Der går 3 skrukker hos mig, 2 med ver 5 kyllinger og en med 1. Den ene med 5 går i en hønsefræser på gårdspladsen, dvs hun går nu frit rundt, men kommer hver aften tlbage til fræseren og sover med kyllingerne i det lille hus.
De to andre bor i hønsehuset sammen med resten af min besætning. Har hver et hjørne der er skilt fra, så de kan være i fred. Men da pladsen er meget trang har jeg åbnet op så de kan gå over hele huset.
Så i går kunne jeg ikke forstå hvor de var, for de lå ikke på gulvet med kyllingerne under sig. Jeg forventede de så lå ude i hønsegården inde i brændenælderne, der kan jeg ikke se dem.
Men da jeg kikkede til resten af flokken - og gik lidt nærmere på siddepindene, hvor alle var klar til natten, var der to som rømmede sig og ved nærmere eftersyn - begge skrukkere sad på pindene og havde kyllingerne under sig.
Så nu er de små kyllinger allerede en del af flokken, går ud i hønsegården, vider ud i verden via et hul til fri adgang til have og frugthaver mm.
Det havde jeg ikke forventet, men er da glad for at de nu kan gå frit og ikke i mine små indelukkere i hønsehuset.
Det skal bemærkes, at de højest er en god uge gamle - kyllingerne.
For øvrigt opfører dem i høsefræseren sig allerede som voksne - de forfølger insekter med megen nidkærhed, til de kan snuppe dem og fortærer dem. Det er en fryd at følge sådan en lille skid, styrte ind mellem mælkebøtterne efter en flue. Mælkebøttebladene er som kæmpe træer set i forhold til kyllingens egen højde. Så kalder mor og man kan hører de små svarer et sted inde i den store urskov af græs, mælkebøtter og brændenælder