Hej alle
Jeg håber, at jeg har valgt den rigtige kategori her.
Jeg har både moskusænder og løbeander i haven. Jeg har hele tiden fået at vide, at de ikke kan formerer sig med hinanden. I det store og hele lader de da også hinanden i fred. Sidste år rugede vores moskusand så en ælling, der lignede en løbeand. Særligt den første måned, hvor den gik karakteristisk oprejst. I dag, 6 måneder senere, kan den både være lav og bred, som moskusænderne, og høj og lang, som løbeænderne? Den kan desuden også flyve. På halsen har den en hvid ring, som vores løbeandrik. Ællingen er sort, med et brunligt spil på bugen. Alle vores moskusænder er kridhvide. Og løbeænderne er lysebrune.
Kan det være en krydsning af de to arter? Eller kan en forbipasserende and have haft en finger med i spillet?
Jeg har lagt et par billeder op af den her:
https://wetransfer.com/downloads/c4ef64f27dba4686a7e024c64116a46d20200415183727/d7ce11c53a4fff93d71a5ad9719cb34620200415183748/4b320d og spørger af ren interesse, da jeg helst ikke vil slagte et avlsmæssigt mirakel (men slagtes skal den (ja eller sælges, selvfølgelig): hverken moskusande"gruppen" eller løbeande"gruppen" vil kendes ved den).
Mange tak