Forum > Hønsehuset

Forslag til tagkonstruktion?

(1/10) > >>

Christian Ernstsen:
Jeg er som måske bekendt midt i mit byggeprojekt, og skelettet til huset er ved at være på plads. Det har hele tiden været min plan at bruge eternit som tagbeklædning, men det bliver pludselig ganske dyrt, hvis jeg skal købe nye plader (B6), da jeg skal dække 5,4 x 3,2 meter tag (det er inklusiv udhæng). Hvis jeg køber pladerne online, kan jeg få dem til den nette sum af 3700 kr (6 x 3 plader á 175 kr + fragt), og dertil kommer alt det løse i form af skruer etc.

Taget er et simpelt skråtag med pultrygning (tror jeg nok det hedder), og det hælder blot 15 grader (netop fordi jeg regnede med at bruge eternit).

Nogle forslag? Jeg har søgt på gul&gratis, og det er muligvis en løsning at køre et godt stykke vej efter nogle brugte plader. Til den nypris er det måske slet ikke dumt, da der er en del at spare!  :)

Finn Jensen:
Ståltrapez plader? De ligner faktisk eternit idag, men er noget billigere, og så kan du få dem i hel længde, så ingen samlinger på langs?

Jens Juhl:
Hvad med at brænde et paptag på. Det vil koste dig omkring 1500 kr, og er mindst lige så godt.
Jens

Christian Ernstsen:
Tak for de gode råd. Jeg fandt en venlig sjæl i Gul&Gratis, der har nogle ståltrapez-plader til overs, og dem er vi ved at finde ud af at få handlet om!

Tagpap er ikke noget jeg har prøvet før, og da huset kommer til at stå inde under nogle træer er jeg ikke rigtig frisk på at give mig i kast med denne metode, måske er det mig, der er en kylling!  ::)

Her er et billede af hvor langt jeg kom i løbet af lørdagen, I kan se det gamle hønsehus til højre, samt et lige så gammelt redskabsskur lige bagved det nye skelet. Begge de gamle bygninger skal væk, så der bliver pænt omkring hønsene og udsigt til hønsegården inde fra køkkenet!

Læg i øvrigt mærke til hønsene, der følger fremdriften af projektet!  De har fri adgang til hele haven, men når jeg arbejder på deres nye hotel, er de hele tiden mellem benene på mig! (det er nu hedengangne Tulte, der ses på det nederste billede. De tre høner er nyanskaffede Isa Warren, der skal give æg til os når alt andet fejler!).

Danny Westh:
Hej Christian.

Det ser da spændende ud. Vil du støbe fast bund i "hønsehus-delen" eller? Siden du har gravet ud. Så undre det mig bare lidt at du ikke har støbt soklen først.
Hvis nu din ståltrapez-plade handel går i vasken så er det ofte at genbrugs pladserne har eternit plader stående. De genrbrugs pladser jeg bruger, har begge et par paller stående med brugte eternit plader. Pænt stablet og det hele. Det kan selfølgelig også være at de står for sig selv på grund af asbest indhold??

Danny

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

Skift til fuld version