Jeg har prøvet at tage billeder - det er godt nok ikke nemt, kyllingen synes IKKE den skal vise noget til nogen!
Nåmen, på vingen, lige der hvor den bøjer og bliver til 'hånd', der hvor dunene stritter ud, gemmer der sig en lillebitte 'tommeltot' - jeg har nu været alle kyllerne igennem, og denne er den eneste der har det. På 'totten' sidder en lille krum klo, næsten som en mini-mini-katteklo, ca 3-4 mm lang. Jeg ville ønske jeg kunne vise jer det rigtigt, jeg har aldrig set det før. Bortset fra det er det en livskraftig og smuk lille fyr, som ligner sine søskende så meget, at den ikke kan udpeges i flokken i øvrigt. Jeg er spændt på kønnet - hvis det er en hane, ryger han i gryden, (med mindre nogen insisterer på at redde hans archeopteryx-gen) hvis det er en høne, bliver det en havehøne med en ekstra historie ved - så skal den bare se godt ud og lægge fine æg...