Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Endnu en ny hønseejer....  (Læst 7102 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Liv

  • Bruger
  • Indlæg: 279
Endnu en ny hønseejer....
« Dato: 28 April , 2008, 11:48 »
For en måned siden meldte jeg mig ind i Danmarks Fjerkræavlerforening. Dagen efter ringede jeg rundt til forskellige hønseavlere for at spørge dem om jeg kunne købe en hane og nogle høns. Jeg fik en aftale med en dværgwyandotopdrætter om køb af 1.3 af hans høns. For kort tid siden ringede han og fortalte, at nu var jeg velkommen til at komme og hente dem. Uha, der kriller i lige så meget i maven nu, som da jeg var barn og ventede på julegaver ;D

Hans rugeæg var blevet tjekket og han havde fået besked om at der er 85 æg der er befrugtet. Den ene gule hane havde befrugtet 26 ud af 33 æg og den anden hane havde befrugtet 21 ud af 25 æg. Det er det bedste resultat han nogensinde har fået, så han var en meget glad mand! Han havde haft det forbehold, at han ikke ville sælge høns og hane, hvis der gik noget galt i rugemaskinen og han ikke ville få nogle kyllinger, hvilket jo er meget forståeligt! Han får sine æg udruget i en stor rugemaskine et sted på fyn. Han har altid 4 x 1.3 udstillingshøns, som han avler videre på.

Da han får så mange kyllinger, har jeg fået lov til at købe nogle unge høner lidt senere på året, det er jo ikke sikkert at de høns jeg får bliver ved med at lægge æg så længe i nu. Hanen og to høns er fra 2007 og en høne fra 2006. Den sidste kan jeg jo nok ikke forvente mig meget af med hensyn til æglægning. Jeg håber dog, at en af hønerne blever skruk. Det kunne være sjovt at få kyllinger. Nogle af hans høner blev skruk, men han "afskrukkede" dem, da han behøvede dem til at lægge æg. Ved i om en "afskrukket" høne, kan blive skruk igen samme år eller om den holder sig fra det?

Nu skal vi bare have lavet det sidste ved hønehus og hønsegård. Vi gik i stå med byggeriet i weekenden, da det viste sig, at vi manglede lidt materialer. Så når min mand kommer hjem senere i dag, må vi ud og købe ind, så vi kan komme videre. I forhold til hønsehuset vil jeg gerne spørge om nogle ting. Huset har for mange år siden været hønsehus, men har i de sidste 5-10 år ikke huset høns, da husets sidste ejer valgte at indrette huset til smugkro...!!?? Huset har betongulv, hvad væggene er lavet af ved jeg ikke, men de er pudsede og malede. Kan der efter så mange år stadigvæk være evt. utøj i huset? Jeg tror ikke selv på det, men det kunne jo godt være at der var nogle dyr der lagde æg, som kan ligge i mange år og først klække, når der kommer et værtsdyr i huset igen? Vil det være en god ide at vaske huset af i Virkon S eller er det nok at kalke huset? Er Virkon meget giftigt, jeg ammer og vil helst ikke udsætte mig selv for noget giftigt, som jeg kan give videre til min søn igennem modermælken?
 
Hønsene kommer fra meget rene og fine forhold, de er også trænet i at blive rørt ved, så de kunne komme med på udstilling uden at blive stressede og bange. Jeg beder opdrætteren vise mig, hvordan jeg skal løfte dem og hvordan jeg skal holde dem. Jeg beder ham også om at vise mig, hvor man skal kigge efter utøj og hvordan man holder dem mens man tjekker dem. Han er en gavet hønseholder, så jeg er sikker på, at han kan vise mig de ting!
Jeg vil dog gerne gøre dem så tamme som overhovedet muligt, for min lille søns skyld. Jeg er ikke sikker på at opdrætteren kan forstå den tilgang til hønsene. Så derfor spørger om det her, hvordan skal jeg opføre mig over for dem, så de bliver trygge og tamme overfor mig og min søn? Jeg vil gerne starte med det samme, når de kommer hjem til os, så derfor spørger jeg om det nu. 

Jeg tager billeder af dem, når de er flyttet ind om et par dage og lægger billederne ind i mit galleri.
Venlig hilsen
Liv

Offline Hanne Lottrup

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 338
Sv: Endnu en ny hønseejer....
« Svar #1 Dato: 28 April , 2008, 12:22 »
Hej Liv og rigtig  <. telig velkommen her!!

Det lyder som et skønt projekt I er i gang med, og høns er skønne sammen med børn i alle aldre!

Vedr dine spørgsmål :D

En afskrukket høne, vil efter min erfaring skrukke lynhurtigt igen. Det er enormt svært at afskrukke, netop fordi de hopper i reden hurtigt igen. Har du en god mørk rede med lunt redemateriale, skal den nok komme efter det. Det er netop meget varmen som er afgørenede for skrukkelysten. Jeg kender mange som har brugt tørt mos, eller tørret græs fra plænen, hvis de har træge skrukker - det materiale bliver nemlig hurtigt lunt :)

Hvis i kalker huset over alt, er der ingen grund til at vaske af i Vircon S. Kalket virker  decinficerende med sin tørrende effekt. Vircom S hører ikke til de mest giftige produkter, men mens du ammer bør du holde dig fra alt giftigt, som du også skriver. Har i noget der skal vaskes af, må din husbond på banen. Du kan læse om Vircon S her:

http://www.america-thisted.dk/showpage.asp?id=849&profileid=1000&siteid=1&pagetype=produtpage&vid=1324

I forhold til at gøre hønsene tamme, så er mad og ro, som ved de fleste dyr et vidundermiddel. Da mine børn var små havde jeg et par små træstubbe til at stå i hønsegården. Her satte børnene sig med hver sin skål guf (korn, majs, solsikker, græs m.m). I starten smed de tingene stille ud foran deres fødder og efterhånden spiste hønsene af deres hænder.
Ellers undgå at jage og løfte for meget på dem, så skulle den være hjemme :)

Høns kan sagtens kende os mennesker fra hinanden, så de skal lige lære jer at kende inden tilliden kommer. Og det er ikke sikkert tricket virker hver gang, hvis der er fremmede børn med hjem :)

Held og lykke! Og spørg endelig!
« Senest Redigeret: 29 April , 2008, 14:51 Fra Hanne Lottrup »

Offline Berit

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 537
  • Må i alle have en dejlig dag.
    • teckels-punch
Sv: Endnu en ny hønseejer....
« Svar #2 Dato: 28 April , 2008, 12:23 »
Hej Liv
Velkommen til, jeg glæder mig til at se dine nye høns, og held og lykke med dem ;D
Hilsen
Berit :)
Allways look on the bright side of life :D

Men er ejer af  2 guld t-shirte

Offline Susanne Ebbe

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 782
Sv: Endnu en ny hønseejer....
« Svar #3 Dato: 29 April , 2008, 09:41 »
Velkommen til Liv.

Her står lidt mere om Virkon S, og endda i vores eget leksikon  :D Jeg prøver lige at lede videre, jeg har et link til produktbladet, måske der står mere der.
Hilsen Susanne

Offline Liv

  • Bruger
  • Indlæg: 279
Sv: Endnu en ny hønseejer....
« Svar #4 Dato: 29 April , 2008, 14:18 »
Mange tak for jeres svar.  :)

Puha, jeg blev nervøs i går aftes, da jeg hørte, at der var fugleinfluenza på fyn. Jeg tænkte, "Øv nu kan jeg ikke få mine høns alligevel." Men heldigvis for os er der kun 1 km spærregrænse. Vi bor ca. 16 km fra gården, så vi er heldigvis ikke så tæt på.

Jeg overlader evt. Virkon S afvaskning til min mand, hvis der bliver behov for det, for at være på den sikre side.
Det kunne måske være godt, hvis der stod noget om gravide og ammende må komme i nærheden af produktet. Men når man læser, hvad der står her på siden om Virkon S, så er det vidst logisk nok, at man skal holde sig fra det:
Citér
Risiko for alvorlig øjenskade. Irriterer huden. I tilfælde af koncentrat på huden og i øjnene skylles straks med rigelige mængder vand. Undgå indånding af støv.
Hvad menes der med "Undgå indånding af støv"? Er det selve pulveret eller er det efter afvaskningen, når rummet er blevet tørt? Hvad tror i?

Med hensyn til skrukhøns, så er det et dejligt svar du kommer med, Hanne. Det giver mig håb om, at det er muligt at få kyllinger i år. Det vil min søn (og jeg ;) ) elske! Vi er ved at indrette det sidste i hønsehuset, vi laver en dejlig mørk lun rede og så håber vi, at de hurtigt falder til...Er det i den forbindelse en fordel, at de kommer til at få 3 gange mere plads både inde og ude end de er vant til, eller kan det være at de kan få problemer med at overskue al den plads?

Hmm, der bliver ved med at dukke nye spørgsmål op, som jeg endnu ikke har fået svar på ved at følge de forskellige tråde her på siden. Jeg har efterhånden læst rigtigt meget her på siden, min mand driller mig, fordi jeg mange gange om dagen lige skal ind og tjekke om der er nogle, der har skrevet noget om de spørgsmål om høns og hønsehus/hønsegård, der dukker op her hos os. Men han faldt nu selv i her i går aftes, da jeg bad ham om at tjekke, hvad der var skrevet om net over hønsegården her på siden. Han måtte indrømme at der var mange gode informationer og ideer til hvordan man kan løse de forskellige problemer, som vi støder på. Så nu tror jeg at drillerierne stopper for en tid.
Venlig hilsen
Liv

Offline Lisbeth Kristine

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 812
Sv: Endnu en ny hønseejer....
« Svar #5 Dato: 29 April , 2008, 14:34 »
Hvis man vil hjælpe en høne til at blive skruk hurtigt, kan man købe nogle falske æg og lade ligge i reden hele tiden. Det hjalp på min høne. Efter ca. 14 dage blev hun skruk og om 12 dage får vi små kyller igen.
Venlig Hilsen
Lisbeth

Offline Hanne Lottrup

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 338
Sv: Endnu en ny hønseejer....
« Svar #6 Dato: 29 April , 2008, 14:48 »
Hej igen Liv!

Spørg bare vi elsker at hjælpe nye igang, ja det er faktisk en af vore grundsten på dette forum!!

Vedr Vircon S, så har jeg netop ringet til vores kontakt hos Amerika, som har lovet at finde ud af det med brug ved graviditet.

Det med støvet der advares imod, er støvet i pulveret / kuglerne. Når det er anvendt og tørt, er støvet ikke farligt.

Jeg tror bare dine dyr bliver gladere og sundere af at få dobbelt så meget plads. De tilpasser sig lynhurtigt i nye omgivelser, og ved nærmest pr instinkt hvad alle de ting vi indretter os med til dem, skal bruges til.

Jeg kan huske første gang jeg fik høns, da var jeg vildt imponeret over at hønsene selv fandt ind og på pind om aftenen ;).

Når du får dem er det en god ide, blot at lukke dem ind i huset de første par timer. Derefter alt efter hvornår på dagen det er, lukker du klappen til hønsegården op, så de kan gå ud.

Det med snydeæggene er en rigtig go ide som Sussexmor skriver, har du ikke dem af gummi, kan meget hårdkogte æg anvendes ind til du får købt de andre. (Husk at mærke dem med et kryds så du kan kende forskel ;) )

Spøg nu endelig videre!! <O

Ps - glemte at svar på det med utøjet der ligger i dvale. Lopper kan ligge i dvale i 2 år, som de eneste. Efter 5 år ville jeg ikke være nervøs for at de skulle komme igen og slet ikke hvis I kalker ;)
« Senest Redigeret: 29 April , 2008, 14:53 Fra Hanne Lottrup »

Offline Lisbeth Kristine

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 812
Sv: Endnu en ny hønseejer....
« Svar #7 Dato: 29 April , 2008, 15:04 »
Jeg forsøgte med hårdkogte æg, og det holdt da også i en uges tid. men pludselig en dag havde hønsene hakket hul på et af æggene og spist det. En anden dag var de skubbet ud af reden...Men kan være det virker for andre.  ;)
Venlig Hilsen
Lisbeth

Offline Hanne Lottrup

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 338
Sv: Endnu en ny hønseejer....
« Svar #8 Dato: 29 April , 2008, 15:20 »
Jeg har brugt det mange gange ;)

MartinJ

  • Gæst
Sv: Endnu en ny hønseejer....
« Svar #9 Dato: 29 April , 2008, 19:33 »
Virkon S bruges til desinfektion - ikke til at vaske noget med. Først vasker man med vand og sæbe, derefter desinficerer man.
Kalk desinficerer fordi det er stærkt basisk (ætsende).
Virkon S er et "iltningsmiddel" som virker ved oxidering. Det går i forbindelse med organiske forbindelser, opløser dem og ødelægger derved virus, bakterier og svampe.
Er man gravid, og kvinde, skal man passe på med alt muligt. Virkon S er nu ikke mere skadeligt end almindelige husholdningskemikalier, men hvis jeg var gravid, ville jeg finde det betimt at min mand (ja, det blir snart for skørt) tog sig af slige sager.

Frk. Høne

  • Gæst
Sv: Endnu en ny hønseejer....
« Svar #10 Dato: 30 April , 2008, 11:10 »
 ;) Held og lykke med hønsene. Det bliver spændende at følge dem -

Offline Liv

  • Bruger
  • Indlæg: 279
Sv: Endnu en ny hønseejer....
« Svar #11 Dato: 01 Maj , 2008, 09:22 »
Så er det i dag at høns og hane skal flytte ind. Det er meget spændende!

Vi var ude og købe foder, strøgelse og inventar til hønsehuset i går..puha al opstart er dyrt!!!! Også selvom det er købt i den lokale foderstof, som ikke har høje priser på foder! Men nu går der nok et stykke tid før vi skal købe ind igen. Jeg tror det tager et godt stykke tid før 1.3 dværgwyandotter har spist sig igennem to 25 kg sække, men nu må vi se....

 

Venlig hilsen
Liv

Offline Hanne Lottrup

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 338
Sv: Endnu en ny hønseejer....
« Svar #12 Dato: 01 Maj , 2008, 10:25 »
Vi glæder os til billeder Liv - hvis det er muligt ;)

Offline Børge Bech Jensen

  • Chicken rules
  • Bruger
  • Indlæg: 2 338
  • Opdrætter af Norske Skovkatte
    • ShaggyTail's Norske Skovkatte
Sv: Endnu en ny hønseejer....
« Svar #13 Dato: 01 Maj , 2008, 10:27 »
Virkon-S er bliver brugt hos mange dyrlæger som desinficerings middel.
Når vi er på katte udstillinger, bliver det også brugt af dommerne, både til at tørre borde af med, og til at sprøjte på hænderne, for ikke at overføre Vira til næste kat på bordet.
Her er der ihvertfald aldrig nogen, der har skelnet til, om man er gravid eller ej.
Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen
ShaggyTail

1.5 Brahmaer, 0,3 Australorps, 4.9 Norske skovkatte + Rie, som er faldet for dem alle.

Offline Liv

  • Bruger
  • Indlæg: 279
Sv: Endnu en ny hønseejer....
« Svar #14 Dato: 01 Maj , 2008, 19:36 »
Så er jeg blevet hønseejer  ;D

Da jeg ankom hos opdrætteren for at hente hønsene havde en af hønerne lagt sig skruk. Hun blev meget fornærmet, da hun blev taget af reden og puttet i transportkassen. Hele eftermiddagen rendte hun rundt og sagde skrååååk og endte med at ligge sig i en hulning i en blad og grenbunke i hønsegården. Nu er jeg spændt på om hun ligger skruk eller om hun bare havde et æg der skulle ud. Jeg har ikke været derude siden jeg tog billederne. Det er sjovt, som jeg bare har lyst til at gå ud og tjekke om de har det godt hele tiden!

Jeg har taget billeder af hønsene. Jeg prøvede at vedhæfte dem på denne besked, men de fylder åbentbart for meget. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal gøre dem mindre, så jeg kan ikke sende dem med nu.

Billede sat ind.
Her er et lille tip til at reducere fotostørrelse som alle kan finde ud af / Hanne
;)
http://fjerkrae.dk/prod/index.php/topic,618.0.html

« Senest Redigeret: 02 Maj , 2008, 08:15 Fra Hanne Lottrup »
Venlig hilsen
Liv