Det er lidt som politikken omkring tvangsudsendelse af indvandrere (ikke for at starte den diskussion her): Hvis politikerne kunne sige, hvad de VIRKELIG mener, ville debatten blive meget mere forståelig, men man har et budskab, som man ikke ønsker at formulere alt for tydeligt, og så finder man alskens krumspring frem fra gemmerne.
I "vores" sag om æg er den virkelige argumentation, at fjerkræindustrien vil lide stor skade ved et udbrud af fugleinfluenza i en dansk fjerkræbesætning. Industrien forsøgte for knap 10 år siden at afskærme sig fra konkurrence fra udlandet (defineret bredt afhængigt af industriens øjeblikkelige behov som enten "alt andet end Danmark", "alt andet end EU", og "alt andet end den vestlige verden") ved at kræve meget stramme restriktioner på import/eksport fra et land, hvori der var konstateret farlige sygdomme, herunder fugleinfluenza. Denne strategi viste sig at være MEGET gunstig for dansk fjerkræindustri i en årrække, og som det er blevet påvist her på forum (ved at sammenholde forskellige officielle statistikker), har industrien med held stort set afskåret en række lande fra at eksportere fjerkræ til Dk (og EU).
DESVÆRRE for industrien kom fugleinfluenzaen pludselig til vores nabolag. For at gøre en lang historie kort blev industrien pludselig ramt af sine egne restriktioner, og panikken bredte sig hurtigt! Et eksempel på kommunikationsproblemer, når man ikke kan sige højt, hvad ens virkelige formål er: "Bliv bare ved med at købe dansk fjerkræ, det er 100% ufarligt" - "UHA UHA UHA hvor er hobbyavlere uansvarlige, man kan jo DØ!!! af fugleinfluenza, i fængsel med alle, der gambler med nationens sikkerhed!".
Så når ministeren svarer som hun gør, er det et udtryk for at hun afvejer forskellige behov op mod hinanden. Det er ikke lykkedes hverken os eller andre at få på dagsordenen, at hobby og industri bør anses som to dybt forskellige og uafhængige verdener (blandt andet fordi industrien for en årrække siden knyttede disse verdener sammen for at udelukke "udlandet").
Det bedste vi kan gøre - som jeg ser det - er IKKE at acceptere præmissen i svaret. Det er IKKE et spørgsmål om folkesundhed, dyrevelfærd eller andet, men et spørgsmål om hvorvidt industrien og hobbyfolket skal betragtes som en homogen enhed.
Just my five cents worth...