Jeg havde problemer med Jensen, da jeg havde mit barnebarn på besøg i sommers. Han troede, hun frit kunne angribes, også selv om hun var sammen med en voksen. Så næste morgen da hønsene skulle ud, tog jeg Sif ved hånden, og vi gik derover sammen, naivt troede jeg, at han ville have respekt for mig, for jeg har haft adskellige dybsindige kvinde til hane samtaler med ham, hvor jeg har sidde på hug og været i øjenhøjde med ham.
Jeg blev klogere, han sprang efter Sif med fødderne først, så jeg trak hende om bag mig, det stoppede ham ikke, så jeg satte en fod op for at værge for mig (NEJ jeg sparkede selvfølgelig ikke!).
Han var bare rigtig hidsig, og så var det jeg huskede et andet medlem her på forum, der havde beskrevet hvordan hun havde jagtet en hidsig hane rundt i haven.
Jeg greb Siflingen under armen og stak hovedet helt ned til Jensen, jeg råbte og skreg af ham og jagtede ham til han løb ind under en busk.
Der har ikke været noget med ham siden, men der gik nogle dage inden han ville spise af hånden igen.
I efterårsferien passede vores søn og Sif hus, have, høns og katte, og der skulle Jensen lige spille sig op igen, men heldigvis var Thomas informeret om Jensens meritter, så han fik ham sat på plads.
Jensen har altså et problem med små børn, han jagtede også min nevø på seks år.
Ellers er han jordens skønneste hane, opfører sig perfekt overfor damerne og passer alle de funktioner som en hane skal - jeg har stadig mange gode samtaler med ham siddende på hug og med god øjenkontakt, og han er ALDRIG forsøgt sig med noget dumt.
Mit råd til dig Wanda, er at du skal vise ham, hvem der er alfa-hanen. Nemlig DIG!!
Knus