Så fik jeg også lidt vagtelkyllinger.

[Bjarne Andersen]

Lige et par billeder af de nytilkomne vagtelkyllinger. I flokken er der Blå Skælvagtler, Bob White i forskellige farver og Californiske Topvagtler.

[Christina]

Hold da magle, hvor er der MANGE!!!!! De er bare total nuttede!!!

[Børge Bech Jensen]

Tillykke, Bjarne

Det er da en pæn lille kassefuld. Du får da nok at se til sommeren over, *gg
Nå, med alt det andet du har, så er der alligevel fast arbejde, men det er jo så rart, når det er din hobby.

Men hvilken tålmodighed du har, tager hatten af for den.

[Marianne Vedel]

Hvor er de fine, Bjarne, og sikke mange! (hvor mange?)
STORT tillykke og tak for billeder 

[Wanda]

For dælen da. Jeg er altså nød til at få sådan nogle ude på jobbet i vores store drivhus.   

[Berit]

 Tillykke med så mange små dejlige dyr

[Bjarne Andersen]

Jeg ved ikke helt sikkert hvor mange der er, men jeg ved at ved den mindste fejl kan det gå meget galt. Sidste år havde jeg rigtig mange kyllinger gående indtil firmaet der laver pillefoderet lavede en fejl i foderet og jeg midstede ca 20 kyllinger daglig. Forrige år havde jeg problemmer med kanibalisme og stress.
Den nye kasse jeg har lavet i år hvor lys og varme er styret ser ind til videre ud til at give nogle mere rolige og stabile kyllinger, men som tidligere nævnt skal kassen først vise dens virkelige værdi når der kommer Harlekin kyllinger, da de er de værste små vandaler, hvis omgivelserne ikke lige passer dem. Selv vagtler der er noget større end dem selv kan de sagtens finde på at overfalde.

Først når kyllingerne er godt og vel halvvoksne er man nogenlunde sikker, men en fed tjans bliver det aldrig at lave vagtelkyllinger af de typer jeg har, da det meget hurtig kan gå den gale vej. Men hvis man har lidt at sortere i til eget avl hvert år og lidt til at hjælpe andre i gang med er det vel ikke helt gal.

Japanske, Franske og Kinesiske dværgvagtler vil være en del lettere at have med at gøre, men til tider er de meget svære at afsætte. Men det er rigtig gode begyndervagtler der er meget hårdføre og samtidig er de ofte meget billige i anskaffelse.

[liski]

Puh, det er nervepirrende det her!  Held og lykke med det, Bjarne.

[Marianne Vedel]

Ja, jeg har jo lige mistet 25 % af mine kyllinger - stort procent-tal men bare en enkelt lille kylling. Alligevel synes jeg det er rigtig trist. 
Jeg har lige været ovre og tjekke på de andre og de ser ud til at have det godt.
Hvor lang tid taler vi om, hvis vi skal tale om en "kritisk periode"?

[Bjarne Andersen]

Det drejer sig ca. om en måneds tid.
Men du kan glæde dig over at hvis det værste skulle ske kan de nå et hold kyllinger mere i år og der vil formentlig være flere kyllinger i anden omgang.
Ja det er ikke så ligetil altid at holde vagtler, men jeg synes at du har opnået særdeles gode resultater første gang.

De første år midstede jeg godt 75 % af både voksne vagtler og kyllinger og det var af og til at jeg hentede fugle til at suplere op med. Min kone tilrådede mig flere gange at sælge det skidt som hun betegnede dem. Men nu er det sådan at jeg har en vids stædighed og havde en ide om at det var mig der gjorde fejl og ikke vagtlerne der var svage. På dette tidspunkt var der ingen herhjemme der havde skrevet noget som helst om vagtler og derfor fumlede jeg mig frem i mørket og var nød til at lave forskellige forsøg for at finde en løsning på problemmerne. Ikke alle forsøg faldt lige heldig ud, men lidt af det kunne jeg bruge og give videre til andre. Efter et par år kom der lys forude og det lykkes rimeligt nu. Der er dog stadig ting jeg mangler for at få det til at fungere 100 % optimalt. Der klækker kun ca. 25 % af æggene der ligges til rugning og det er jo ikke meget når der så er et tab på mellem 10 og 20 % på kyllingerne. Det er to ting jeg arbejder hårdt på at løse og som stadig er der på trods af at det er det aller bedste foder der er på markedet jeg bruger.

Jeg startede i sin tid med Japanske og Franske vagtler som jeg ret hurtig midstede lysten til at holde. For det første var hanerne meget hårde ved hønerne og de var næsten altid skallede på ryggen. Der kom rigtig mange kyllinger der næsten overlevede alle sammen men da jeg skulle til at afsætte overskudet var der ingen der havde interesse for disse overskuds fugle så vi måtte slagte alle overskuds kyllingerne. Derfor bestemte jeg mig til at jeg ville have vagtler der var lidt mere udfordring i og valgte Bob Whiterne og Skælvagtlerne der på dette tidspunkt var meget få Skælvagtler her hjemme.
 
Det der så kan være lidt ærgeligt er at når og hvis jeg løser problemmerne vil der komme endnu flere vagtler på markedet der vil resultere i mindre efterspørgsel og en mindre pris der også er med til at minimere interessen for disse vagtler. Men sådan er det og har altid været.
Vi har set det med zebrafinker, undulater, sangparakitter, nymfeparakitter og meget andet som man til tider har anset som skidtfugle som man kunne behandle efter for godt befindende og ofte har de gået under kummerlige forhold. Det er ærgeligt og synd for fuglene at det er sådan. Fornøjelsen ved fuglen er jo ikke mindre på grund af at den er billig i anskaffelse.

[Storm-Olsen]

Tillykke med små!

Har du slet ikke vagtler, der ruger selv? Eller giver det i realiteten for dårlige resultater? (Man skulle jo mene, det var det optimale, men...)

Det er et kæmpearbejde, du laver og har lavet - også netop pga. erfaringerne bag. Selvfølgelig kan det betyde flere fugle på markedet og alt det dårlige - men det betyder også flere glæder til en masse mennesker. Uden folk som dig, havde der jo aldrig boet et par tilfældige kinesiske dværg-tumper i mit drivhus. Og gosh, hvor er det hyggeligt, at de er der!
Så selvom, der selvøflgelig også er negative aspekter ved, at en art eller race bliver populær, så synes jeg, du skal klappe dig selv på skulderen og sige: Jeg hygger mig med det her - og en dag gør det en kvinde på Fyn eller en dreng i Hjørring meget, meget glad!

[Bjarne Andersen]

Ja men jeg ser da også en fordel i at udbrede kendskab til vagtler og hold af vagtler, samt at flere får glæde af denne facinerende hobby.
Der er folk der opdrætter forskellige fugle der holder kortene tæt ind til kroppen og ikke oplyser om hvordan man passer dem. Jeg kan da også godt se at hvis man er kold og kynisk og det kun drejer sig om penge er der nok mere foretning i at sælge fugle til folk der dør lige så hurtig som de køber dem, og når de så bliver trætte af det finder man blot nogle nye ofre.
Min holdning er at en sådan foretnings metode er uaceptabel især overfor dyrene der lider under pengegriskhed. Det er da imervækt også sjovere hvis der er flere der har glæde af at holde dyr og behandler dem optimal. Dyrene har jo ikke bedt om at blive spæret inde.
Men vi må erkende at det med prisen og måden mange holder deres fugle på hænger sammen.
Det der kan forage mig meget er når folk ringer og vil købe nogle billige vagtler til at gå i bunden og æde det affaldsfrø de andre fugle spilder og som ligger på jorden og ofte er både sur og muggent. Sådan behandler man ikke fugle. Når folk giver en rimelig pris er interessen for at gøre det optimalt også langt større. Hvis man ser på de forskellige markedspladser hvordan de billige fugle behandles løber det koldt ned af ryggen på mig. Om vi vil det eller ej har pris og måden fuglene behandles på en sammenhæng.

For nogle år siden blev det lettere at importere fugle fra bl.a. Holland. Dette glædede mange fugleholdere at de nu endelig kunne købe parakitter og papegøjer til under halv pris af hvad de kostede herhjemme.
Det der skete var at Hollænderne samlede de dårlige fugle når der kom Danskere på besøg og 75 - 80 % af de impoterede fugle døde.
Jeg havde på daværede tidspunkt 2 par Port Lincoln der er en parakit, alle ungerne var solgt på forhånd til 1200 kr. pr. stk. I løbet af et par år var prisen faldet til ca. 600 kr. og de var usælgelig og sad for lud og kold vand rundt omkring. Nu er det heldigvis sådan at Hollændere har krydset deres fuglearter så meget at de ikke selv kan finde ud af det mere og derfor er de begyndt at hente fugle i Danmark hvor vi ikke har tradition for at krydse de forskellige arter. Dette har bevirket at priserne er steget igen over en årrække og interessen er så småt begyndt at vende tilbage.
Det der skete i forbindelse med import fra holland var ikke at der pluselig kom flere fugle på markedet, da største parten af de fugle der blev hentet dernede fra døde kort tid efter, men det var alene prisdyket der gjorde det.

Vi må jo nok også erkende at vi har et problem da vi ikke blot kan levere vores dyr til slagtning når der bliver for mange af en art men skal afsætte dem til andre intressefælder og dette i sig selv sætter en begrænsning.
Heldigvis fremgår det af de debatter der har været i DFF og i nogle andre forumer at folk gerne giver lidt mere for kvalitet og en god behandling fra sælgers side. Der er jo også forskeld på om man køber en Mercedes eller en Fiat Uno. Discout er ikke altid den bedste løsning. Men man kan selvfølgelig også købe for dyrt.   

[GKV]

Jeg har lige siden jeg besøgte dette forum for første gang, været betaget af dine beskrivelser af, hvordan man opdrætter med både hjertet og hovedet.

At du lægger et meget stort arbejde i det, men især, at du vil dele og glædes, når det siden hen lykkes for dine aftagere at have succes med deres dyr, er bare så glædeligt.

Desværre er der andre med en anden indstilling, sådan vil det altid være uanset, hvad du nu går og opdrætter.

Hvad angår vore fjedrede venner synes jeg det er et stort tab for en race når den ikke længere vil udruge selv, samtidig erkender jeg, at jeg synes det så er godt, at en rugemaskine er opfundet, både de høner med fjer og den el-drevne.

Det bliver til tider et spørgsmål om etikken, den kan virkelig have kummerlige forhold til tider. Jeg er jo i fuldblodsaraberverdenen, har nogle dyr, hvis linier er ved at være væk, derfor, og kun derfor, opdrætter jeg.Der laves nemlig flere end der kan sælges til fornuftige priser og med garanti for at hjemmet er godt.

Når jeg tænker på, hvad der sker rundt omkring i verden med denne race er jeg meget ked af det.Specielt i USA er det almindelig praksis at en god hoppe bliver tappet for æg der bliver lagt i rugemødre, således kan en højt præmieret hoppe blive mor til fem føl om året!!!!  Inden det er ladsiggørligt, må hoppen hormonbehandles gang på gang, hvilket selvsagt ikke er af det gode.

For ikke at tale om hingstene, over tusind føl kan de præstere ofte i en alder af tre- fire år.Det styres udelukkende af penge, en bedækning koster i den klasse omkring 30- 100 tusind.

Så kommer der de forskellige meninger om dette op til debat, den ene kan for så vidt være lige så god som den anden, men resultatet er ofte at genpoolen skrumper ind, for nu vil man kun have dyr efter disse højt præmierede.

Hvis så uheldet er ude og det viser sig nogle år senere at der sgu`var en fejl man havde overset, eller en skjult genfejl der pludselig dukker op, ja så kører berlineren og en dag vil man måske ønske, at noget af det gamle havde overlevet, så man kunne komme på ret køl igen.

Nu er dette heste, meget langsommeligt og meget dyrt, men også et eksempel på, hvad du netop har fortalt omkring fuglene i Holland. Det er fint nok, at man er med på det nye, men jeg mener man hele vejen burde sørge for, at der til stadighed er noget af det gamle, velfungerende til rådighed.

Havde man tænkt så langt dengang man startede med en masseproduktion af f. eks. spisevagtler, ja så havde de nok i dag været i stand til selv at tage vare på deres kyllinger, vel at mærke under de rigtige forhold.

Det er så åbenbart gået tabt hos visse racer og så må man blot glæde sig over, at en rugemaskine kan gøre arbejdet.Måske af og til prøve om blot et enkelt individ skulle have evnen stadigvæk. Vi har da haft en industrhøne der blev skruk, men den var 1 ud af 25.

Vi må jo indrømme, at det ikke altid er godt for en race af have en standard, ja jeg ved godt at jeg vil have een på mine dyr, men standarder kan læses som Fanden læser Bibelen, således at en overdreven type bliver forfordelt, fremfor den der er korrekt. Vi har set det indenfor hundene, men også andre arter døjer med det problem.

Meget tyder jo da også på, at det "ganske almindelige menneske" faktisk bedst kan lide de dyr der er helt normale af udseende, jeg har set det med hundene , hestene og herinde kan jeg da også fornemme, at de mere naturlige racer er i overtal.

Igen, Tak for dine altid gode indlæg, som vidner om ansvarsbevidsthed og kærlighed til dyrene.

VH Gunni.

[Bjarne Andersen]

Til Gunni.
Hold da op et godt indlæg.
Det sætter virkelig tankerne i gang, samtidig med at der er oplysninger om dyretik det ikke tidligere har været mig bekendt omkring opdræt af heste.
For mig at se er det som du også nævner noget der kan være begyndelsen på enden, på grund af pengegriskhed.
Sådan går det dsv. med mange dyrearter hvor vi total ødelæger det for os selv.
Jeg vil nok sige at udrugning i rugemaskine og kyllinger under kunstig varme nok ikke er det væste, hvis man tilgodeser kyllingernes behov for hvile og ikke bruger pære med konstant lys som er noget af det værste man kan udsætte små kyllinger for, men samtidig er det også vigtigt at det naturlige rugeinstinkt bevares.
Der hvor vi virkelig har problemmer er med indavl og overtypning, der giver store problemmer med sygdomme på grund af ringe imunforsvar samt dyr der har svært ved at trække luftet eller bevæge sig rundt på naturlig vis. Især indenfor hunde og katte er der store problemmer med dette, men også mange andre dyrearter er på vej derhen.
Idenfor fugle har vi nogle problemmer med Undulater, kanariefugle og zebrafinker, hvor overtypningen er ved at tage overhånd. Det er ting jeg som miljøkonsulent i LDF er meget opmærksom på og jeg har opfordret til at vi tager det op på kongressen 2010.
Indefor fjerkræ har der også været tendenser bl.a. ved de toppede racer mm.
For mig at se er det ting vi skal tage meget alvorlig og gøre noget ved som ansvarsbeviste opdrættere. Der vil lyde et rame skrig fra de der går ind for disse overtypninger, da det både er et spørgsmål om penge men også æren ved at kan lave noget andre ikke kan uanset de helbrdsmædsige omkostninger for dyrene.
Vi kan vel også leve med at der står 10 - 20 personer og råber højt om ekstreme standarter mm. De forstummer for håbentlig på et tidspunkt når de opdager at samfundet i almindelighed køre i en helt anden retning hvor de forhåbentlig bliver taberne.   

[Finn Jensen]

Det med at lave så selektiv avl, at genpujlen forringes er/kan meget vel blive et kæmpeproblem på lidt længere sigt.

Der er også denne her fra november, som omtaler problemet indenfor kyllinger
http://fjerkrae.dk/prod/index.php/topic,2547.0.html