Jeg ville gerne have høns i haven for at få lidt æg og for hyggens skyld. Engang i efteråret fik jeg fem kyllinger af en bekendt og kort efter to høner af en anden bekendt, og af ren nysgerrighed kunne jeg godt tænke mig at kende racerne. Jeg har forsøgt at danne mig et overblik, men jeg synes, det er uoverskueligt, så jeg håber, at I kan hjælpe. Jeg har lavet et galleri med de to høner, den ene hane, og den ene af de gamle høner her:
https://imgur.com/a/YEajAauKyllingerne er formodentlig en krydsning af lidt af hvert, og hvis det hjælper, kan det nævnes, at de er meget tillidsfulde og kommer løbende, når vi går ud i haven. Den sorte høne lægger grønlige æg.
Mit andet spørgsmål drejer sig om æg. Kyllingerne giver tilsyneladende endnu ikke æg. De blev tyve uger i begyndelsen af december, og jeg har først lige fået sat lys op i hønsehuset, så det kan jo være den mørke årstid. Jeg synes dog, at de til tider ser meget brede ud bagudtil, som den gamle høne gør, inden den har lagt æg. De går frit i haven, så i princippet kan de lægge æg alle mulige steder. Jeg har dog ikke fundet nogen æg i haven, og jeg forsøgte for nylig at holde dem i hønsegården i en uge, og det gav heller ikke noget. Er jeg blot utålmodig?