Tillykke med dine høns, Maja - dem er jeg sikker på, du bliver meget glad for.
Høns spiser og drikker ikke, når det er mørkt, men har de vindue i deres hønsehus, så er det en god ide at de har adgang til føde og vand om natten, da høns vågner med solopgang og ikke først, når du lukker dem ud.
Loven siger, at vand og foder skal serveres under fast tag, så det skal enten stå i hønsehuset eller i en overdækket hønsegård.