Citat:
Varmestress og skalkvalitet
Når temperaturen stiger voldsomt om sommeren, ses ofte faldende skalkvalitet.
Dette kan bunde i flere fysiologiske forhold:
Hønerne optager mindre foder og kan dermed blive underforsynede med kalk og vitaminer til skaldannelsen.
Når hønerne køler ved at øge vejrtrækningsfrekvensen, sker der et fald i blodets indhold af CO2 og dermed en stigning i blodets ph-værdi. Denne stigning nedsætter blodets indhold af ioniseret kalcium, som skal bruges af kirtler i æggelederen til skaldannelse. Samtidig sker der også et fald i blodets indhold af bikarbonat, som er basis for dannelsen af det kalciumkarbonat, der også indgår i æggeskallen.
Hvis hønens kropstemperatur stiger 1-2 oC, falder blodgennemstrømningen til den skaldannende del af æggelederen, hvilket vil påvirke skaldannelsen negativt.
Forfatter: Susanne Kabell, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ.
Link:http://www.landbrugsinfo.dk/Fjerkrae/Veterinaere-forhold/Konsumaegsproduktion/Sider/Varmestressogskalkvalitet.aspx?utm_source=LI&utm_medium=email&utm_campaign=daily
Interessant!