Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: VibekePie efter 10 Maj , 2017, 15:35

Titel: jord eller fliser i bunden af hønsehuset ??
Indlæg af: VibekePie efter 10 Maj , 2017, 15:35
hej alle

Jeg har for nylig fået gravet 60 cm ned i hønsehuset og rottesikret lodret ned med minknet.
Al jorden på igen - det skulle så ligge i et par uger for at sætte sig, før vi kunne lægge fliserne igen.

Så er det jeg spørger : hvad er der af fordele/ulemper ved at beholde jordbunden og ikke lægge fliserne igen ?
Eller er det bedst at lægge fliserne igen ?( Der kommer så grus ovenpå fliserne.)

Lad mig høre jeres erfaringer med dette inden jeg lægger fliserne.
( jeg muger bunden hver dag for klatter)

mange hilsener

Vibeke
Titel: Sv: jord eller fliser i bunden af hønsehuset ??
Indlæg af: Bente E. efter 10 Maj , 2017, 19:39
Fliserne er nemme at skrabe rene for skidt hvis de får et drys savsmuld eller lignenede, men rotter kan hygge sig gevaldigt under fliserne og sidde der i sikkerhed.
Titel: Sv: jord eller fliser i bunden af hønsehuset ??
Indlæg af: VibekePie efter 11 Maj , 2017, 09:49
Der er jo sat minknet lodret ned i 60 cm dybde, så der kan ikke komme rotter ind under fliserne, hvis de altså lægges tæt nok.
Titel: Sv: jord eller fliser i bunden af hønsehuset ??
Indlæg af: lisaln efter 11 Maj , 2017, 13:20
Hvad med at støbe? Så får du et jævnt gulv, som er let at gøre rent.
Titel: Sv: jord eller fliser i bunden af hønsehuset ??
Indlæg af: Lene Skelmose efter 11 Maj , 2017, 21:37
Vi har et vandret minknet i sokkeldybde, sand over, et lag flamingo-isoleringsplader, lidt sand og så fliser. Vi havde problemer med at sandet trak fugt op i fliserne og det gav en del kondens i huset. Nu er der tørt og fint. Pladerne koster næsten ingenting.

Ville egentlig bare have haft sand, men det skal vel udskiftes en gang imellem og det syntes jeg blev for tungt at bøvle med.