Forum > Høns

Nybegynder

(1/4) > >>

gittelinnm:
Vi er flyttet til et hus med hønsehus i haven. Hønsehuset er nu gjort fint i stand og rengjort og så vil vi gerne have 3-4 høns. - ingen hane da vi ikke vil genere naboerne. Ikke dværghøns, da vi gerne vil have æg og spise. En god og rolig race? Har en ide om en enkelt høne og når den bliver skruk, så at købe befrugtede æg i håb om kyllinger... er det helt skørt tænkt?
Hvor får vi fat i høns omkring Solrød og omegn? Har læst om en del hønseracer og har efterhånden GOK på hjernen og er lidt rundtosset..... kan nogen hjælpe os nybegyndere?  Hilsen Gitte og Co

Lone:
En ensom høne bliver næppe skruk, men ofte kan man købe en skruk med kyllinger, og det er meget mere underholdende. (Men giver så heller ikke nogen æg det første stykke tid.) Jeg har selv købt (og solgt) en del høns og kyllinger gennem gul&gratis og Den Blå Avis, men der vil det måske være en god ide at tage en erfaren hønsemand/-dame med, for man skal se sig lidt for.
Og ellers er der helt sikkert en masse venlige hønsefreaks her på forum, der vil gøre alt for at hjælpe.. ;)

Helle:
Hej og velkommen til.  :D

Er selv i gang med anden omgang med høns og har savnet høns i det sidste år. Det lyder i mine øre som en god plan. Det er skønt med kyllinger og kunne være med til at gøre dem tamme og se dem vokse op. Jeg har fået enormt god hjælp her på forum hvor der er rigtig mange hjælpsomme mennesker.

Vi valgte en lignende løsning, men startede med rugemaskine som vi havde lånt og æg vi fik af en ny ven her på forum. Det fik vi 6 dejlige kyllinger ud af som nu er 1½ uge gamle.

Ulempen ved kyllinger er at du jo ikke ved hvad du får. Derfor må du nok fra starten indstille dig på at skulle i gang med øksen, når du kan se hvilke der bliver til hanekyllinger. Modsat er det et rent vidunder af se æggenne klækkes.

En anden løsning vil være at købe kyllinger som er fri for varmelampe. Hvis i køber af kendere vil I  sikkert kunne styre uden om hanekyllingerne. På den måde vil I heller ikke skulle vente så længe på at de begynder at lægge æg.

Vi har valgt store opringtonner, mest fordi de har en god kluklyd når de går i haven. For at kunne suplere med æg ind til kyllingerne bliver så store at de lægger æg, har jeg også købt 2 dværgsilkehøner. Ved at vælge dværghøns er jeg sikker på ikke at få blandet racerne. De har også en dejlig lyd og er meget tamme. Måske fordi det er godt præget af den tidligere ejer.

Held og lykke med familieforøgelsen.  ;)

gittelinnm:
Tusinde tak for jeres hurtige svar.  :)
Ja, så blev jeg jo allerede lidt klogere. Vi kan sagtens vente med æg til husholdningen.
Jeg vidste ikke at man kan flytte en høne som er skruk til et ny hjem.
Er æg fra dværghøns store nok til at spise?
Og hvordan går det med at have flere racer gående i samme hønsegård?
Jeg synes jo det lyder hyggeligt med flere slags høns, - men kan de enes?
De høns jeg har fundet til salg i den blå avis og gul og gratis er i Jylland - Jyderne er åbenbart mere hønsefreak end sjællænderne??  :-\
Hilsen Gitte.

Helle:
Hvad angår størrelsen på dværghønseæg så varierer de også i størrelse. Vi har tidligere haft dværg wyandottere og de lagde æg på størrelse med de small æg, man kan købe i butikkerne. De æg vi får nu er på størrelse med et dueæg fordi dværgsilkehønerne er meget små. Æggene smager fint som æg gør 8) Man skal bare tage højde for størrelsen når man bager og "regne" ekstra styk i. De små æg passer perfekt til en halv rugbrød, og når man er 5 år som min datter, - ja, så er det et hit  ;D

Det vi har gang i med meget små dværghøns og store orpingtonner kan, efter det jeg har læst mig til, ikke rigtig anbefales. Hvis orpingtonhanen træder en silkedværghøne, ja, så må vi håbe på at hun ikke kommer til skade. En dværgsilkehøne tror jeg vejer omkring 2-2,5 kilo og en orpingtonhane ca. 5-6 kilo. Om I vil få problemer når ikke I skal have hane tror jeg der skal mere erfarne hønseavler til at svare på. :D    Hvis I vælger høns i samme størrelse skulle der ikke være problemer. Det er der jo mange der har.

Jeg synes I skal kigge i leksikonet og i galleriet og se hvilke høns I synes der er flotte og lytte til hvad de erfarne hønseavlere her på forum anbefaler og så vælge ud fra det.

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

Skift til fuld version