Jeg tror ikke, du behøver være bange for, at din Brundhilda er smittet med en sygdom, så skynd du dig endelig med at få hentet et par nye veninder til hende.
Det er ikke til at sige, hvad din høne døde af, da de symptomer, du beskriver, er almindelige for de fleste sygdomme hos høns. Sur kro er meget sjældent en sygdomstilstand i sig selv. Når en høne bliver meget syg og er dødsdømt, begynder de vitale organer at sætte ud. Når det sker, går fordøjelsen også i stå og i den sidste fase af mange hønsesygdomme vil indholdet i kroen ikke blive sendt videre i systemet, hvorfor væske og den smule mad, hønen har indtaget, vil blive stående i kroen og meget hurtigt begynde at gærde eller gå i forrådnelse pga kropsvarmen - det giver en svampet og udspilet kro og en grim lugt fra næbbet ofte med væskeudsivning.