men for det meste spiser hun uden min tilstedeværelse. Hun har en skål med korn og majs, og den besøger hun efter behag.

I torsdags - kl 7.45 (det er MEGET tideligt når man er pensionist :O) skulle jeg bort og hørte en and skræppe op ude i mølledammen. Jeg troede det var hende, men det var et vildandepar der gjore opmærksom på deres besøg.

Kan det tænkes, at min lille AnnaBell vil kunne blive trådt af en vildandeandrik ??
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Mette Nygaard efter 21 Marts , 2022, 13:30
Jeg tror måske at sådan en fin hvid dame er for 'fremmed' for en vildand. Jeg har hørt om Indiske Løbeænder der får blandingsafkom med vildænder/gråænder, og jeg tænker, det er fordi de ligner i farverne.

Du burde næsten finde hende en veninde - selvom det ville kræve at de begge blev holdt inde en uges tid, så den ny ikke bare flyver væk. En moskusandrik ville ikke kunne klare sig så godt på egen hånd som AnnaBell, fordi de er så tunge og derfor flyver dårligere.
Eller også må du anskaffe dig en lille moskusfamilie som måske vil adoptere AnnaBell :)
Reglerne om at man ikke må blande hønse- og svømmefugle er skrivebordsregler, dvs i virkelighedens verden kan de godt gå på samme matrikel uden problemer. De vil dog ikke bryde sig om at dele hus pga deres forskellige vand-adfærd (pjask kontra støvbad).
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 22 Marts , 2022, 15:54
Mange tak for dit svar- Jeg er virkelig i tvivlom hvad jeg skal byde hende.
Nu kommer hun igen daglig - ofte to gange - og beder om mad- Især Majs står højt på ønskelisten-

Men anskaffe flere - - - - og de skal være indespæret i flere dage - det bryder damen sig ikke om. Det er jo derfor vores venskab kom på en prøve og ikke er fuldt indfriet igen. Men jeg overvejer :O)
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 16 Maj , 2022, 22:02
Lige en lille opdatering. Hun kommer stadig og bliver fodret, men noget har ændret sig,
Efter jeg for nogle uger siden var en smut i Jylland, kommer hun ikke så ofte, men er derimod skrub sulten - hver gang.

Jeg har ikke købt en andrik til hende, men tror alligevel at der er noget under opsejling.
Hun kommer ikke hver dag mere, og når hun kommer, så er det kun en gang pr dag.
Hun er lige ved at flyve ind i mig af ivrighed for at få majs og franskbrød. Hun sluger det så hun er ved at kløjs idet.
I forgårs var det som om hun ville sige et eller andet til mig. Efter at have fyldt sig til randen, plejer hun at daffe over til mølledammen, men der blev hun ved med at følge mig - men jeg kan jo ikke tale med hende så hun kunne forklare mig hvad hun har på hjerte,

Men jeg tror altså hun ruger - - - om så vildandeandrikken har trådt hende - ja hvem ved ??
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Gerda efter 17 Maj , 2022, 07:10
det lyder vel nok hyggeligt. Tænk om den pludselig kommer og præcenterer dig for en hel familie
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: BKP efter 17 Maj , 2022, 20:42
Sikke en god, spændende beretning. Godt andedamen har dig Hans Kurt. 👍
Glæder mig til at høre hvad der videre sker. ☺️
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Egon efter 18 Maj , 2022, 17:22
Glæder mig til at høre om det bliver en lykkelig andefamilie der kommer ud af det.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 25 Juli , 2022, 16:16
Det blev ikke til en lille flok ællinger - øv - men vi ses stadig - og oftest daglig. Nu kommer hun  EFTER at hønsene er steget til pinds. Hun er nemlig ikke særlig glade for dem og slet ikke når det drejer sig om at dele madskål. Hun fortæller mig ved et PIP - højlyde - at nu kan jeg godt fjerne de dumme høns. Det gør jeg så og hun spiser så af hjertes lyst. Om hun fryder sig over at hønsene ikke må komme tll fadet, det kan jeg ikke se, men har hende mistænkt for det  ::),
Jeg skal sørge for at stille skålen med majs ved siden af vandet, for hun spiser så hurtigt, at hun kløjs i det. Lidt vand hjælper på det problem.

Hendes besøg passer ikke altid med mine spisetider, men det tager hun ikke så tungt, bare jeg betjener hende når hun har brug for det, så pyt med at min mad bliver kold - syntes hun åbenbart. Hvad man dog ikke gør for sådan et lille kræ ;D
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Egon efter 25 Juli , 2022, 17:20
Ja alt (næsten da) for de kære små.  ;D Tak for opdateringen Hans-Kurt
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Gerda efter 25 Juli , 2022, 20:24
tak Hans-Kurt det er så dejligt at høre om dine oplevelser med den and. Og du når nok selv at få spist ind imellem.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Marie1 efter 26 Juli , 2022, 09:40
Så hyggeligt  :)
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Helle K. efter 28 Juli , 2022, 14:56
Jeg tror, at du og AnnaBell har rigtig stor glæde af hinanden  :-*
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 28 Juli , 2022, 22:37
ja hun er dejlig, men jeg kan ikke rigtig finde ud af hvad det egentlig går ud på, det at hun kommer og næsten taler til mig. Åbner jeg skråvinduet oppe på førstesal og hun er på gårdspladsen, så kalder hun på mig, og når jeg åbner døren for at fodre hende, så flyver hun over pladsen, hvis ikke hun lige er udenfor døren. Hvorfor gør hun det ??, kun for at få mad - måske, men hun kan også finde på at bade i det vand jeg sætter til hende og så nette sig bagefter, mens jeg står i nærheden.
Om ikke så længe begynder kornet at hobe sig op over hos Danish Agro, så ser jeg hende nok ikke så tit - vi får se.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Helle K. efter 29 Juli , 2022, 05:09
Nej, hun kommer da ikke kun for at få mad.
Hun kommer for at besøge dig. Hun ved god, at du er der for hende og hun ved
helt sikkert også, at du har hjulpet hende, når hun har haft brug for det.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Gerda efter 29 Juli , 2022, 08:46
ja det er rigtig som Helle siger det er dig den kommer for at besøge, den ved jo godt alt det gode den får ud af det. Jeg kan fortælle at ved min storebror kommer hjortene helt ind i gårdspladsen, for de har fundet ud af han ikke gør dem noget, men ligeså snart jagten går ind så ser han dem ikke mere før det er overstået. Og de kommer i hele flokke, det kunne jeg også selv stå og nyde.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 12 August , 2022, 22:35
Åh NEJ, for pokker da.
I mandags kom jeg hjem og på indkørslen til gården lå min lille ven i vejsiden, hun kan ikke gå. Om hun er kørt ned eller ej, ved jeg ikke, men hun kan ikke gå/eller støtte på det venstre ben. Der er ikke blod nogen steder.
Jeg har fanget hende og lagt hende ind i stalden med vand og majs ad libitum - men hun spiser ikke meget og er yderst utilfreds med indespærringen, hun hvæser kraftigt af mig. Hun bliver mere og mere snavset for hver dag der går.
Hvad skal jeg dog stille op med hende ?? aflive hende kan jeg IKKE.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Egon efter 13 August , 2022, 00:52
Det var dog skrækkeligt og et grimt dilemma at stå i Hans-Kurt god bedring til din moskusand.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Gerda efter 13 August , 2022, 07:15
åh nej jeg tror vi er mange der lider sammen med dig og anden. Du må se hvordan det går her de næste timer. Håber det bedste
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Marie1 efter 13 August , 2022, 10:36
Giv hende et par dage. Jeg har haft flere svært haltende moskusænder, der er kommet sig helt. Måske fordi jeg har ladet øksen stå fremme  :o
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 13 August , 2022, 23:12
håber det også sker her. Hun stod og lå normalt i dag.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Helle K. efter 14 August , 2022, 05:08
Det er rørende, hvis hun har søgt din hjælp, da hun kom til skade - og det er jo slet ikke utænkeligt.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 17 August , 2022, 14:26
i går slap jeg hende fri. Hun har ikke været det mindst tilfreds med indespærringen. Jeg tror dog, at det har styrket hende og så tog jeg hende ved vingebenet . under lydelig protest hele vejen til mølledammen. Jeg mener det var bedst at sætte hende ud på vand, da hun ikke rigtig kan gå endnu.
hun fik en lufttur og fløj fint ud og landede i vandet. Hvad der så sker fremover, ja det må vi så se. Nu er hun ihvertfald fri og kan gøre hvad hun finder rigtigt.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Marie1 efter 17 August , 2022, 14:43
Du er sgu en helt Hans-Kurt
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Gerda efter 17 August , 2022, 22:32
Jeg er sikker på det ender godt.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 18 August , 2022, 19:02
I dag kom hun op på gårdspladsen for - som sædvanlig - at få sin majsration  ;D, men hun holder god afstand til mig, for sæt nu jeg skulle lukke hende inde igen.
Hun kan nu stå fint og humpe rundt og ikke slæbe sig af sted vha vingerne, så stort fremskridt  ;)
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Egon efter 18 August , 2022, 20:24
Det lyder godt Hans-Kurt.  :)
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Mette Nygaard efter 19 August , 2022, 11:08
Sikke et eventyr du og den lille hvide dame er på sammen!

Mon ikke hun alligevel forstod, at du kun spærrede hende inde for at hjælpe hende?
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 21 August , 2022, 20:43
Her troner hun på havebænkens bord. Benet hun stritter med, er det dårlige ben.
For tiden sover hun også på gårdspladsen. Mølledammen er ved at løbe tør for vand, pga den tørkeperiode vi er inde i.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Gerda efter 22 August , 2022, 06:45
Dejligt at se hvor godt hun har det nu. Og næste år kan det da være du er heldig at der kommer en hel lille familie.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Marie1 efter 22 August , 2022, 10:13
Du kunne overveje at give hende et lille bassin på gårdspladsen. Mine ænder er så glade for det, selvom de har en lille sø, der stadig er vand i. Det er som om, der er forskel på at bade og svømme, og de vil rigtig gerne bade, selvom de har en svømmesø. Jeg bruger en plastiksandkasse fra Harald Nyborg, den fungerer fint.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Mette Nygaard efter 22 August , 2022, 13:45
Jaaah - gør som Marie siger!  ;D
Så kan det være hun flytter helt ind!

Hvor er hun fin!
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 22 August , 2022, 16:55
Frøkenen bader skam i dag på gårdspladsen - man kan vel kalde det etage-sie vask  ;D,  for der er et stentrue og en plastvandingsanordning som damen benytter til at nette sig i, efter hun har spist - men et kar - det vil jeg overveje.
Fjerene får osse en gang moskusfedt når det behøvs og hønsene kan lade hende få fred til det  :o
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Mette Nygaard efter 23 August , 2022, 11:23
Jeg tror ikke nogen af os tvivlede på at du havde sikret dig at andebassen har vand til rådighed  :)

Og nu ser jeg for mig den lille and stå i en lille havefontaine og vaske sig under vingerne  :laugh:

Det med sandkassen er en god ide, for den er ikke så høj, så selv en and med et dårligt ben kan hoppe op i den. (Man kan også lave en rampe/stige, men ikke alle ænder mener de har brug for den slags hjælpemidler).

Og selvom jeg giver Marie ret i at de mest bader, ser jeg også tit kåde ællinger op til næsten fuldvoksen størrelse tage sig en svømmetur gerne undervands. Man kan ikke andet end blive smittet af deres begejstring, når de tager sig sådan en tur.

Prøv det :)



Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 30 August , 2022, 23:37
Jeg burde nok snart stoppe med at belemre Jer med min lille ande veninde, men der sker hele tiden noget nyt og ofte meget anderledes end jeg havde forventet, så I får igen en opdatering.
Hun har skiftet residens, altså nat residens. Nu ligger hun hver nat under en af de gårdlamper der slukker pr automatik kl 24. Jeg har sat et par kasser og et kattetransportbur (som frøkenen har sovet i før) der hen, men endnu sover hun i det fri.
Men sikke en vasker hun fik forleden, da regnen endelig kom - 42 mm !!, men sådan er det ved en mur uden tagrender under taget. Men helt ærligt, hun trængte også til et ordentligt bad.
I forgårs stillede vi en lav frugtkasse (plast) ud til hende med vand, så hun kan bade rigtigt og pokkeme om ikke hun også gør det. det er da utroligt - syntes jeg.

Hun går også næsten normalt igen. Så I fik ret, hun kommer sig - sikkert helt.

Er lige kommet hjem fra København og i lampernes skær fulgte hun efter mig, så den har lige stået på natmad - dejlige majsfrø med sovs af natligt fugt fra gårdspladsens græsdække . . . .


 
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Helle K. efter 31 August , 2022, 07:55
Jeg håber sandelig ikke, du stopper med at fortælle om din lille ande-veninde.

Jeg elsker at følge med og venter med spænding på hver ny opdatering.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Marie1 efter 31 August , 2022, 16:12
Nej, du må endelig ikke stoppe, jeg elsker det også.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Gerda efter 31 August , 2022, 16:19
næ Hans-Kurt det får du ikke lov til at slippe, med at fortælle om din and. Jeg hygger mig også med at læse dine historier.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Mette Nygaard efter 31 August , 2022, 17:25
Jamen, det er da ren underholdning og den bedste føjleton i årevis at følge med i jeres smukke venskab :-)
Ingen belemring der overhovedet!
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 31 August , 2022, 20:30
Tak for de søde ord, men også tak for I hjælper mig gennem de svære stunder der har været.
I gav og giver mig håb om hendes fremtid.
Jeg troede helt ærligt ikke hun ville komme sig, men det gør hun heldigvis.
Jeg har aldrig været ude for sådan et lille væsen, der tager mig om hjertet og . . .
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Lone efter 01 ſeptember , 2022, 07:51
Du har bare at fortsætte den fortælling, Hans-Kurt, ellers vil vi tæppebombe dig med spørgsmål om patienten. Herlig historie, jeg ser alle billederne for mig, har ellers ikke været på FjerkræForum længe, men nu jeg til at tjekke jævnligt igen.
Der var (og kommer forhåbentlig igen til december!) juleeventyret, og nu forkæler du os også med en sommerfortælling. Bedre kan det ikke blive, det skulle lige være en romantisk historie næste forår, om en forlovelse mellem Annabelle og hendes Wilfred Vildand.
Så nu ved du det, Hans-Kurt, du får kun forventninger til at stige, med dine gode fortællinger  :)
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 06 Oktober , 2022, 21:16
Nu har jeg set det med, det er da ......
Siden sidst har vi - anden og jeg - hygget os med at - jeg står vagt mens hun spiser sin morgenmad. Hun er som bekendt ikke venner med de voksne høns, og de mener sig berettiget til at spise, alt hvad jeg servere. Det er også næsten rigtigt, for AnnaBell spiser ikke madrester fra køkkenet, hun kan godt forsøge at smage på det, men nej.

Så heller majs. Hun får enten dem jeg har i en døse i køkkenet eller hun vimser bag efter mig over til stalden og gerne ind til der hvor maden står. Hvis så en af hønsene opdager jeg fodre hende, så....., men det klarer vi, jeg står for, som når svinedrengen kyssede prinsessen og det er hun - AnnaBell helt på det regne med, hun er ganske klar over hvad det går ud på.

Så er der de fire nye - en hønnike og tre hanekyllinger fra i sommers, de er vokset op med hende og kender alt til at blive smit væk fra det jeg kommer med. De gamle høns og hanen spiser først. Men det er skægt at se, for de fire og AnnaBell, de kan godt finde ud af at spise sammen - sådan næsten da. AnnaBell forsøger at  jage dem væk, men de ved godt hun ikke mener det så slemt, de bliver bare ved med at spise majs og så deles de om det.

Men så i går, så var den gal igen, AnnaBell humpede på det samme ben igen og hun mangler over halvdelen af sine halefjer. I dag gik det straks meget bedre og glad var jeg.

Mit automatiske lukkesystem af lågen til hønsehuset har ikke virket i måneder, så jeg har lukket manuelt - når jeg husker det og gi.... Det kan ikke blive ved, men der er noget galt med strømmen, så i går lavede jeg en ny forlænger ledning og tilsluttede systemet igen.
Men glemte at sætte det på automatisk - så her til aften gik jeg så i gang med at foretage de sidste rettelser for at systemet skal virke fra i morgen tidelig,

Jeg glemte at slukke lyset i hønsehuset, da jeg kørte ud for at spise i aften, så det brændte da jeg kom hjem og gik ind for at stille uret på lukke/åbne systemet. Jeg ved helt bestemt, at alle høns er gået ind via hullet i væggen med lågen. For jeg åbnede den da jeg kørte bort. DVS de er gået ind via hønsegården og IKKE via laden, og hvem sad under brættet under hønsepindene - - - - ja rigtigt - ANNABELL. Hun har ALDRIG været inde i hønsehuset, hun har boet på den anden side af væggen ind til det, men aldrig inde, hvad er nu det for noget ?? Det er jeg bare helt ovenud glad for, for der er hun jo sikret mod ræve mm. End når hun sover i det fri . men hvordan pokker har hun fundet ind og hvorfor ??



Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Gerda efter 06 Oktober , 2022, 22:21
det er det der er så sjovt med dyr. De kommer med den ene overraskelse efter den anden. Held og lykke med dem
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 07 Oktober , 2022, 19:57
ja, men nu er hun væk i aften ?????
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Marie1 efter 07 Oktober , 2022, 20:07
Ja, der sker hele tiden noget nyt og uventet, det er så hyggeligt. Dejligt hvis hun har fået smag for sikkerheden i hønsehuset om natten.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Mette Nygaard efter 08 Oktober , 2022, 23:08
Hun er da en helt igennem fantastisk klog and <3

Jeg håber det bliver til en fast vane for hende at sove i hønsehuset - hvis de altså kan enes, alle fjer? Måske hun fik et ruf i morges, så hun nu har søgt til et af sine gamle sovesteder med mere fred og ro (men mindre sikkert)? Og så er hun jo meget frihedselskende….
Men hun måtte for min skyld gerne lære at sætte sig lidt i respekt over for de hønsedamer der, så hun kunne sove fast i hønsehuset bag lås og slå :-)
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 09 Oktober , 2022, 00:41
Helt enig, hun må kunne sætte de hønsedamer på plads, men det kniber. Men måske hendes venskab med de 4 unge kan hjælpe på modet, men de 3 herrer skal snart glæde mit spiserør !!, men de slås ikke, så de får lov til at nyde efteråret lidt endnu.
Her til aften var hun atter inde i hønsehuset og ja hun flyttede sig da, når hanen eller af de skrappe damer nærmede sig hende, jeg råbte højt, men det hjælper nok ikke, for jeg er der jo ikke hele tiden.  :'(

Jeg er stadig forundret over hun i det hele taget søger ind - men meget tilfreds med det. Jeg opdagede hende der inde i dag, da jeg skulle fodre og automatlågen lukkede, jeg havde ikke set ordentlig efter, at weekend dagene ikke var tidsmæssigt afstemt med tiden på hverdage. Heldigt, for eller havde de fleste skullet sove udendørs i nat. Men det havde jeg så opdaget i morgen tideligt, da der så ville går høns ude før 10.  ;)
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 05 November , 2022, 21:11
Det er lørdag og klokken er 21. Jeg har lige været ude i hønsehuset og opdateret lukkeanordningen. Vintertiden og en låge der ikke altid glider op og ned uden stop, har været problemet et stykke tid, men nu virker det - håber jeg !.
Men hvor er min lille veninde ?, hun har fulgt mig de sidste aftner - ind i hønsehuset gennem stalden og ikke ude fra via hønsegården. Jeg har forsøgt at få at vide hvorfor hun gerne vil sove blandt høns der genere hende, uden held  :'(,
Men hun har ikke været her de sidste to døgn - hvorfor kommer hun ikke ?, jeg er virkelig bekymret for hende. Hun kom jo troligt to gange hver dag og fik sin mad - kun majs !.
Hvad er der dog sket - jeg frygter det værste, i morgen vil jeg gå en tur og lede efter hende.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Gerda efter 05 November , 2022, 21:38
åh nej jeg tør næsten ikke høre resultatet
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Mette Nygaard efter 06 November , 2022, 12:36
Åååååh…. Nu blev jeg også virkelig bekymret for vores alle sammens andeveninde <3
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 06 November , 2022, 14:21
Hun LEVER  :D, hun ligger ude i mølledammen under grene fra en pil der er knækket og lagt sig ud over vandet. Hun ser meget fin ud, kikker på  mig når jeg kalder, men rør sig ikke ud af flækken ??. Jeg kan ikke komme ud til hende, da grene og vand dypten forhindre det, nu må vi se tiden an(d) ;).
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Egon efter 06 November , 2022, 14:43
Spændende. Vi håber det bedste for hende.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Mette Nygaard efter 06 November , 2022, 19:18
Åh pyha :-D
Så langt så godt!
Men den lille friheds-elskende dame må da gerne flytte mere permanent ind hos dig, Hans-Kurt, for ellers er det altså alt for spændende…
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Mette Nygaard efter 09 November , 2022, 11:14
Hvordan går det, Hans-Kurt?
Har Anna-Bell fundet vej ud af pilekrattet og hjem til hønsehuset? 
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Marie1 efter 09 November , 2022, 12:28
Ja, jeg følger også spændt med  :)
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 09 November , 2022, 20:55
Hun er ikke vendt tilbage til gårdspladsen og mig  :-[, i går gik jeg igen ned til mølledammen hvor hun nu svømmer kvikt rundt. Når jeg nærmer mig hende, svømmer hun længere væk fra mig. det forstår jeg ikke.
Så i går tog jeg den lille metaldåse med, som indeholder hendes yndlingsspise - majs - dåsen kender hun ganske godt, da den længe har været benyttet, når jeg fodrede hende på gårdspladsen, eller lige udenfor stalden. Tit har jeg stået vagt mellem hende og hønerne. Det har hun fået mangen en god måltid ud af. Hun har hele tiden, vist, at hønsene ikke kommer og overtager majsene, når jer er der.
Nå men, jeg kaldte på hende, men der reagerede hun ikke  på, det plejer hun ellers. Men da jeg raslede med dåsen, så reagerede hun straks, begyndte at svømme over til mig. Jeg dryssede straks majs ud i vandkanten og ventede. Åh hvor blev jeg glad, hun spiste med stor ivrighed. Men da jeg rørte på mig, svømmede hun straks længere ud. Så smed jeg flere majs og hun kom tilbage og fortsatte med at spise, men hvorfor er hun så bange ??
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Gerda efter 09 November , 2022, 21:54
åh hvor er det godt hun reagerer på dåsen, men til hun er bange når du rører på dig forstår jeg slet ikke, for sådan som du har taget dig af hende skulle hun da vide at du er god nok
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Dennis Torsten efter 10 November , 2022, 06:06

Kan det være skraldemanden eller postbudet der har skræmt hende, så hun tror at alle mennesker er "farlige" ?
Kun een ting at gøre. Du må klø på, indtil tilliden er genoprettet  :)
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Helle K. efter 10 November , 2022, 10:22
Kom nu hjem til Hans-Kurt igen, Anna-Bell!. Det gik lige så godt og vi troede, at du havde fundet ud af, at den kommende vinters kolde nætter kunne være rare at tilbringe i hønsehuset.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 10 November , 2022, 12:27
Skraldemanden møder hun aldrig, han kommer buldrende i en stor bil, hvor hun er flygtet inden han står ud af vognen.
Postbuddet  -  her kommer posten ikke, jeg bor mere end 500 m fra offentlig vej, så er jeg udelukket. Han kommer kun til skel.
ja jeg må arbejde på at få oprettet mit venskab med hende.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Gerda efter 10 November , 2022, 21:57
ak ja langt fra alfarvej. Det er nok ligesom min storebror, hvis folk spørger hvor han bor siger jeg  at når de er nået om bag langt væk så skal de endnu længere væk. Men hvor må det være dejligt at bo sådan, så det er ikke derfor Annebell er flygtet.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 19 November , 2022, 23:15
Den lille skid, nu har hun gjort det igen !!!!.
I går serverede jeg gule ærter - vi mødes til den ret en gang årligt - 11 gode venner. Jeg fortalte om min lille and og de skærmysler vi har været igennem. Bedst som jeg var ved at skænke velkomstdrinken op, så jeg AnnaBell komme vraldrende over til porten for enden af laden.
Jeg åbnede døren og kaldte på hende og - ja - så kom hun som hun plejer over til mig. under megen beundring fra mine gæster indtog hun sine majs lige uden for døren - HELT UINPONERET af sine mange tilskuere - DEN LILLE SKID ;D ;D. hun er da en overlever af rang
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Gerda efter 20 November , 2022, 06:44
haha hun har givet dig mange gode oplevelser. Det er det som er så fascinerende ved at bo langt ude så får man sådan nogle oplevelser. For flere år siden gik jeg med aviser om natten (overtog turen efter børnene) og hvad jeg ikke har mødt af dyr omme ved skoven, og som en sagde den slags fornøjelser får man når man render rundt om natten. Nede ved min storebror kommer rådyrene helt ind på gårdspladsen, de ved godt han gør dem ikke noget.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 21 November , 2022, 18:55
og i nat puttede hun sig inde i stalden, der hvor hun følte sig holdt fangen for uger siden. Men da jeg skulle fylde træpiller på fyret og lukkede laden op, hvem stod der ?. Rigtigt ;).
Og nu putter hun i kattetransportkassen med hø - godnat - efter majs i store mængder og en tår regnvand fra kanden.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Mette Nygaard efter 21 November , 2022, 22:04
 Åååååårrrhhhh altså <3
Og så er vi ikke engang igang med juleeventyret endnu  :)
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Helle K. efter 22 November , 2022, 04:21
Hvor er det dejligt, hun er kommet hjem  :)

Hun er en klog lille and, som godt kunne mærke at kulden var på vej og så
vidste hun udmærket, hvor hun skulle søge hen for at finde et lunt og trygt
sted at sove og mad i rigelige mængder til at fylde kroen.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Hans-Kurt efter 22 November , 2022, 16:12
ja, hun er blevet inde hele dagen i dag.
app juleeventyr, ja så nærmer tiden sig med stormskridt - jeg håber det bliver til nogetr, lige nu mangler jer insp. mm.
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Dennis Torsten efter 23 November , 2022, 06:54

Ha-ha... du har al den inspiration du skal bruge fra den lille frækkert  ;D

Mvh
Dennis
Titel: Sv: Hjemløs moskusand
Indlæg af: Marie1 efter 23 November , 2022, 09:32
Ja, det er en sjov and.
Men du er også god til at få en rigtig fin historie ud af det, som vi vist allesammen glæder os over.