Margrethe, som hun så smukt kaldes, er udruget i maskine blandt 30 andre af mine dværgorpingtonæg. MEN som det kan ses ligner Margrethe ikke en orpington. Min ven, som har udruget æggene for mig, er helt sikker på at der ikke er sket en forbytning. Altså Margrethe er afkom af ren dværgorpington. I år har jeg fået ca. 50 kyllinger, og ingen andre er faldet ud til den side. Hun ligner IKKE en orpington. Hun har lange løb, rosenkam, grønne øjne og en helt anden kropsform, hun er en god flyver og har generelt et helt andet temperement. Er det nogen der kan give et bud på om det kan være rigtigt, at der pludseligt dukker en sådan - ellers meget sød - skabning om i avl med dværgorpington.
På en dansk internetside har jeg læst om en type høns der kaldes "Off Shore" ved ikke hvad det er, men hun ligner sådan en.
Jeg kunne også rigtigt godt tænke mig nogle bud på om hun ER en høne - eller en hane. Vi håber på det første, så hun kan komme videre til en ny hønsegård.