Hjemløs moskusand

[Mette Nygaard]

Åh nej, sikke et drama - hvordan har den lille and det?

[Hans-Kurt]

tak for du spørger - Mette Nygaard - hun har nu i nogle dage været i det fri igen. Men hun er  ikke særlig interesseret i at være i nærheden af mig. Hun kommer og spiser, men helst for sig selv og ikke som vi gjore - hyggede os foran køkkenet med en skive hjemmebagt franskbrød og vi har slet ikke noget med at få et lille klap på ryggen.
Hun er yderst reserveret. Før kom hun når jeg kaldte på hende, det er også slut.
Underligt - men det skyldes selvfølgelig at jeg tog hende ind i nogle dage. Hun kan jo ikke forstå, at det var venligt ment og at det hjalp hende på fode igen.
Nå men vi får se om vi kan blive venner igen. Hun kommer stadig og spiser den mad jeg sætter frem til hende og opholder sig ved mølledammen ved min gård.

[Mette Nygaard]

Jeg er glad for at høre at hun kom sig
Og så må jeg bare sige, at det der med at man i andens øjne bliver transformeret til Den Onde Selv, bare fordi man har måttet håndtere dem fx i forbindelse med sygdom - DET kender jeg godt!
Og desværre har ænder modsat høns hukommelse som elefanter: De husker "overgrebene" nærmest resten af deres dage Hvorrimod høns har glemt det, så snart man sætter dem ned igen - ja så sender mine ænder mig det der blik: Du RØR mig ikke!
Jeg havde en and, Rilette, der var ægspiser, rede- og ællingetyv og derfor skulle være endt som netop anderillette, men som fik lov at leve til sine dages ende, fordi hun blev jo en del af historien herhjemme. Hun havde hver vinter en dum hoste, som nogle af mine ænder jævnligt får, og bliver det rigtigt slemt, får de antibiotika. Det vidste Rilette godt, alt for godt, af lang erfaring. Så når hendes hoste startede, og jeg straks kastede min lyskegle ind i andevolieren for at spotte, hvilken and der nu hostede - ja, så sad Rilette altid med fast sammenknebent næb og stirrede på mig med det der blik: "Det var I HVERT FALD ikke mig!!! Så du kan godt pakke din ækle doseringssprøjte langt væk!" Fuldstændigt ligesom en hund der taget noget i munden, den udemærket godt ved den ikke må.

Men fortvivl nu ikke!
Jeg har 10 ænder plus afkom i sæsonen, så det der med at sidde og hygge med hver enkelt er der sjældent tid til.
Så frem med det hjemmebagte franskbrød og grav nogle regnorm op og se om ikke hun over lidt tid tilgiver dig

[Hans-Kurt]

Hun har genoptaget nogle af sine gamle vaner - hvor jeg indgår - når det passer hende kommer hun til mig. Så hun har fået lidt brød igen, men for det meste spiser hun uden min tilstedeværelse. Hun har en skål med korn og majs, og den besøger hun efter behag.

I torsdags - kl 7.45 (det er MEGET tideligt når man er pensionist :O) skulle jeg bort og hørte en and skræppe op ude i mølledammen. Jeg troede det var hende, men det var et vildandepar der gjore opmærksom på deres besøg.

Kan det tænkes, at min lille AnnaBell vil kunne blive trådt af en vildandeandrik ??

[Mette Nygaard]

Jeg tror måske at sådan en fin hvid dame er for 'fremmed' for en vildand. Jeg har hørt om Indiske Løbeænder der får blandingsafkom med vildænder/gråænder, og jeg tænker, det er fordi de ligner i farverne.

Du burde næsten finde hende en veninde - selvom det ville kræve at de begge blev holdt inde en uges tid, så den ny ikke bare flyver væk. En moskusandrik ville ikke kunne klare sig så godt på egen hånd som AnnaBell, fordi de er så tunge og derfor flyver dårligere.
Eller også må du anskaffe dig en lille moskusfamilie som måske vil adoptere AnnaBell
Reglerne om at man ikke må blande hønse- og svømmefugle er skrivebordsregler, dvs i virkelighedens verden kan de godt gå på samme matrikel uden problemer. De vil dog ikke bryde sig om at dele hus pga deres forskellige vand-adfærd (pjask kontra støvbad).

[Hans-Kurt]

Mange tak for dit svar- Jeg er virkelig i tvivlom hvad jeg skal byde hende.
Nu kommer hun igen daglig - ofte to gange - og beder om mad- Især Majs står højt på ønskelisten-

Men anskaffe flere - - - - og de skal være indespæret i flere dage - det bryder damen sig ikke om. Det er jo derfor vores venskab kom på en prøve og ikke er fuldt indfriet igen. Men jeg overvejer :O)

[Hans-Kurt]

Lige en lille opdatering. Hun kommer stadig og bliver fodret, men noget har ændret sig,
Efter jeg for nogle uger siden var en smut i Jylland, kommer hun ikke så ofte, men er derimod skrub sulten - hver gang.

Jeg har ikke købt en andrik til hende, men tror alligevel at der er noget under opsejling.
Hun kommer ikke hver dag mere, og når hun kommer, så er det kun en gang pr dag.
Hun er lige ved at flyve ind i mig af ivrighed for at få majs og franskbrød. Hun sluger det så hun er ved at kløjs idet.
I forgårs var det som om hun ville sige et eller andet til mig. Efter at have fyldt sig til randen, plejer hun at daffe over til mølledammen, men der blev hun ved med at følge mig - men jeg kan jo ikke tale med hende så hun kunne forklare mig hvad hun har på hjerte,

Men jeg tror altså hun ruger - - - om så vildandeandrikken har trådt hende - ja hvem ved ??

[Gerda]

det lyder vel nok hyggeligt. Tænk om den pludselig kommer og præcenterer dig for en hel familie

[BKP]

Sikke en god, spændende beretning. Godt andedamen har dig Hans Kurt. 👍
Glæder mig til at høre hvad der videre sker. ☺️

[Egon]

Glæder mig til at høre om det bliver en lykkelig andefamilie der kommer ud af det.

[Hans-Kurt]

Det blev ikke til en lille flok ællinger - øv - men vi ses stadig - og oftest daglig. Nu kommer hun  EFTER at hønsene er steget til pinds. Hun er nemlig ikke særlig glade for dem og slet ikke når det drejer sig om at dele madskål. Hun fortæller mig ved et PIP - højlyde - at nu kan jeg godt fjerne de dumme høns. Det gør jeg så og hun spiser så af hjertes lyst. Om hun fryder sig over at hønsene ikke må komme tll fadet, det kan jeg ikke se, men har hende mistænkt for det  ,
Jeg skal sørge for at stille skålen med majs ved siden af vandet, for hun spiser så hurtigt, at hun kløjs i det. Lidt vand hjælper på det problem.

Hendes besøg passer ikke altid med mine spisetider, men det tager hun ikke så tungt, bare jeg betjener hende når hun har brug for det, så pyt med at min mad bliver kold - syntes hun åbenbart. Hvad man dog ikke gør for sådan et lille kræ

[Egon]

Ja alt (næsten da) for de kære små.  Tak for opdateringen Hans-Kurt

[Gerda]

tak Hans-Kurt det er så dejligt at høre om dine oplevelser med den and. Og du når nok selv at få spist ind imellem.

[Marie1]

Så hyggeligt 

[Helle K.]

Jeg tror, at du og AnnaBell har rigtig stor glæde af hinanden