For dem der har sat sig bare lidt ind i baggrunden for Araucana er det kendt, at det er en krydsning imellem Collonca og Queteros.
Derfor har det undret mig, at de to oprindelige racer ikke er særligt repræsenteret. Især Colloncaen som jo må være en ret charmerende race og vel den, der har givet det meste til den moderne "rigtige" Araucana.
Ofte optræder der jo Araucana der er helt uden nogen dikkedarer i hovedet, haleløse og lægger blå æg. At Colloncaen så har enkeltkam oprindeligt gør jo, at dem vi ser ikke er rigtige Collonca, men de må være meget tæt på.
Jeg forstår til fulde, at man i sin tid gerne ville kreere Araucanaen, med de fine ørekvaster og ærtekammen, men jeg forstår så til gengæld ikke, at man ikke har haft synderlig interesse i, at bevare de oprindelige to racer som den er sammensat af.
Mine tanker om det kommer sig af, at jeg har en hønikke som hjælper mig med at malke. Hun er sort med flotte grøntskinnende fjer, utroligt ædel med et fint lille hoved og en smuk profil. Hun er uden skæg eller kvaster, har en lillebitte ærtekam og alt er som det skal være på en Araucana, bortset fra de manglende kvaster eller skæg.
Jeg synes hun er så smuk i al sin enkelthed og ville gerne have sådan en flok gående. Så derfor kom min undren over, hvorfor man bare helt droppede Colloncaen.
VH Gunni.