Hej - vi har igen, igen 2 skrukke industrihøns. For første gang har jeg lagt 6 befrugtede æg under dem og de accepterede æggene. Vi havde bygget rede m. græstørv og halm, men skrukkerne slæbte æggene ud og skrabede noget halm sammen på hønsehusgulvet, så der har jeg ladet dem ligge. De 2 skiftes vist lidt til at ligge på æggene, men her til morgen fandt jeg to æg uden for "reden". De var ikke længere varme. Jeg lagde dem ind under hønen igen, men hvor længe kan rugeæg, der har ligget under en høne nogle dage, tåle at være "ude i kulden"? Er de mon gået til?