Dansk Fjerkræ Forum

Arrangementer og kampagner => Arrangementer og kampagner => Emne startet af: Finn Jensen efter 10 Juni , 2013, 20:47

Titel: Folkemøde- Bornholm
Indlæg af: Finn Jensen efter 10 Juni , 2013, 20:47
Er der andre fra forum der skal til folkemøde på Bornholm, så ville det være fint at stikke hovederne lidt sammen. jeg er der lørdag og fra 9-11 her
http://kalender.brk.dk/event/user-view/10644

Så sig bare til hvis vi skal mødes
Titel: Sv: Folkemøde- Bornholm
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 12 Juni , 2013, 07:25
God tur derover Finn /o - husk at tage lidt billeder til os.  <+

- Og god køretur med Hans Jørgen :).
Titel: Sv: Folkemøde- Bornholm
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 14 Juni , 2013, 17:46
Husk at det er i morgen I kan møde Finn på Bornholm! /4

Allinge Røgeri, mødetelt 2 kl. 9-11.

Programmet:
 Frie Bønder – Levende Land i samarbejde med NOAH.
 Et kritisk blik på Natur- og Landbrugskommissionens rapport.
 Debatmøde om kommissions anbefalinger.

 1) Hvordan kan vi få liv tilbage til landet? - Er Kommissionens anbefalinger den nødvendige landboreform? (v/ Hans Jørgen Nygaard, landmand og formand for Frie Bønder Levende Land)

 2) Små landbrug er mere effektive end store (v/ Søren Kjeldsen-Kragh, professor ved Københavns Universitet)

3) Om små landbrugeres fordele og rettigheder – eksempler fra fjerkræbranchen (v/ Finn Jensen, Dansk Fjerkræ Forum)

 4) Hvor blev det globale perspektiv af i Natur- og Landbrugskommissionens arbejde? (v/ Bente Hessellund Andersen, NOAH Landbrug og Fødevarer)

Titel: Sv: Folkemøde- Bornholm
Indlæg af: Finn Jensen efter 22 Juni , 2013, 15:29
Lidt tilbagemelding fra både mødet i teltet og selve folkemødet.

Frie Bønder havde teltet fra 9-11 og vi mødte kl. 8 og gjorde klar
(https://lh4.googleusercontent.com/-N29VxJ2qKYo/Ub8NDR38gAI/AAAAAAAAAC0/lgx1RRKwJBs/w1200-h900-no/2013-06-15_08-11-18.jpg)
Selve mødet gik OK, med de 4 oplæg og diskussion både ind imellem og efter. Der var nogle tilhørere der var der under hele seancen, men der var også nogle der gik fra og til. Der var ca 15-20 mennesker konstant og ca. 40 ialt var inde og høre på.
Her er lidt af tilhørerne
(https://lh6.googleusercontent.com/-8v2018CzVos/Ub8NI6phoOI/AAAAAAAAADM/zTMGbfEa4EU/w1205-h904-no/2013-06-15_09-29-27.jpg)
Der var lidt forskellige personer, bla. 2 "ægtivister" fra Dyrenes Beskyttelse.

Efter mødet, gik jeg rundt på pladsen og der var rigtig mange mennesker... 24.000 mennesker var i Allinge og det er væsentlig mere end der normalt. Stort set alt hvad der kan krybe og gå af politikere og kendte mennesker var der og der var rig lejlighed til at møde dem. Jeg fik en lille snak med Mette Bock fra LA som har stillet en del spørgsmål i æggesagen og så fik jeg også sagt tak for sidst til Mette Gjerskov. Selina Juul som vi også har haft kontakt med under æggesagen, hvor hun bla. skrev om de æg som skulle smides ud, hende fik jeg også en lille snak med. (og lovet at finde nogle hobby-æg til hende...)
Så alt i alt var det rigtig godt at være på Bornholm, helt sikkert også  at gå rundt mellem teltene bagefter. Ulempen var at vores møde startede tidligt på dagen, så der var rigtig mange der slet ikke var kommet endnu. Der havde nok været flere hvis mødet havde været senere. Men så havde det jo været svært at nå at gå rundt bagefter...

Generelt var der rigtig mange mennesker i Allinge. Vejret var også kanongodt så det trak selvfølgelig mange og de blev der så også længere end hvis det havde været regnvejr.
(https://lh3.googleusercontent.com/-pRH_ctUxTvE/Ub8NUSJkPxI/AAAAAAAAAEI/yKtBmkQX2tw/w1205-h904-no/2013-06-15_13-37-55.jpg)
Det er helt sikkert en oplevelse og hvis man alligevel er på Bornholm så synes jeg at det er oplevelsen værd at tage til folkemøde og gå rundt. Der er ufatteligt mange forskellige organisationer i Danmark og her er der mange samlet på et sted.
(https://lh6.googleusercontent.com/-DwfX0k2DnWs/Ub8M6gREPgI/AAAAAAAAACM/AKHeW_RgFxo/w1205-h904-no/2013-06-14_18-39-46.jpg)
Titel: Sv: Folkemøde- Bornholm
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 22 Juni , 2013, 17:32
Var der nogen der kommenterede specifikt på æggesagen under mødet? Og var de deltagende for eller imod Frie Bønders holdninger? (jeg er nysgerrig)
Titel: Sv: Folkemøde- Bornholm
Indlæg af: Marianne Vedel efter 24 Juni , 2013, 22:47
Tak for fin reportage og billeder /o