Vi har den netop monteret på en stor sort plastspand med låg, af den slags, man bruger til opbevaring af f.eks. hunde- eller kattefoder. Den står i haven af hensyn til de vilde fasaner, men vores høns bruger den også, og her hvor sneen ligger højt, har jeg set de vilde duer ved den, ligesom "vores" rådyr har forsøgt at få korn fra den, men de fik den vist bare væltet ned.
Der er i hvert fald ingen fare for at hønsene foræder sig, hvis de spiser deres korn på denne måde, for der falder ganske få korn ud, hver gang de pikker til spiralen.
Vi har ikke observeret rotter eller mus omkring den.