For nu at starte med kaninerne først, så skal kaniner holdes enkeltvis medmindre de skal parres. Kaniner er ikke, som mange tror, flokdyr. De er kolonidyr, som lever ved siden af hinanden for at udnytte at mange ører hører mere end få. De lever ikke sammen. Jeg har både personligt og igennem mange brugere på kaninforum.dk oplevet de mange dårlige ting, der kan ske, når man holder flere kaniner sammen. Det ender galt gang på gang, også selvom de er to hunner fra samme kuld. Der vil altid ske det, at den ene er underlagt den anden, og dermed lever et stresset liv, og ender med at dø før tid. Eller som jeg har oplevet, at en kanin fik flænset øret på langs fordi hun gik for længe hos sin mor eller et par søskende hvor den ene pludselig havde sår over hele kroppen. Eller det helt grelle tilfælde hos en veninde til min datter, som havde to hanner sammen. En dag, hvor de tog den ene op, blev de helt fulde af blod, og det viste sig at dens kønsdele og bug var flænset op af den anden kanin.
Nå.... det var så en af mine mange kæpheste, du lige løb ind i der
Du kan muligvis godt ha to hunner, som går i bure ved siden af hinanden, som vil kunne komme på græsplænen under opsyn sammen, og også sammen med hønsene. Men det skal være under opsyn!