Ja der er i hvert fald nogle overvejelser du skal gøre dig inden om hvordan du vil gøre dette og arbejde videre med projektet.
En ting er at den Blå farve vil fortynde det sorte pigment i fjeren så den vil blive en lille smugle lysere end ved en Rød sorthalet.
En anden ting er Brahma'ens dunet befjering, som også gør det svært at opnå en lige så dybrød og lakrig farve som ved en R.I.R. og derfor også vil få den til at blive lidt lysere.
Dog kan man stadig få en fin rød farve, men der er nogle forhindringer der gør at det ikke kan blive helt lige så godt som en R.I.R.
Ved ikke om du så Dværgene på LU, men nogenlunde noget i den stil du skal forestille dig ved hjælp af R.I.R.
Farven kan også laves på en anden måde, men denne bliver en lysere udgave end ved brug af R.I.R., men for nogle betyder racerenhed meget hvis man kan undgå at bruge andet for at komme til et resultat.
Nogle Gul sort-columbia haner falder ud meget mørke og nogle gange helt røde på vingebuerne og disse kan være gode at bruge hvis man gerne vil have rødlige dyr og kan være en god start. Guld sortbåndede kan også bærer på rød farve og bliver derved meget mørke især i halstegningen. Jeg har ikke rigtigt set nogle af disse i Danmark hvor de er meget lyse i halsen, men der faldt et par stykker ud af Lene's Isabelprojekt med denne mørkerøde farve i halsen og vil være egnede hvis det er på denne måde man vil fremskaffe farven.
Lene havde også Rødlige høner i hendes farveladeprojekt, som nu er ved at blive renavlet og måske der stadig vil falde et par stykker af dem som vil kunne bruges.
Det var nogle muligheder hvis man vil holde sig inde for Brahma kun uden at blande andet ind.
Dit foreslag ved hjælp af R.I.R. til at lave farven er ikke helt tosset og synes godt om det, men ville måske lige lave nogle få ændringer.
Kønnet har ikke betydning for hvordan du kommer frem til farven så der er det ligemeget hvad der er hane og hvad der er høne. Ellers god ide med Gul blå-columbia på Rød sorthalet til at lave første generation.
Disse kyllinger skulle gerne blive Røde sort/blå-columbia, dog til den lysere side da de har et gen for gult. Nu kan gul bestå af mange forskellige gener og derfor kan der måske komme lidt anderledes farve og tegning end man lige forventer, men det må man tage derfra.
Jeg ville tage nogle af de mørkeste røde, som du selv nævner, men istedet for at sætte dem sammen ville jeg parre dem tilbage på Gul blå/sort-columbia for mere Brahmapræg af udseende. Her skal du så kun bruge de røde i videreavl og sortere de gule fra.
Så nu kan du så krydse med R.I.R. igen for at forbedre eller sætte den rigtige farve/tegning på plads eller du kan krydse kyllingerne sammen og se om der kommer nogle med den rette røde farve og det færdige Brahmapræg. Det kan man jo se tiden an med på det tidspunkt hvad der måske vil være det bedste at vælge.
Kort resume af hvad jeg ville gøre:
P: Rød Sorthalet R.I.R. X Gul blå-columbia Brahma
F1: Mørkeste Røde afkom tilbage på Gul blå-columbia Brahma
F2: Mørkeste Røde afkom parres sammen
F3: Ser om der er nødvendighed for en R.I.R. igen eller om man er nok tilfreds.
Alle gule kyllinger sorteres fra og skal ikke bruges i den videre avl. Fodbefjerringen er jeg ikke så bekymret for da den er nem at rette op på ved selektiv avl. Kammen skal helst renavles så der ikke bliver ved med at dukke enkeltkammede dyr op og den kan være svær.
Dog det jeg ser som det største problem er at få den rette Ryg/halelinje med videre og den ikke bliver for flad. Så her skal udgangspunktet i Brahma virkelig være stærk på dette område.
Håber dette måske kunne hjælpe lidt og hvis du vil prøve kun ved hjælp af Brahma må du sige til og så må vi finde en mulig løsning inden for denne metode.