Jeg tror, dine høner er meget glad for deres hane. Deres hengivenhed viser de så på en noget uheldig måde ved at nusse og plukke ham "kærligt" på halsen. Det er prisværdigt, at din lille flok er så velfungerende, men du bliver nødt til at hjælpe hønerne til at finde en anden måde at vise deres kærlighed på.
Huden er rød, fordi den er irriteret af de utallige og gentagende "kærtegn" - når nusseriet hører op, vil jeg tro at huden bliver fin igen.
Mit råd er, at du køber en lille flaske hjortetaksolie og med en vatpind smører den ildelugtende og fede olie på halsfjerene omkring de bare hudområder (plukkestederne). Gentag påsmøringen en gang om ugen over en periode. Det er muligt, der skal 3-4-5 påsmøringer til, da hønerne har tillagt sig en vane, de ikke sådan lige kommer ud af eller glemmer. Olien skal nok få hønerne til at holde næbbene for sig selv - olien er ikke 'farlig', men må ikke komme i sår og helst heller ikke på den irriterede røde hud og når behandlingen/afvænningen er slut, vil olien blive slidt af hanens hals