Det kan slet ikke betale sig at vaske sine høns nu
Og det er heller ikke årstiden. Risikoen for at de bliver forkølede er alt for stor!
Vi skal helt hen i foråret når solen brænder igennem og vi kan være helt sikre på at de er tørre nok inderst inde, og at natten samtidig ikke er for kold endnu.
Normalt vasker man kun sine høns til udstillingsbrug, for der skal de fremstå bedst - og der ved jeg at mange føntørrer dem inden.
Jeg har aldrig vasket mine hvide silker og det var heller ikke nødvendigt. Jeg fik engang en hvid silkehøne som altid var møgbeskidt i toppen og det kunne jeg ikke holde ud at se på.
Hun fik en tur med shampoo og hårtørre. Det varede lige nøjagtig en halv time - så var hun beskidt igen!
Hun var et rigtigt møgøre
. Når hun drak vand røg hele parykken ned i baljen og så var det ellers ud og rode i jord bagefter....
Jeg vasker aldrig mine høns og synes heller ikke det er nødvendigt.