Hej Lilli
Jeg ved ikke om du får dette svar, da jeg ikke rigtig kan hitte ud af at finde rundt i det her forum. Bare at finde en svarknap så jeg kunne svare dig, var svært.
Men tak for svarene. Jeg har købt det der pulver hemexide. Jeg har dog ikke badet mine høns i det, da de først skulle have lov til at være lidt trygge. Og det er de nu. Lige så snart vi kommer hen til hønsegården, står de næsten på nakken af hinanden for at blive snakket med og de håber vist også meget, at vi vil lukke dem ud i haven. Men det vil vi ikke, da jeg så ikke har mere grønt i haven. Vi pusler lidt med en løbegård, for det er græsset de gerne vil ud på. Når vi kommer med en græstørv til dem, himler de op indtil den er indenfor i gården. Jeg havde fat i to af dem i dag fordi en af dem eller måske dem alle sætter sig sommetider ned, lige som om de skal af med noget men ikke kan, eller som om de vil sætte af til at hoppe hen over mig. Men min mand siger, at de gør sådan, fordi de gør sig klar til hanen??? De ligesom trykker sig ned bagtil. Jeg var så bange for, at den eller de havde svært ved at komme af med afføring, og derfor ville jeg lige tjekke. Fik tjekket 2 af dem, men så kunne jeg selvfølgelig ikke se, hvem jeg havde haft fat i, da de er ens, og så var det manden sagde dette. Har han ret? Og er det forstadie til at lægge æg, det er de nemlig ikke begyndt på endnu. Tror de er omkring 19-19½ uger nu. De fandt sig rimeligt i at blive indfanget, så de bliver da mere og mere trygge ved os. Vi snakker også meget med dem og håndfodrer indimellem.
Venlig hilsen
Jane V