Synes lige jeg vil afrunde min tråd, eller nærmere komme med en opdatering. Kyllingen gør det stadig. Nogle dage mange gange, andre dage slet ikke ( ud fra hvad jeg ser). Det virker som om den gør det i forbindelse med, at den spiser eller drikker noget, men ikke noget specielt. Jeg har også set den gøre det lige efter den havde drukket vand. Men andre gange, hvor den spiser eller drikker sker der ingenting. Jeg har fundet en meget gammel tråd, hvor en gæst, Susanne, fortæller, at hun har haft silkekyllinger, som gjorde det samme. Løb baglæns og bøjede nærmest hovedet ned mod maven. Hun aflivede dem dog uden at vide,hvad det skyldtes, da hun ikke ville bruge dem til avl. Det nænner jeg ikke pt. for den virker ok, når den ikke lige har sine "anfald", og jeg kan alligevel ikke avle på mine høns, da vi ikke må have en hane, hvor vi bor (desværre). Jeg ved stadig ikke præcis, hvad det skyldes. Måske en forsnævring i halsen, måske får den ting let galt i halsen, måske (håber jeg) vokser den fra det.... Men skulle nogen have oplevet noget lignende eller ved, hvad det skyldes, vil jeg stadig rigtig gerne høre om det.