Nytår og hund

[Mikkel Schmidt]

Hunde lærer ekstremt hurtigt af hinanden. Er den ene bange for noget bliver den andet det med stor sandsynlighed også. Gør den ene lær den anden det også.

Vi har opdrættet hunde i mere end 17 år, og vi ved derfor som Mette siger at de første uger er de vigtigste.

Vi har altid fået afvide af folk der tidligere har haft hund at den er helt anderledes fordi mig og min søster sætter sådan en skik på dem at vi leger, pjatter og er sammen med dem gør at de bliver udtrolig glade, rolige og trygge.

Mange hunde der er bange er ikke blevet trænet i ikke at reagere på høje lyde. Specielt dette skal man også starte med så tidligt som muligt!! Vi plejer allerede ved vores fem ugers hvalpe at banke på gryder, potter, skåle og andet der larmer. Biler der starter og dytter er også gode. Hvis det bliver en del af deres opdragelse fra små bliver de ganske simpelt bedere hunde. Dog kan folk godt "ødelægge" dem alligvel. Ved blandt andet at reagere forkert. Vi har tit trænet med vores store hvalpe på 3-4 måneder ved at skyde op i luften med en start pistol. Hvis vores hunde bliver skudrej kan de vendes til det. Bliver de ved med at være det, så bliver de ganske simplet sorteret fra. Man skal kun bruge de bedste og stærkeste forældre til at avle videre på.

Vi købte en gang en tævehvalp fra en opdrætter hvor der havde været børn og den var faktisk opdraget ligesom vores egne. Bagefter fik vi en fra et sted hvor den havde gået inde. Resultat: Bange for alt. Børn, verden, mennesker, andre hunde. Vi har dog fået det ændret, men den er stadig nærvøs idag.

Det jeg vil sige med alt dette. Det ligger ofte hos opdrætteren. Er grundstenene ikke lagt, så er det svært at gøre det om.

[Patricia]

Min histrorie ligner fuldstændig Frk. Olsens.
Vi var så glad for endelig at have en hund (det første år) der ikke var bange.
Men så var der en bøgetosse i vores haveforening der synes de skulle fyre krudt af til Sct.Hans,
Den første raket dumppede ned i vores have og sprang. og siden har vores været bange,på trods af cd-træning. Nu får han fenimal og så holder vi i pote hele aftenen,
Så jeg er klart medlem.

[Mette Marie Andersen]

Hejsa
At en hund ikke viser skudreaktion i forskellige mentaltest betyder IKKE at den aldrig bliver skudræd eller bange for f.eks. nytårskrudt. Det man bruger skudmomenterne til er sådan set mest at kigge på hundens afreaktioner; hvor god er den til at ryste en ubehagelig hændelse/forskrækkelse af sig. Og så kan man selvfølgelig se om vovse går totalt i panik ved sådan en 'forskrækkelse'. Jeg har set hunde panikke og løbe væk da der blev skudt for dem - lidt en 'nitte' når det foregår i en tilsyneladende uendelig svensk granskov...(jeg har dog endnu ikke oplevet at ejeren måtte tage hjem uden hund). Jeg har bedst kendskab til den svenske (SKK) mentalbeskrivelse, men det er den man har kopieret og forenklet lidt i DKK. Grunden til at jeg kender den svenske så godt er at min race i DKK ikke har nogen ønskeprofil og derfor kan man ikke få dem mentalbeskrevet herhjemme. Men i Sverige, hvor jeg så også køber mine hunde, er specialklubben meget seriøs omkring avl af sunde og mentalt velfungerende hunde og mentalbeskrivelsen er ret central i deres avl. For mig er mentaliteten supervigtig, da jeg træner og konkurrerer meget med mine hunde. Derfor kan jeg ikke bruge en hund, der stresser alt for let op eller går i panikangst ved en forskrækkelse til noget. Nå, nok om det.
@Frk. Olsen: Nej, med dem historie din hund har vil det ikke have den store effekt at i selv er rolige. Man vil formegent godt kunne træne ham til at kunne abstrahere fra det ubehagelige, men det vil tage laaaaang tid og kræve en stor indsats. Havde jeg sådan en hund ville jeg vælge at holde nytår i et sommerhus langt væk fra 'civilisationen', hvor der ikke var noget fyrværkeri.
Husk at have meget fokus på at din tæve ikke får mulighed for at kopiere hans adfærd for som Mikkel siger så lære hunde ret effektivt af hinanden.
mvh
Mette

[Allan Jørgensen]

Hejsa
Bliver lige nød til at komme med et indlæg. Jeg har selv hund og har boet i storkøbenhavn med min hund og den har aldrig været bange for lyn og knald.
Jeg har til gengæld snakket med en hunde psykolog og hun kunne ikke overbevise mig om at det hjalp med en cd/dvd for di de ikke kan bevise at det hjælper på hunden eller at du bare vender den til at være bange så den ikke reagere så kraftigt, men stadig er bange.
Jeg har så også oplevet at folk pyldre meget om deres hunde ang nytår,men tilgengæld affærdiger deres børn med en bemærkning om at det er da ikke noget at være bange for.

[Mikkel Schmidt]

Nemlig, mange pyldre for meget, og tager ikke "rigtig" fat i problemet

[Helen Ørndorf]

Mine egne hunde er ligeglade, men en af de gamle plejehunde er bange og ryster som et espeløb, men jeg er ret sikker på det ikke er lyden men lugten af krudt der generer ham. Når børnebørnene ser tv så buldre og brager det også, men det rører ham ikke, men i sommers fik de nogen pistoler med knaldbånd til og det kunne han bestemt ikke lide.

[Mette Marie Andersen]

Nej, at 'pylre' om hunden er ca. det værste man kan gøre, da man jo så udelukkende bekræfter den i at der rent faktisk er NOGET at være bange for.
Om en hund for diverse 'angstneuroser' afhænger den psyke hunden er født med af samt hvordan man som ejer formår at forvalte det. Har man f.eks. en lidt nervøst anlagt hund så skal man som ejer have fokus på at støtte den på den rigtige måde (og nej IKKE 'pylre' den), så den får tillid til at når 'mor/far' siger det er OK. SÅ er det OK!
mvh
Mette

[Bent Skaarup Pedersen]

Hunde har det med at kombinere tingene - jagthunde har lige så god hørelse som alle andre hunde, men de får normalt en god oplevelse, hvergang der lyder et brag !

Så løsningen burde være noget i stil med: "brag" - "Sit" - "værsågod" (altså en godbid), men så enkelt er det selvfølgelig ikke, hvis hunden først HAR fået det ind på lystavlen som dårlig oplevelse !

Men ellers var det vel værd at prøve ?

med venlig hilsen - Bent Skaarup Pedersen

[Lisbeth Kristine]

Nu er vi sørme begyndt at øve allerede.....de viser reklamer for fyrværkeri i fjernsynet, og hunden farer rundt i stuen, fra den ene dør til den anden. Far og mor sidder stille og snakker, efter 5 minutter ligger hunden sig igen. God øvelse....HADER reklamer!

[Mikkel Schmidt]

Bare det hjælper, så overlever i nok reklamerne

[Frk.olsen]

Ååååh, det er allerede startet!!! I mandags da vi var ude at gå knaldede og bragede det. Sikkert flere km væk, men for Milo "lige om ørerne på os". Milo blev straks helt panisk. Jeg "trak" videre med en hund, der ikke anede, om den ville blive stående eller spurte hjem, alt i mens jeg prøvede at overbevise ham om, at det var helt ok, men det var tydeligt at se, at han langt fra mente, at jeg havde ret. Da vi til natten skulle ud og tisse gonat, ville han overhovedet ikke med, men blev dog lokket med på en lille tur. I går aftes vidste han heller ikke helt om han ville med, men kom dog. 
Jeg HAR prøvet den med godbiderne, når det knalder, men han stresser så meget at han - der ellers er verdens største madøre og normalt vil hoppe på tungen til Rusland og retur for en lille bitte guffer - slet ikke kan spise.
Vi har aldrig pyldret om ham, men tvært imod trænet meget forskelligt med ham for at give ham en masse successer og det har hjulpet ham meget. Da vi første gang kom til hvalpetræning som 9 ugers hvalp, sad ham gennem hele seancen mellem mine ben med ryggen til de andre hunde, som en anden struds - Hvis jeg ikke kan se dem, er de der ikke. Vi gik lidt væk fra de andre og nøjedes med at kigge på dem på afstand. Den stakkels lille mand, havde jo aldrig set andre hunde end sin mor! Næste gang gentog det sig, denne gang trænede vi med, men igen laaangt fra de andre. Da vi skulle lave "interesse for ting", hvor en lille bamse blev "gjort livlig" foran næsen på hundene, glemte han sin generthed og vovede sig nærmere. Herefter gik det langsomt den rigtige vej.
Vi har brugt RIGTIG meget til på at gøre ham til noget der bare minder om en normal og velfungerende hund i hver dagen og er kommet rigtig langt - men nytåret, det er bare en svær en!
Rikke