Jeg tror mere på, de har klumpet sig sammen, fordi de var utrygge ved de nye soveomgivelser, end at temperaturen har været for lav. Det er ikke bundfrosset vinter mere - og mit drivhus er i hvert fald ikke udsat for nattefrost i denne tid.
Jeg kunne selv aldrig drømme om at slagte mine høns og købe nye, hvis jeg skulle flytte. Nye høns skal alligevel flytte til nye forhold og omgivelser for at komme til mig.
Dyrevelfærdsmæssigt er der absolut intet i vejen for at have en flok høns boende i et drivhus om vinteren. Mange steder vælger høns af egen fri vilje at tilbringe vinternætterne ude, hvor de end ikke er skærmet for vind og rusk.
Mine høns elsker drivhuset og tilbringer stort set al deres tid derinde, når vintervejret viser tænder - flere foretrækker at sove i drivhuset frem for det store og hyggelige hønsehus. Varmelampen skyldes en nøgen fældehøne i december, som havde brug for varmehjælp både dag og nat for at overleve de -5 grader, om vejret bød os på det tidspunkt.
Igen i dag har dine høns sikkert travlt med at undersøge og skrabe i deres nye omgivelser may-brit