Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Ny hønseejer efter 15 Juni , 2023, 16:27

Titel: Hvor længe behøver en høne at være skruk??
Indlæg af: Ny hønseejer efter 15 Juni , 2023, 16:27
Mærkelig overskrift, men  her er forklaringen.
Vi har en høne, der har ligget skruk med 8 æg i 11 dage. Nu har en søster også lagt sig skruk. Går det an at tage nogle æg fra den første til den anden? Så klækker de efter 10 dage. Bliver hun helt forvirret over det? Der er vel en hormonel cyklus forbundet med rugeprocessen? Nogen erfaringer?
Mvh.
Erling
Titel: Sv: Hvor længe behøver en høne at være skruk??
Indlæg af: Hans-Kurt efter 15 Juni , 2023, 19:56
nej det er da ikke en mærkelig overskrift, det er da et godt spørgsmål. Jeg kender ikke svaret, men mon ikke det går. Det tror jeg, men vent lige lidt, der kommer sikkert et godt svar her.  :D
Titel: Sv: Hvor længe behøver en høne at være skruk??
Indlæg af: Gåsepigen efter 15 Juni , 2023, 21:21
Har kun erfaring med en gås, som normalt ruger ca. 30 dage. Her gik det fint med at lægge gæslinger under hende efter kun 13 dages rugning. Så mit gæt er, at det kommer til at gå fint.
Titel: Sv: Hvor længe behøver en høne at være skruk??
Indlæg af: Helle K. efter 16 Juni , 2023, 04:57
Du har helt ret i, at hønen gennemgår en hormonel cyklus, når hun er skruk, men i de fleste tilfælde tager skrukken glad imod de nyklækkede kyllinger, selv om rugetiden er forkortet.
Hvis de høje sommertemperaturer fortsætter, kan det endda være godt for skrukken, at hun ikke skal ligge hele den naturlige rugetid ud.
Titel: Sv: Hvor længe behøver en høne at være skruk??
Indlæg af: Ny hønseejer efter 16 Juni , 2023, 07:41
Tak for svar fra alle.
Vi prøver det. Skal nok melde tilbage.
Mvh.
Erling
Titel: Sv: Hvor længe behøver en høne at være skruk??
Indlæg af: Ny hønseejer efter 26 Juni , 2023, 09:25
Hej
Nu er der så klækket kyllinger og høne 2, der kun havde ruget 10 dage, tog fint imod de 3, hun fik under sig. Høne 1, der har ruget de fulde 3 uger, og ligger langt nede i hakkeordenen, er meget aggressiv over for mennesker, og har en tendens til at hakke efter kyllingen, når vi trækker os. Skal ligesom have afreageret. Det ser dog ud til at blive lidt mindre.
Håber, kyllingen klarer sig. De holdes under skærpet tilsyn.  ;)
Mvh.
Erling