Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: HøneMor79 efter 23 August , 2016, 12:12

Titel: En høne til vores kyllinger ...
Indlæg af: HøneMor79 efter 23 August , 2016, 12:12
Hej Alle ...

Jeg har ved at søge lidt rundt i Forummet, men jøsses, der er mange indlæg, og synes ikke lige at finde hvad jeg leder efter. Så nu spørger jeg, måske for 67ende gang ;o)

Vi har via rugemaskine fået 20 lækre kyllinger, af racerne Plymouth og Kochin - og vil høre om det ville være en god ide at finde en voksne høne, som kan lære dem lidt færdigheder, eks. at gå ind når der bliver mørkt, det gør de ikke nemlig ...

Er der gode råd, erfaringer i vil dele?

Mvh, Betina
Titel: Sv: En høne til vores kyllinger ...
Indlæg af: Raziel efter 23 August , 2016, 13:26
En høne vil ikke uden videre tage sig af en flok kyllinger, du risikere at hun hakker dem i stedet. Hvor gamle er de? Når du skriver de går ude og selv har mulighed for st gå ind, så formoder jeg de ef varmefri. De skal nok lære det de skal. Du bliver nødt til at fange dem og sætte dem ind om aftenen, så skal de nok lære det, selvom det godt kan ta lang tid ;)
Titel: Sv: En høne til vores kyllinger ...
Indlæg af: HøneMor79 efter 23 August , 2016, 14:09
Hej Pia,

Kyllingerne er 3 uger gamle, og er ikke varmefri. De bliver hjulpet ind om aftenen af os, og sover under varme .. I løbet af dagen søger de selv ind og ud :)

Vi vil nemlig gerne have høns, der allerede nu kan lægge æg, da disse kyllinger jo ikke kan det før næste år. Vi var blot ikke heldige at nogle solgte den race vi ønskede, derfor blev det til ruge æg..
i mellem tiden har min svigermor fået kontakt til en der sælger den race vi ønsker, og vi vil derfor gerne have dem sat ind med kyllingerne, selvfølgelig ikke for enhver pris.

Vil du mene, at det slet ikke er en mulighed?

Tak for svar :)
Titel: Sv: En høne til vores kyllinger ...
Indlæg af: Raziel efter 23 August , 2016, 15:51
Det kommer noget an på hvor meget plads du har til rådighed. Der skal være mulighed for at dele dem op i starten, så kyllingerne kan komme i fred for de store og få ro under varmelampen. 20 kyllinger kommer jo i forvejen ret hurtigt til at kræve en del plads.
Titel: Sv: En høne til vores kyllinger ...
Indlæg af: Helle K. efter 23 August , 2016, 16:13

Vi har via rugemaskine fået 20 lækre kyllinger, af racerne Plymouth og Kochin - og vil høre om det ville være en god ide at finde en voksne høne, som kan lære dem lidt færdigheder, eks. at gå ind når der bliver mørkt, det gør de ikke nemlig ...


Hvis ovenstående er dit konkrete spørgsmål, så vil jeg sige klart NEJ - det er ikke en god ide. En voksen høne skal være skruk, før hun er interesseret i kyllinger. Man høre en sjælden gang om en høne, som pludselig bliver overvældet af moderfølelsen og beskyttertrang, når hun ser en flok kyllinger, men det er undtagelsen. En voksen høne til sådan en flok 3 uger gamle kyllinger vil blive frustreret fordi hun er alene-høne og sikkert hakke kyllingerne voldsomt. Hun vil ikke kunne lære dem noget som helst og kyllingerne vil ikke ane, hvad de skal bruge hende til.
Vil I have æglæggende høner nu, så må de, som Raziel skriver, dele kyllinger og voksne op hver for sig, indtil kyllingerne er en 10 uger gamle - eller have et net imellem to afdelinger, hvor kun kyllingerne kan komme igennem maskerne i nettet, så de kan søge ro, fred og tryghed
Titel: Sv: En høne til vores kyllinger ...
Indlæg af: Maria2aaen efter 26 August , 2016, 11:32
Vi fik 16 daggamle kyllinger dengang vi startede med høns. Men da de var omtrent 6-8 uger, kunne vi jo godt se at det havde lange udsigter inden vi fik æg ;-) så jeg købte en voksen stamme faverolles. De fik lov at gå op og ned af hinanden adskilt med trådhegn et par dage og derefter fik de lov at gå sammen i hele haven hele sommeren. Der var ikke de store problemer med sammenføringen. Men flokkene blev nu aldrig rigtig blandet, de holdt sig altid hver for sig, også senere da de delte hus og hønsegård. De ældste bestemte og de andre indordnede sig. Ingen af de voksne høns var interesserede i at lære de unge noget, så du kan ikke forvente at de vil lære dem at gå ind eller lign. Det er mere sandsynligt at de voksne kan finde på at spærre indgangshullet, hvis de kan komme til det. Så de små slet ikke får lov at komme ind. Det har nogen af vores i hvert fald været slemme til.

Så, du ka godt købe nogle voksne høns for at få æg nu, men du kan ikke forvente at de vil overtage nogen form for opdragelse af dine kyllinger. Og du du bør ikke sammenføre dem før kyllingerne er omkring 6-8 uger. Når jeg sammenføre kyllinger med flokken nu, er det altid med en skrukhøne. Så kan jeg gøre det ved 4-5 uger alderen, fordi Skrukken så stadig passer på kyllingerne. På den måde bliver de hurtigt en del af flokken. Ved sammenføringen uden hønemor skal de have god plads, og der er det en fordel med 20 kyllinger, for så er det ikke kun en der får alle kløene  :-\