Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Louis0410 efter 02 Juni , 2017, 21:06

Titel: Rovfugl eller ræv?
Indlæg af: Louis0410 efter 02 Juni , 2017, 21:06
Hjææææælp

Vores skønne orpingtonflok har i det år vi har haft dem, gået frit på vores ejendom. Døren fra hønsegården bliver åbnet hver morgen, og damerne trasker glade ud i verden. Vi bor på en lille gård med marker omkring os, en lille sø...masser af træer ...læhegn mm...kort sagt et herligt hønseliv vi tilbyder :-)

MEN.....i løbet af de sidste 3 dage, har vi mistet 3 høns, og jeg kan ikke finde ud af, om det er til rovfugle eller til ræven. Ved "drab" nr 1 fandt vi en lille bunke fjer på et åbent markstykke bag ved vores sø.

Høne nummer 2 røg på samme måde. På gåtur med hunden, fandt den en vinge ca 1 km fra vores hus - på en bakketop omkranset af træer.

I går holdt jeg de resterende 4 høns inde hele dagen, men hen ad aften fik de lov til at komme ud på en lille tur. Jeg kiggede til dem kl 20.00 - kl 21.30 lå der en kæmpe bunke fjer lige uden for hønsegården!!!! Og væk var høne nr. 3

Vi har masser af glenter / spurvehøge og duehøge omkring os.....er det dem, der er skurken...eller er det ræven?

Hvad tænker I??

Titel: Sv: Rovfugl eller ræv?
Indlæg af: Lene Skelmose efter 02 Juni , 2017, 22:41
Har ikke oplevet at spurvehøgen har taget så store dyr. Vi har et spurvehøgepar og de mister interessen når vores Australorps er 2-3-mdr gamle - indtil da er vi nødt til at have kyllingerne i indhegning med net-overdækning.
Titel: Sv: Rovfugl eller ræv?
Indlæg af: Finn Jensen efter 03 Juni , 2017, 11:35
Ræven har unger nu og er meget aktiv, også om dagen. Det er nok den
Titel: Sv: Rovfugl eller ræv?
Indlæg af: Louis0410 efter 03 Juni , 2017, 19:39
Kære Finn og Lene

Tak for jeres input. I har nok ret med hensyn til,  at det er ræven, der er synderen!! Vi må udvide hønsegården, og holde dem inde et godt stykke tid. Ærgerligt,- for en del af charmen og hyggen ved at have høns, er jo, at de trasker rundt sammen med os......
Titel: Sv: Rovfugl eller ræv?
Indlæg af: Marianne Vedel efter 04 Juni , 2017, 16:58
Jeg stemner også for ræven. Vi har flere røde glenter her, vi ser dem kredse, men de har aldrig gjort hønsene noget.