Forum > Problemer og sygdomme

Salmonella og kalkuner

(1/3) > >>

Finn Jensen:
Der har jo netop været en debat om de her tyske salmonellakalkuner fra Heidemark som blev sendt til DK.

Men faktisk så er der ikke alene salmonellarisiko involveret, det er også dyremishandling. De forhold som kalkunerne holdes under er mildest talt rystende. Se eksempelvis denne video fra PETA (tysk afdeling af dyreværnsforening) som netop er optaget med skjult kamera på en af Heidemarks fabrikker
http://www.peta.de/p1182/weiter.html
Den øverste video er fra sidste år, netop i den periode som der er solgt disse salmonellakalkuner til DK.  Udover de forfærdelige forhold for kalkunerne så bruges der også penicillin i drikkevandet. Dunken i videoen er myresyre, som tilsættes foder oftest for at slå salmonellabakterier ihjel med.

Den næste video starter med grise, men slutter med kalkuner og der ser man også mider kravle på væggen....

Det undrer slet ikke mig at der kommer salmonella (og andet) sådan et sted.

Grunden til at PETA gik ind og filmede netop ved Heidemark er, at de har de tyske myndigheders kvalitetsstempel og det PETA kunne slet ikke forstå. Men selv om dette er vist til de tyske myndigheder, så har de stadig kvalitetsstemplet…Myndighederne har intet gjort ved dette, så de må betragte forholdene som helt i orden.

Et andet eksempel på hvordan kalkuner holdes i intensive besætninger er fra England. I 2006 blev 2 medarbejdere filmet mens de spillede baseball med levende kalkuner. Video er her
http://www.hillside.org.uk/bmpage.htm
De blev senere dømt for dyremishandling, 200 timers samfundstjeneste. Deres sagførere sagde at de var under pres og at det var en del af kulturen på kalkunfabrikken. Medarbejderne blev afskediget. Nu skulle man så forvente at de ansvarlige for besætningerne var opmærksomme på hvordan dyrene blev behandlet, men nej. Et år senere var det galt igen. Her blev en arbejder filmet i at sparke til kalkunerne..
Daily mail

Når man ser de forhold som disse kalkuner går under, både i Tyskland men også i England, så er det helt forståeligt at WHO er ved at blive bekymret over sundhedsrisikoen fra den intensive fjerkræproduktion. Hvis forholdene i Heidemark har fået de tyske myndigheders kvalitetsstempel, så er det næsten ikke til at holde ud at tænke på hvordan det må være de steder som ikke har det.

Så ikke alene er det dyremishandling at holde kalkuner på den måde, det er også en stor risiko for at fremavle smitsomme sygdomme blandt mennesker. Der er al mulig grund til at holde op med at spise denne slags kalkuner. Men det er åbenbart op til den enkelte forbruger at stoppe. Både de tyske og danske myndigheder har jo demonstreret deres manglende evne til at gribe ind.

Hanne Lottrup:
Hvad er det dog vi mennesker gør!!

Det er sørme til at tude over!!

jeg holder fast i mit princip om kun at købe dansk kød, skønt jeg ved det heller ikke er 100 % i orden så dog.....

Tak for øjenåbner Finn.

MartinJ:
Jeg er glad for dit indlæg Finn.
De danske kalkunproducenter har længe forsøgt at gøre opmærksom på det - ja lad os bare kalde det - svineri der foregår i f.eks. Tyskland. Ingen har overhovedet gidet at løfte et øjenbryn over det. Resultatet er da også at der vel kun er en 10-20 producenter i DK tilbage. Alle leverer til tyske slagtrerier da der simpelthen ikke er danske tilbage.

Jeg vil lige gøre opmærksom på at Bilkas øverste indkøbschef så sent som i sidste uge sagde at han var 100 % tilfreds med den fødevaresikkerhed som Heidemark tilbyder bl.a. Bilka. De er taget 7 gange de sidste 18 måneder for salmonella. Ikke bare sån salmonellas generelt, men salmonalla i varer der var anpriste som salmonellafrie! Bilka har solgt tonsvis af de såkaldte salmonellafrie kalkuner. Tak for kaffe siger jeg bare.

De tyske kalkunrugeægshøner behandles rutinemæssigt med antibiotika. Det betyder at deres afkom er resistente mod selv de midler som er reserveret til human behandling.

Ja, det er så de kalkunprodukter som Bilka syns er 100 % sikre. Her ville det være meget mere effektivt at rette sin modstand mod dette svineri mod Bilka i stedet for produktionen. Hvis Bilka ikke kunne sælge en eneste kalkunfilet, så vågnede de garanteret. Og DET gir resultater

Linda Andreasen:
FØJ siger jeg bare FØJ FØJ <R

Susanne Ebbe:
Ja, man bliver dårlig af synet. Føj  <R

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

Skift til fuld version