Vil da lige føje lidt til dværg fønix...
Har ikke racen længere, men havde den i en kort årrække...
Jeg valgte denne race, da jeg havde fået at vide den var nem som "førstegangs" race, og det holdt bestemt stik!
Hønsene lagde ml. 4-6 æg om ugen og var fremragende rugere... Alle mine høns skrukkede både her og der! Af flere omgange kunne jeg ikke finde hønsene, de dukkede op efter omtrent 21 dage med læssevis af kyllinger (en høne kom tilbage med 11!!! kyllinger)... Var på et tidspunkt oppe at have ca. 4.8.35+, og det, vel at mærke, kun 1½ år efter at have skaffet mig 2.4.0 (havde solgt nogle stykker i mellemtiden)... Så de er både fantastiske rugere, men i særdeleshed også gode hønemødre...
Hønens æg var lyse gul/hvid, hvad de vejede kan jeg ikke huske, men de var dælme ikke ret store!
De var alle nemme at håndtere og var aldrig aggressive, hanerne kunne også fint gå sammen.
Den flotteste af hanerne fik en hale på lidt over 1 meter, til trods for de var ude det meste af tiden.
En ting jeg savner ved dem, er at de var så nemme at se køn på ret tidligt, allerede fra de var omkring 3 uger... Hanerne havde så meget mere sølv en hønsene at man nemt kunne se forskel...
Jeg havde desværre kun de sølvhalsede...
Jeg skaffede mig af med dem, da jeg synes der blev lige lovligt mange kyllinger (og ingen æg til mig
), og de var ikke helt nemme at komme af med... (de fleste endte dog alligevel hos seriøse avlere...
)
Dejlig race, der bestemt er meget nemme at omgåes og holde...
Nu har jeg nogle blandinger (som en midlertidig løsning), men er godt på vej til at have en hønsehold der hedder 2.7.0 Skånske Blomsterhøns...
Glæder mig til at se hvad de indeholder efter at have hørt meget godt... Indtil videre tegner alt super!