Forum > Araucana

Araucana special klub, hvad var det I ville ?

(1/3) > >>

Viben schliemann:
Hvorfor rejser jeg så dette spørgsmål.

Jo, fordi jeg har læst og der er blevet stillet nogle spørgsmål fra Lugovets, men indtil videre har kun GKV og jeg svaret på dem  ???

http://fjerkrae.dk/prod/index.php/topic,5330.0.html

Der er også blevet spurgt efter billeder, men Lugovets er indtil videre den eneste som har vist billeder.

Finn Jensen har også lavet meget for at for det op og stå. Hjemmeside, som mangler tekst og billeder samt denne under afdeling :-\

Jeg ved godt det er ferietid, men at svare på 12 simple spørgsmål, kan vel ikke tage flere måneder ?


Men iøvrigt hvad med det rent organisatoriske og det med at samle trådene ud til omverdenen og os selv ?

Hvad skal vi ligge ud med at samles fælles om , i fremtidens Araucana Special klub ?

1. Skal vi tage sammen på en lille studie tur til udlandet ?

2. Skal vi lave en fælles plan for hvilke farver som vi kunne ønske os hver i sær ?

3. Skal vi tage et standart ideal i brug for Araucana racen som helhed ?

4. Skal vi samle lidt fælles økonomiske midler ind til klubbens drift og lidt til Fjerkræ forums drift ?

5. Skal vi finde et logo til Special klubben ?

6. Skal vi vælge en betyrelse som i andre special klubber ?

7. Skal vi lave et lov sæt som i andre special klubber ?

8. Skal vi lave en tema dag , hvor vi feks invitere en udenlandsk Araucana specialist ?

9. Skal vi lave en dato for en årlig tema dag , hvor vi mødes og diskutere Araucanas ?

10. Skal vi have en venskabs forbindelse til udlandet ?

11. Skal vi have en offentligt tilgængelig opdrætter liste med telefon og e maill addresse ?

12. Skal vi have en Pr representant som promovere klubben i Radio og TV ?

" Ja " det her var bare lidt strø tanker og spørgsmål til jer til Alle som er medlem af den nye
" Araucana Special klub " ?

Med de bedste hilsner til jer Alle fra Jørn.


Samler lige de svar som er kommet på de spørgsmål.

Først dem fra GKV:

Her er lidt af det som jeg i første omgang kunne tænke mig, men det kan sagtens ændres hen ad vejen når andres ønsker også kommer til.

1.  God ide

2.  Det ville være rigtigt godt om vi ,hver især ved, hvem der opdrætter hvad, ligeledes hvad man går og sysler med på eksperimentalbasis, samt at der gives besked, hvis man har brugt en anden race og hvilken, til at komme videre med.

Ligeledes kunne jeg godt lide, hvis man solgte krydsningsdyrene for det de er og ikke bare kalder dem Araucanere fordi er haleløse.Måske er det forkert dette her, men jeg har lidt på fornemmelsen at afstamning er noget der er ret flydende. Jeg synes det ville være fint om der var lidt mere styr på hvor dyrene er avlet og af hvilke dyr, men måske er der det allerede?

3. Der må da meget gerne oplyses, hvilken art af Araucanere man vil arbejde med, men det skal ikke låses fast som sådan.

4. Her vil jeg sige at man nok skal holde sig til den standard man bruger internationalt. Dette forhindrer jo ikke, at de andre har deres berettigelse. Jeg kunne forestille mig, at man på klubplan lavede nogle shows, hvor disse også kunne vises frem, og blive bedømt, ud fra de andre kriterier end lige øretuffer, der jo også er et racepræg, lidt a´la´det som Johanne var inde på.

Hvad angår en standard af racen på en evt. hjemmeside er det jo trods alt ikke "forbudt" at bruge de andre landes standarder og publicere den. Dette er jo en stor hjælp til nyankomne, så kan man jo altid henvise til at DFFR hvis man vil have den Skandinaviske udgave.

Når jeg nu engang får ryddet op i min hjemmeside, vil jeg også have mine Araucanere derind og her vil jeg bestemt bruge den Europæiske Standard.

Jeg håber også på at de øvrige medlemmer vil acceptere at der findes den variant med hale som har sin egen standard, som følger meget de haleløses, men ikke har tuffer.

5.Ja, lidt skal man da bidrage med, det er jo ikke rimeligt at andre skal betale for serviceydelser.

6.Ja, da.

7.Først og fremmest må vi nu se, hvor mange der virkelig er interesseret, forhåbentligt nok til en bestyrelse.

8.Jo flere love jo flere forbrydere.

9.Ideen er jo god, men kan være svær at gennemføre, så det kommer alle tilgode, landet er nu engang desværre opdelt af en bro der koster spidsen af jetjawer.

10.Samme her som ovenstående.

11.Så absolut.

12.For mig gerne.

13. Det er måske ikke så rart at have det ansvar, i og med at pressen kan være tung at danse med og oftest vælger de det forkerte at publicere.

14. Sejt at du har stillet det op her, så kan man tænke lidt over, hvad man vil.

------------------------------------------------------------------------------------
Jeg har heller intet imod at forum her igen bliver tilgængeligt for alle, men finder, at det var en ualmindelig fin gestus vi fik fra DFF.


Svar fra Viben:

Men iøvrigt hvad med det rent organisatoriske og det med at samle trådene ud til omverdenen og os selv ?

1. Hvad skal vi ligge ud med at samles fælles om , i fremtidens Araucana Special klub ?

Man/vi kan jo starte med at blive enig om de skal findes i 3-4 varianter, 1: med øretubber 2: med skæg 3: med øretubber og skæg.
Tror at nogle ikke ønsker at opdrætte Araucanaer når de finder ud af at 25% kan dø hvis de avler efter øretubber.
Dernæst skal vi også blive enig om hvad er racen, er det æggenes farve som bestemmer om det er en araucana el. er det typen

2. Skal vi tage sammen på en lille studie tur til udlandet ?

Det er altid godt at se hvad andre har at byde på.

3. Skal vi lave en fælles plan for hvilke farver som vi kunne ønske os hver i sær ?

Der er vel ingen grund til at ytre ønsker, men at finde ud af hvad for farver der findes

4. Skal vi tage et standart ideal i brug for Araucana racen som helhed ?


5. Skal vi samle lidt fælles økonomiske midler ind til klubbens drift og lidt til Fjerkræ forums drift ?

I det øjeblik der kommer penge i så skal der også vælges en bestyrelse og det er så spørgsmålet om vi kan samle så mange.

6. Skal vi finde et logo til Special klubben ?

Det er hvis fundet, selv om jeg personlig syntes at det ligner en djævle  , men igen så er spørgsmålet om målet er araucanaer med øretubber,hvilket kan få nogle til at hoppe fra pga. den høje dødlighed.

7. Skal vi vælge en betyrelse som i andre special klubber ?

8. Skal vi lave et lov sæt som i andre special klubber ?

Er der ikke rigeligt med love og regler i forvejen.

9. Skal vi lave en tema dag , hvor vi feks invitere en udenlandsk Araucana specialist ?

Ja, da men helst på engelsk, så kan vi andre også få noget ud af det. , jeg kan f.eks ikke et ord tysk

10.Skal vi lave en dato for en årlig tema dag , hvor vi mødes og diskutere Araucanas ?

Helt klart og gerne et par gange om året, måske både i foråret og i efteråret, diskutionen kunne jo være at der var fundet nye opdrætter med nye dyr.

11. Skal vi have en venskabs forbindelse til udlandet ?

Kommer det ikke af sig selv  

12. Skal vi have en offentligt tilgængelig opdrætter liste med telefon og e maill addresse ?

Måske mere vigtig med en salgsliste, ingen grund til at folk står nævnt bare fordi de er medlem, men vigtigt at dem som forventer kyllinger er nævnt og hvor forældredyrerne stammer fra, så man ikke behøver at ulejlige folk, for så at finde ud af at man har måske fra samme sted f.eks. eller at nye kan henvende sig til opdrætter som ikke har fra samme steder.
F.eks nævnes hvis en opdrætter køber nye dyr fra England, så at andre ikke køber fra det samme sted, eller måske vælger vente og så købe af de kyllinger.

13. Skal vi have en Pr representant som promovere klubben i Radio og TV ?

Det skulle vi jo gerne være alle sammen og syntes at DFF er det bedste sted at starte.

Mvh Viben

----------------------------------------------------------------------------------------------------

Tror ikke at det kan komme videre uden at der bliver svaret på de spørgsmål, det er jo den eneste rigtige måde at sætte tingene sammen på.


Mvh Viben som håber der kommer flere svar

Marianne M.:
I har jo ret med at der skal struktur på klubben, men for mit eget vedkommende (jeg har blot 2 høner), synes jeg måske det er lidt overvældende at skulle tage stilling til alle disse spørgsmål.
Hvad siger I andre?

Ankerine:
Tjah, jeg er ikke selv meget for klubber med regler, møder og kontingenter. Mine ældste dyr er krydsninger (købt som ægte) og de sidst købte er endnu for små til at vurdere. Altså ikke noget, jeg vil udbrede til resten af landet endnu. Det er jo heller ikke sikkert at der er interesse for det. Så vidt jeg kan se, har vi alle dyr, der stammer fra Lone (ikke at der er noget galt i det, men vores genpulje er begrænset). Gunni har så importeret en anden variant, der for mig at se IKKE skal blandes med den jeg har. Lugovets har haft nogle gøgespættede tyskimporterede til salg, men har kun haft henvendelser fra udlandet...... Så hvor stor er interessen egentligt? Vi  kan jo ikke forvente at kunne købe/bytte hos naboen hvis vi vil have nyt blod ind.....
Min plan er nok at tage til Tyskland til foråret og få suppleret min bestand med det, jeg synes der mangler. Men jeg synes da at det er en god ide at holde gang i Araucana-tråden og så hen ad vejen finde ud af, hvad vi vil og hvor mange, der vil det i tilstrækkeligt omfang til at det nytter noget. Jeg ville gerne deltage i nogle foredrag af udenlandske opdrættere, men hvis folk ikke vil betale for dyr, hvor mange vil så betale for at få en udenlandsk opdrætter til landet? Vi er jo ikke så mange, så det kommer til at koste. Angående udstillinger, så har jeg vist udstillet det, jeg har behov for (hunde og katte). Gider ikke mere. Så jeg arbejder stille og roligt videre med mine egne planer - støttet af Lugovets. I øvrigt er flere af de kyllinger, han har sat billeder ind af, mine.

GKV:
Det største problem for mig har været at finde frem til, hvem og hvor man kan få nyt blod, vel at mærke noget man kan regne med er nogenlunde i orden. Synes generelt der er for mange plattensalgere inden for hønsene til, at jeg vil købe hos tilfældige.

Ludovets er meget behjælpelig med oplysninger og har en stor viden om det, men har så ingen dyr at sælge. Nej, jeg reflekterede ikke på de gøgespættede, kan simpelthen ikke lide farven, hverken på Araucanere eller andre racer.

Jeg er så blevet rådet til at købe æg f. eks, i Tyskland, men det betyder jo så ,at jeg skal have en del og derfra udvælge, hvilke jeg mener er de bedste, derefter skal de resterende sælges eller slagtes. Det vil jeg have med i mine overvejelser, for det er slet ikke min mening, at skulle opdrætte i stor stil til videresalg.

Helst ville jeg da købe nogle dyr, om ikke perfekte for, hvor findes de? men dog svarende til standarden og så gerne i mine yndlingsfarver, de pastleagtige.

Det er at springe over, hvor gærdet er lavest, det ved jeg godt, men sådan ville jeg helst have det. Sådan har jeg altid gjort med de dyr jeg har opdrættet, købt nogle ordentlige avlsdyr og derfra arbejdet videre.

Kan det ikke lade sig gøre, ja så lægger de fem høner, som det viste sig jeg har, jo de turkisfarvede æg som jeg så gerne ville have og årsagen til, at de blev anskaffet og så er den ikke længere.

Dem behøver jeg jo ikke nødvendigvis at ruge ud, men blot gnaske i mig med velbehag.Har forøvrigt fået en hane af Lone med øretufter, men også med en kamfejl. Skidt med det så længe jeg blot er bekendt med det, en hane skal der være i en hønseflok.

Med hensyn til de lavendelfarvede jeg har købt, har jeg ikke købt dem for at blande dem med de andre, jeg har simpelthen købt dem, fordi jeg synes det er en smuk race og så lægger de også turkis æg, hvilket er sjovt.

Det var en tilfældighed at jeg så dem da jeg søgte på nettet efter Araucanere.

Jeg har ingen intentioner om udstilling o.s.v. Siger som Ankerine, det har jeg fået nok af også med hunde og katte, derfor udstiller jeg heller ikke mine heste, men man kan godt være kritisk alligevel og ikke avle på revl og krat.

Det med en Araucanerklub tror jeg ikke så meget på mere i den forstand som man mener en klub er, tror snarere på en flok mennesker med den samme interesse som måske kan få en form for samarbejde.

Bemærkningen der dengang faldt, var nok ikke ment så alvorligt, snarere at der pludselig var en enorm interesse, det blev så fulgt op med et forslag om en "rigtig" klub og det ser der ikke ud til at blive lige med det vuns.

VH Gunni.

Lone:
For mig bliver en araucanerklub ikke mere, end mit hønsehold er: ren hobby og fornøjelse. Hønsesport nej tak, jeg har aldrig udstillet og skal det heller ikke, har ikke tid eller lyst. Og en klub for araucanere er da fint, men jeg kan ikke se nogen grund til at holde den lukket for andre, da alle da kan have interesse i at læse og kommentere indlæggene. Jeg vil aldrig bruge tid på at støve dyr op i udlandet, frygter indslæbte sygdomme, og vil aldrig ønske rugeæg fra en stamme, som jeg ikke har set nøje på, og helst også deres afkom. Uanset fast fodring eller ej. Jeg har så mange gange brændt mig på indkøbte, uægte dyr, at jeg hellere vil køre med 'styret indavl', for ikke at stå med en kasseret avlssæson, og endda uvidende har solgt uægte dyr videre. derfor er jeg altid skeptisk overfor stammer i 'nye farver', andre end vildtfarvet og sort, da det er ensbetydende med, at der har været 'grums' krydset ind over.
Lyder jeg negativ? Det er ikke meningen, og jeg vil også hellere kalde det forbeholden/skeptisk.
Jeg har været lidt stolt af, at så mange i år har vist interesse for de høns, jeg har haft i haven de sidste 7-8 år, men det får mig ikke til at ophøje dem til hverken forskningsobjekter eller indbringende forretning - de er og vil altid for mig være havehøns, blot af en særpræget race. Også af den grund er min dyr uden fast fodring, jeg tilstræber ved avlen de kendetegn, der kræves i standarden, men giver aldrig en køber indtryk af, at det er udstillingsdyr.
Nu får jeg måske på 'hatten', men jeg synes egentlig snakken om araucanere er kommet lidt op i et plan, som ikke rigtig hører hjemme i DFF, snarere i DFFR, uanset vi har fået en lukket specialtråd.

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

Skift til fuld version