Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Nyopdræt  (Læst 13509 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

GKV

  • Gæst
Nyopdræt
« Dato: 22 August , 2011, 12:39 »
Nu nærmer tiden sig med raske skridt, hvor der skal tilmeldes nyopdræt.

Derfor har jeg et spørgsmål, til dem der udstiller blå høns.

Hvis man, som jeg skal have mindst tre af hver, er det så altafgørende at de har samme farve, forstået sådan, at mine varierer en del,  idet nogle er mørkere end andre. Er det et stort minus?

VH Gunni.

Offline Carsten Blohm

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 335
Sv: Nyopdræt
« Svar #1 Dato: 22 August , 2011, 17:31 »
Hej

Nu er blå jo ikke den letteste farve at have med at gøre, men du skal
alt efter hvilken race du vil udstille, vælge dem som kommer nærmest
den blå standardfarve som dit ny opdræt skal blive til(ensfarvet eller randtegnet) og så pas på at dine dyr jævne i farven. Hvis det er en race som er godkendt i andre lande, så må der jo ligge en standard beskrivelse, fra oprindelseslandet

Der er jo stor forskel og de skal være  Blå(randtegnet) eller blå ensfarvet(uden rand)

Skal man vælge så ville jeg vælge de haner som er lidt til den mørkeblå side, for de kan hurtigt blive for lyse, pas også på at de ikke har et bronce skær i farven

Er det en race som aldrig er vist før, og som skal hele møllen igennem, så vil jeg da foreslå at du udstiller flere haner end minimum 3 og måske i forskellige nuancer, og så på LU tage en snak med standard udvalget om hvor  man mener at farven er mest rigtig, i forhold til det mål du selv har sat dig med dit ny opdræt.

Hvis du kun vil udstille 3 haner, så skal du vælge dem som du selv mener har den rette farve, og gerne ens for at vise at det er den her linje du vil køre efter.

Held og lykke med projektet

mvh
Carsten
« Senest Redigeret: 22 August , 2011, 17:32 Fra Carsten Blohm »
mvh
Carsten  
Opdrætter af
Sorte Nøgenhals dv.
Blå kochin dv.
www.silkeborg-fjerkraeklub.dk
www.racefjerkrae.dk
www.dommerringen.dk
www.italienerklubben.dk

GKV

  • Gæst
Sv: Nyopdræt
« Svar #2 Dato: 22 August , 2011, 18:29 »
@ Carsten.

Tak for svar.Der er tale om engelsk araucana og i den engelske standard står der at de skal være skiferfarvede med behæng som hvis det var våd skifer, nogle gange randtegnede.

Det er nok en for stor opgave for mig, for jeg kan dårligt kende forskel om de er randtegnede eller ej, men har dog fået fiffet med at lægge en fjer på et stykke hvidt papir. Skifer har jo også varierende farver, mellem lidt lysere og mørkere.

De haner jeg har fra i år der er helt færdige er desværre ringmærket med sort ring, da de blev klækket i slutningen af dec. Resten af de blå skal nu samles sammen så jeg kan få dem nærstuderet for alvor.

VH Gunni.

GKV

  • Gæst
Sv: Nyopdræt
« Svar #3 Dato: 23 August , 2011, 08:22 »
Jeg prøvede at fotografere en af dem i går aftes, men billederne var ikke så gode, den er i fældning så der er nye og gamle fjer imellem hnanden og de sidder hulter til bulter, prøver at se om der bliver tid i dag.

Jeg vil meget gerne se billeder af de forskellige nuancer der accepteres indenfor andre racer

De fleste af dem har intet gult, men jeg har dog fået en blå hane med smuk rød hals og ryg.

Benene er grå ligesom på de andre farver, ingen af dem er randtegnede.(tror jeg  ;D ;D)

Mit spørgsmål var egentlig også om det ville have indflydelse på en evt. anerkendelse, at farverne varierer en smule.

Jeg synes stadigvæk, at det er træls, at man skal have hver eneste, ellers anerkendt farve, godkendt når standarden ellers er på plads. /d

VH Gunni.

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 581
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Sv: Nyopdræt
« Svar #4 Dato: 23 August , 2011, 09:21 »
De udstillede dyr skal være så ens som muligt, både i type og i farve. Du har nok en standard fra England, hvor der står om de skal være ensfarvede blå eller randtegnede. Hvis de må være både og, må du nok vælge hvilken varitet du vil have anerkendt.

Den blå farve er tricky og svær at få god, jeg "bøvler" selv med mine blå Jersey Kæmper, de skal have randtegning og så er det lige pludseligt en tand sværere..
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Sumatra, Paduaner, maran, brakel og Engelske Araucana.
Ejer af 0,2 katte Billie og Pusle + 8 ferskvands akvarier og 1 saltvands med diverse fisk, planter og koraller.
Medl.af : DFfR: www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk og www.frit-fjerkrae.dk, og Lolland Falster Akvarium klub

GKV

  • Gæst
Sv: Nyopdræt
« Svar #5 Dato: 23 August , 2011, 10:34 »
I følge den engelske standard er begge anerkendt. Jeg har hele året barslet med både hvide, perlegrå tværstribede, tværstribede grå, sorte og altså de blå. Vel vidende, at det ikke bare lige er, at komme med nogle dyr i de pågældende farver og bilde sig ind, at så er de godkendt med et snuptag.

Jeg har den indstilling, at det er godt, der en standard for racedyr, så folk har en mulighed for at skønne, hvad det er de enten anskaffer sig eller har i forvejen. På den anden side er de fleste ( ikke alle) vel ligeglade når det kommer til stykket.

I hvide og tværstribet perlegrå har jeg materiale nok til at fremstille dem på LU, men jeg spørger mig selv om det i det hele taget er umagen og besværet værd.

Jeg har tit undret mig over de mange nye farver der optræder og som folk gladeligt køber. Mon de er godkendt eller går de bare som modefænomen og nyhedsinteresse? Svarer de generelt til standarden og avler de afkom blot nogenlunde derefter?

Nå, mine indlæg ender altid op i en undren over avl af fjerkræ, kontra alle andre racedyr. Undskyld for det.

VH Gunni.

Offline Bent Skaarup Pedersen

  • Bruger
  • Indlæg: 228
Sv: Nyopdræt
« Svar #6 Dato: 23 August , 2011, 10:39 »
Og det er altså ikke perlegrå ?

Lavender:
Male and Female plumage, an even shade of blue-grey throughout.
Comb, face, and wattles bright red.
Eyes dark orange in all colours.
Beak and nails horn.
Legs willow to olive or slate.
A fault in the lavender is a straw or brassy tinge in the plumage

med venlig hilsen - Bnet Skaarup Pedersen

GKV

  • Gæst
Sv: Nyopdræt
« Svar #7 Dato: 23 August , 2011, 11:14 »
@ Bent.

Nej, vi taler ikke om de perlegrå ( lavendar), dem viste jeg jo på LU 2010 og fik dem godkendt, hvilket også betyder, at der nu er en dansk standard for disse dyr.

Jeg taler om de blå, som parret sammen også giver splash, er det mon ikke det der kaldes andalusian blue?

VH Gunni.

GKV

  • Gæst
Sv: Nyopdræt
« Svar #8 Dato: 23 August , 2011, 11:41 »
@ Tak Jørn, så blev jeg igen klogere, jeg troede faktisk det var en betegnelse for at undgå misforståelse mellem perlegrå og blå.

Nu du er "på" kan du så fortælle mig om fortyndingsfaktoren kan give udslag fra begge forældre, hvis de er henholdsvis perlegrå og blå/splash? Jeg ved godt at krydsningen de to farver imellem ikke er optimal, men man må jo ty til det materiale man nu engang har, når man ikke kan få fat i andet.

Jeg har nemlig fået nogle afkom som er meget, megt lyse perlegrå, næsten hvide. Meget lækker farve i øvrigt, men hvad mon de er genetisk?

VH Gunni.

Offline Bent Skaarup Pedersen

  • Bruger
  • Indlæg: 228
Sv: Nyopdræt
« Svar #9 Dato: 23 August , 2011, 12:54 »
I Antwerpner Skæghøns kalder vi dem gul/blå vagteltegnede (de er altså randtegnede, selvom de er næsten rent cremefarvede).


med venlig hilsen - Bent Skaarup Pedersen

GKV

  • Gæst
Sv: Nyopdræt
« Svar #10 Dato: 23 August , 2011, 17:55 »
Jeg er næsten sikker på at jeg ingen randtegnede har og mit spørgsmål var jo også angående farveforskellen. Den der Langhans er elllers godt nok flot må jeg sige.

Du bad om billede af de meget lyse de kommer her. De kan se næsten hvide ud, men ribben er perlegrå.





Her er nogle af de små blå.









Så et af min hane med rødt, det er dårligt og yder ham ikke retfærdighed, men synes lige jeg vil vise hans farve.



Og et af den stolte far til alle børnene, på billedet er han ganske ung, han er blevet mørkere på halsen  og ryggen.

 

VH Gunni.

Maiken Brændmose Jensen

  • Gæst
Sv: Nyopdræt
« Svar #11 Dato: 23 August , 2011, 20:39 »
De blå er en frygtelig vanvittig svær farve.
Nogle gange kan jeg godt blive lidt sur, på mig selv for at forelske sig i den blå farve inden for hønse racer.

Jeg kigge nysgerrig med  :)

GKV

  • Gæst
Sv: Nyopdræt
« Svar #12 Dato: 23 August , 2011, 22:21 »
Han har ikke noget guld eller sølvskær i fjerene , det er mit gamle kamera der absolut vil bruge blitz så kvaliteten kan diskuteres rent billedmæssigt.

Nu er det desværre sådan, at jeg ikke har nogle høns der er rent sorte, (to hold rugeæg fra England blev ikke til noget )men han har haft tre sorte koner hele forår og sommer.Der er faktisk kommet en del sorte og blå ud af den alliance, men også perlegrå.

Ved siden af har jeg så haft en anden blå hane som er en del lysere, men af en dejlig type.Ham satte jeg sammen med nogle gode perlegrå, ja,ja, jeg ved det godt, det er ikke det bedste at gøre, men det er så også her der er kommet de meget lyse eksemplarer. Derfor også mit spørgsmål, om det er de to fortyndingsgener der kommer til udtryk.

Disse to slags afkom er en pulje for sig selv og ikke indgået i det perlegrå opdræt, ligesom jeg også har holdt nogle sorte uden det blå indvolveret.

VH Gunni.

Offline Ankerine

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 138
  • Verdens smukkeste fugl
Sv: Nyopdræt
« Svar #13 Dato: 23 August , 2011, 22:38 »
Altså, Jørn! Nu sætter du igen min haveslange ind som billede.......... Det er i øvrigt lækkert med den perlegrå. Måske skulle det være det næste projekt når jeg engang får sat øretuffer på de blå/guldhalsede?
« Senest Redigeret: 24 August , 2011, 12:28 Fra Ankerine »
2.17 Araucana, blå og blå/guldhalsede
1.2 Moskusænder
2.5 kaniner
2.1 katte af garage-oprindelse
1.0 labrador, gul, sød og tyvagtig
1.0 ulvegrå schæfer, træner til sherifstjerne
1.0 perfekt (næsten) ægtemand

Offline Ankerine

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 138
  • Verdens smukkeste fugl
Sv: Nyopdræt
« Svar #14 Dato: 23 August , 2011, 23:44 »
Vil du gerne have en meter af vandslangen? Det kan sikkert godt lade sig gøre....
Angående profilbilledet, så var det DIG, der lokkede. Jeg faldt pladask for den blå/guldhalsede hane. Og nu har jeg flere af dem!!! Jeg er en rig kvinde *y
Meeen jeg tror nu at jeg vil beholde nogel blå/randtegnede også. De er smukke på en mere diskret måde end spradebasse-hanerne. Men de perlegrå er også nuttede. Åh, alle de valgmuligheder ::).
2.17 Araucana, blå og blå/guldhalsede
1.2 Moskusænder
2.5 kaniner
2.1 katte af garage-oprindelse
1.0 labrador, gul, sød og tyvagtig
1.0 ulvegrå schæfer, træner til sherifstjerne
1.0 perfekt (næsten) ægtemand