Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Svømmefugle => Emne startet af: Ras.milling efter 19 November , 2019, 01:53

Titel: Moskusænder på friland?
Indlæg af: Ras.milling efter 19 November , 2019, 01:53
Vi er inde for det sidste år flyttet på landet og i den forbindelse har jeg altid gerne ville have enten lidt ænder eller gæs.

Valget faldt til sidst på to moskusænder og en moskusandrik fra to forskellige sælgere.

Tanken var fra start at de skulle gå frit  :)  og de er blevet sat ud i et vandhul vi har på ejendommen (vi har 3.5 ha. jord).

Vi har haft dem en uges tid nu og de har så at sige ikke forladt vandhullet siden vi satte dem ud. Ude midt i vandhullet ligger et væltet træ, hvor de ynder at sætte sig på træstammen der ligger i vandspejlet. De kommer dog lystigt hen til en ved vandkanten, når man kalder og ryster med foderbøtten.

Jeg har to spørgsmål!

1. eftersom de går frit har jeg lidt svært ved at vurdere hvor meget foder de skal have. Jeg er helt sikker på at der i og omkring vandhullet findes masser af fødeemner. Jeg er dog ikke sikker på at det alene er nok (slet ikke her i vinterhalvåret). Hvor meget foder ville i give dem? Og ville i give det på en gang eller over flere gange i løbet af dagen? Jeg er ikke interesseret i at have en automat stående, da den bare bliver er tagselvbord for rotter, fugle osv.

2. Jeg har bygger et hus til dem (på ca. 1x2m) så de har mulighed for at søge læ. Indtilvidere har de ikke brugt det, men opholder sig som sagt næsten udelukkende i vandet. Er det noget jeg skal være nervøs for? Eller vil de selv søge i huset når det bliver koldere?

Jeg takker på forhånd.
Titel: Sv: Moskusænder på friland?
Indlæg af: Lene Lestat efter 20 November , 2019, 09:35
Jeg ville sætte en skål/balje ud til dem med f.eks. 500 gram. korn/kraftfoder om morgenen, og så se om de spiser op eller ej. Og hvis de ikke har spist op, så vil jeg fjerne den for natten. 
Titel: Sv: Moskusænder på friland?
Indlæg af: Henningsdatter efter 13 December , 2019, 16:49
Hej :)

Jeg har en rottesikker foderautomat. Prøv at google det.
Titel: Sv: Moskusænder på friland?
Indlæg af: Marie1 efter 14 December , 2019, 10:52
Jeg har både foderautomater og en balje der bliver fjernet om aftenen. P.t. spærrer jeg foderautomaterne om aftenen, for jeg har på fornemmelsen, at rotterne har fundet ud af det, som min ællinger også hurtigt finder ud af; hvis man sidder en 2-3 stykker på klappen, så åbner den.

Glæd dig over din sø. Dels elsker moskusænder vand og dels kan ræven ikke få fat på dem, når de bliver ude i midten.
Titel: Sv: Moskusænder på friland?
Indlæg af: Hans-Kurt efter 19 December , 2019, 19:40
Lige et spørgsmål - kan man regner med ællinger til næste år og hvordan fanger man dem når der skal and på bordet  :o
Titel: Sv: Moskusænder på friland?
Indlæg af: Marie1 efter 20 December , 2019, 12:18
Du ifører dig først regnbukser og gerne regnfrakke. Handsker er også en god ting, for de kan godt rive med deres klør.

Så sørger du for, at der er et hjørne eller allerhelst en lang smal indhegning.
Der på genner du ænderne mod hjørnet eller indhegningen.
Så udser du dig en (1) af gangen og lægger hånden på ryggen uden at brække den, ryggen altså. Nu kaster du dig i sølet og tager fat om anden. Så skal så du op igen, selvom begge hænder holder om anden, og alt er et fedtet ælte.
Nu har du fanget en moskusand.  ;D ;D

Det er et helvede at fange de skide ænder, og det kan bestemt anbefales at være to. For det meste er jeg alene om det, og jeg synes det er svært. Hunnerne er de værste, de er hurtigere og hissigere. Det lykkes hver gang alligevel, men det er ikke noget, jeg ser frem til.

Til sidst; øvelse gør mester.
Titel: Sv: Moskusænder på friland?
Indlæg af: 8035k0v efter 31 Januar , 2020, 14:40
Hej alle.

Jeg vil give Marie1 ret. At fange moskusænder kan være et beskidt arbejde. Og de stritter i mod til det sidste. Jeg har dog 2 fremgangsmåder, afhængigt af hvor mange ænder jeg skal fange.

Første metode:
1: Lav et hjørne, som du kan få ænderne gennet ind i - og som du selv kan nå rundt i.
2: Få ænderne i hjørnet.
3: I stedet for at gå efter at få hånden på ryggen af ænderne, da de hurtigt kan smutte. Så få fat om nakken og ned på brystet af anden - det minder nok om et kvælertag, men man skal ikke holde fast.
4: I samme sekund vingerne basker, kan de lade hånden glide bagud og få fat i en vinge.
5: Tag fat i den anden vinge og bær anden derhen, hvor den skal slagtes - vingerne er stærke og fra naturensside beregnet til at kunne bære anden. Så selvom den basker meget, så skal de nok holde, hvis man følger deres bevægelser.

Anden metode, er lige som den første - og en jeg bruger, når jeg skal fange mange ænder. Der lægger jeg et fuglenet, der er beregnet til træer over det hjørne, som jeg fanger ænderne i, så jeg kan åbne og lukke "den lille indhegning" efter behov, samt indskrænke arealet, man skal fange ænderne på.

God jagt - og som Marie1 skriver: Øvelse gør mester. ;-)