Forum > Problemer og sygdomme

Stakkels lille "BOK"

(1/2) > >>

Wanda:
Mit lille smertesbarn, Bok, den lille isabrown høne som jeg har været så bekymret for fordi min uvidenhed gjorde at jeg nær havde stukket hul i hende i tro på at hun havde en byld.

Hun er bare en underhund af rang... når alle sidder på deres pind om aftenen sidder hele flokken med undtagelse af Bok i den ene ende og hygger sig og sidder helt tæt op af hinanden. Lille Bok sidder helt alene i den anden ende af pinden, med næsten en meter hen til de andre.

Er hun offer for gruppemobning? kommer hun nogensinde til at holde pyjamasparty sammen med de andre? eller er hun dømt til et liv i hjørnet af pinden?

Vil det ændre sig når der meget snart kommer en ny kok ind i huset og lidt senere nogle nye høns/kyllinger?

Hun er jo mors lille kæledække og jeg føler sådan med hende, når hun ligger i sit ansigts sved og laver æg kommer den anden isa Brown høne og hakker på hende, Lille Bok gemmer bare sit hoved i halmen og tager så i mod.

Vil der altid være et svagt led i en flok, og gør det sagen værer at hun bliver lidt mere forkælet end de andre???

Hvad siger eksperterne?

Wanda hvis pædagogiske evner ikke rækker helt ind i hønsegården desværre <+

Magnus:
Høns er meget sociale dyr. En hønseflok er indrettet hierakisk, så én høne - overhønen - kan jage alle de andre væk. Den næste høne kan så hakke alle andre end overhønen osv., ned til den laveste underhøne, der bare må stikke af fra alle. Således er det, og således skal det være.

Det ses dog, at nogle overhøner forvalter pladsen bedre end andre. Nogle ligefrem chikanerer de lavere, andre lader dem mestendels være. Efter min mening bør man efterstræbe det sidste i sin videre avl. Selvom avl naturligvis er umuligt med en hybidtype som Isa Brown.

I vores ene dværghønseflok, har vi en gammel krydsningshøne, som var en af de fire første vi fik, for 3 år siden. Hun er altid øverst i rangstien, hun er en helt genial skrukhøne og hønemor, og hun har mig bekendt aldrig chikaneret nogen. Godt ville det være, om alle vores høner var som hende.
Men nej. I vores anden dværgflok overfalder de stærke høner de svage, og hanen er netop blevet aflivet, fordi han angreb kyllingerne. Sine egne kyllinger!

Du må nok acceptere, at du ikke kan hjælpe din puttehøne. Det gør mig ondt.
Der er dog en mulighed i, at beholde hende til næste år, men udskifte de andre. For det meste kan de ældre høner slå de yngre, men ikke altid.

Pjaltenborg:
Det kan sagtens ændre sig når der kommer nye dyr til flokken. Det kan give den mest underkuede et skub opad...lidt lizzom når ungerne skifter fra 1. til 2. klasse  :D. En anden ting der har betydning er hvor stor hønseflokken er. Jo mindre den er jo mindre hakkes der. En anden løsning kan være at skabe flere pladser til æglægning. Mine høns kan fordele sig lidt ..så det altså svært for overhønen at gøre krav på det hele.

Wanda:
Tak for jeres kommentarer... jeg venter lige og ser når de nye kommer til....den der er værst ved Bok, er faktisk den anden hybrid.. den er altså også lidt småtosset. Brahmaerne gør næsten ikke noget, de kigger bare lidt direkte og så har Bok forstået budskabet.
Har i dag lavet en blomsterkrukke om til rede, og der var sørme et æg både i krukken og i skuffen som udgør den anden rede :-)

har duppet hende lidt med hjortetaksolie... skulle være et godt gammelt råd, men har ehelt ondt af hende at hun skal stinke til sig selv :-)

Tak for hjælpen

Dorte Hee:
Ja det er grusomt at være vidne til, de kan være så grumme ved hinanden  :(

Da jeg i sin tid skrev, for at få et råd om min hybrid høne, som hæmmingsløst og meget agressivt angreb nyankomne, da jeg ventede kyllinger bekymrede det mig meget.

Dette var et af de svar jeg fik:
Min erfaring med Hybridhøns er, at de kun kan lide sig selv, de kan simpelthen ikke rumme nogen der ser andeledes ud hvis de ikke er vant til det, og det kan godt lyde som om det er sådan det er hos dig...
Jeg ville ikke satse på kyllinger i flokken, for det kræver en meget stærk rugemor, og det er ikke sikkert din maranblaning er det...

Ud med den skøre høne og ind med nogle af de mere rolige.

Jeg måtte desværre sande at det var rigtigt  :( så til trods for at hun var en super æglægger, endte hun i suppegryden.
Så hvis det er din anden hybrid, der er den værste til at hakke løs på stakkel Bok, så overvej suppegryden! det kan være det giver lille Bok ro, så den kan få lov at vise at den er en høne der har ret til at være i flokken.

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

Skift til fuld version