Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Svin eller geder?  (Læst 8557 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline MammaMø

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 14
Svin eller geder?
« Dato: 10 Marts , 2013, 21:37 »
Grunden til at vi købte gården, er at vi skal ha`nogle dyr gående. Vi har startet med høns og gæs, til æg og kødproduktion.

Videre er planen at anskaffe SVIN eller GED. I tillæg vil vi gerne være med til, at gøre noget for de danske landracer, altså enten dansk landrace ged, eller sortbroget dansk landracesvin (og så tænker jeg faktisk at få en lille flok dansk landracehøner:))

Hvad er nemmest at starte med? De svin der evt kommer til gården, vil give os mad på bordet, i tillæg til at at holde landracen kørende i et avlsprogram.
Det samme med gederne - videre avl, en smule mælkeproduktion samt noget kød.

Der har været får på gården inden vi kom hertil, men der må alligevel repareres noget hegn/læskur samt stald"faciliteter".

Hvad vil være bedst at starte med? Hvilke dyr er nemmest at håndtere?
Jeg er klar over, at man ikke lige bliver avler sådan med det samme, men jeg må jo starte et sted... Jeg har fundet en liste over både svineavlere samt gedeavlere, men ville høre jeres mening INDEN jeg tar en lille ringerunde.

I må gerne skyde alle mine gode intentioner i sænk:)
Orpington, brahma
Danske landgæs, grå
Boergeder
Et par dexter
Hund
Katt
Mand, 3 børn

Offline pilegaarden

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7 786
  • Erik
Sv: Svin eller geder?
« Svar #1 Dato: 10 Marts , 2013, 21:45 »
Du skal have CHR nummer for at holde grise og geder. Men måske er gårdens CHR nummer stadig 'aktivt'. Man må formode at den tidligere har været CHR registreret hvis der tidligere har været dyr.

Grise kræver særlige indhegninger hvis de skal have adgang til udendørsarealer. Men hvis de blot skal være på stald, ville jeg umiddelbart tro at de var de letteste at starte med. Jeg har selv et par grise på stald to gange om året á ca 100 dage.

Jeg har ingen erfaring med geder, så her må andre hjælpe.
Mvh
Erik Andersen

Offline Christian Clement

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 195
  • bidt af en gal avler
Sv: Svin eller geder?
« Svar #2 Dato: 10 Marts , 2013, 21:49 »
jeg og kæresten er også ved at lave de inledende øvelser til at få de sort brogede landrace svin, og vi har oplevet meget stor hjælpsomhed fra foreningen, der til skal det lige siges at deres formand, erik jo bor i din ende af landet, han havde faktisk et par sogrise han gerne ville sælge :)
vi syntes bare de var meget langt væk

ved ikke om det hjælper dig i din beslutning, men nu har du min oplevelse  ;)

Offline MammaMø

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 14
Sv: Svin eller geder?
« Svar #3 Dato: 10 Marts , 2013, 21:58 »
CHR-nummer har vi. Det ligger dog passivt indtil vi har besluttet hvad vi vil starte med.

Jeg er en smule i tvivl om hvilke staldfaciliteter svin kræver. Gården er gammel, men de gamle faciliteter er stadig mer eller mindre intakte. I den gamle kostald er der et par "svinestier" (?), men jeg ved ikke om de stadigvæk kan bruges.

Kan være jeg skal kontakte avleren her nord, ham der ville blive af med nogle soer. Han kan sikkert give mig nogle råd.
Orpington, brahma
Danske landgæs, grå
Boergeder
Et par dexter
Hund
Katt
Mand, 3 børn

Offline Christian Clement

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 195
  • bidt af en gal avler
Sv: Svin eller geder?
« Svar #4 Dato: 10 Marts , 2013, 22:05 »
jeg vil lige advare dig, hvad angår de gamle svine stier(morten korch), for de skal renses HVER dag, hvis du har mulihed for det, så ville jeg da have dem på friland, eller i en lade, hvor der er plads til at lave en rigtig dyb strøelses måtte, og så låne/leje en bobcat eller mini læsser og muge ud med  /o

jeg mener jo det er vigtigt at det er sjovt hver dag, og så fedt er det ikke at køre med trile bør ;)


Offline pilegaarden

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7 786
  • Erik
Sv: Svin eller geder?
« Svar #5 Dato: 10 Marts , 2013, 22:12 »
Jeg er en smule i tvivl om hvilke staldfaciliteter svin kræver. Gården er gammel, men de gamle faciliteter er stadig mer eller mindre intakte. I den gamle kostald er der et par "svinestier" (?), men jeg ved ikke om de stadigvæk kan bruges.

Indendørsfaciliteter (stald) til grise kræver ikke så meget. Der bør være et egnet sted til fodring og så bør de have adgang til vand, ad libitum, (drikkeanlæg hvor de selv kan aktivere vandet). Lidt plads at løbe rundt på og helst så de kan have soveplads i halm i en del af anlægget og mulighed for at gøre toilette i en anden del af anlægget. Det lyder måske voldsomt, men det er det ikke. Jeg bruger en del af min stald til grise og denne del er vel 10 x 2,5 m eller så. Her har jeg 2-3 grise gående, men havde på et tidspunkt 6 stk gående, og det gik egentlig fint (men det manuelle arbejde med så mange dyr var helt klart for meget :). Jeg gør rent hos mine hver weekend. Fjerner lort og snavset halm, og giver nyt halm efter behov.
Mvh
Erik Andersen

Offline pilegaarden

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7 786
  • Erik
Sv: Svin eller geder?
« Svar #6 Dato: 10 Marts , 2013, 22:15 »
jeg vil lige advare dig, hvad angår de gamle svine stier(morten korch), for de skal renses HVER dag,

Øøøh, hvorfor?
Mvh
Erik Andersen

Offline MammaMø

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 14
Sv: Svin eller geder?
« Svar #7 Dato: 10 Marts , 2013, 22:22 »
Vi har jo egentlig nok af plads. Jeg har bare lidt svært ved at se hvor det er mest praktisk for grisene at opholde sig, hvis de ikke skal gå på friland. Gederne kan sagtens opholde sig i den gamle kostald, hvor de tidligere ejere havde fårene. Der er det nok af plads til flere geder end jeg tror vi satser på. Svinene kan måske godt stå i de gamle staldindretningerne. Hvis vi kun skal ha svin til opfedning, burde det være til at overskue mht udmugning etc.
Orpington, brahma
Danske landgæs, grå
Boergeder
Et par dexter
Hund
Katt
Mand, 3 børn

Offline pilegaarden

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7 786
  • Erik
Sv: Svin eller geder?
« Svar #8 Dato: 10 Marts , 2013, 22:39 »
Det er meget svært at rådgive om hvor du skal holde grisene når man ikke kender dine forhold.

Men, jeg kan da beskrive hvad jeg gør mht at holde grise.

Som jeg skrev, tror jeg, at den del af stalden jeg bruger er 10 x 2,5 m (jeg har ikke målt den op så det er et skøn).

Jeg køber 2 gange om året 2-3 grise fra en griseindustri. Grislingerne er på 25-30 kg når jeg henter dem. De går så i min stald i ca 100 dage. De fodres med det samme foder som industrigrise (købes af landmanden som jeg køber grisene fra). Efter disse ca 100 dage opnår de en slagtevægt (vægten af slagtet og opsprættet dyr) på fra 95 til ca 110 kg. Det varierer lidt fra dyr til dyr.

Og nu er der sikkert nogen der korser sig, for hold da magle nogle fede svin. Normal slagtevægt er jo omkring 70 kg for industrisvin.

Men, uden at skulle prale, er der ikke noget industrisvin i DK, der tilnærmelsesvis leverer samme kødstruktur/kvalitet som mine grise. Forskellen er pladsen de har at boltre sig på.
Mvh
Erik Andersen

Offline Tanja Pedersen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 5 956
  • Æg fra racehøns blev lovlige at sælge
    • Æg fra racehøns skal være lovlige at sælge
Sv: Svin eller geder?
« Svar #9 Dato: 11 Marts , 2013, 07:22 »
Et grisehus til at stille på folden ville være en god løsning, hvis du gerne vil have dem på friland, og de skal have direkte adgang til læ. Det kan også bruges til geder, og så kan det flyttes rundt, hvis du skifter fold en gang i mellem.

Jeg skal selv til at have geder fra 1. juli. Jeg overvejede også dansk landracesvin, og har ikke helt opgivet den tanke endnu. Som jeg ser det er der fordele og ulemper ved begge dyr. Gederne skal have klippet klove og have et stærkt hegn med smæk på strømmen. Grise skal have et ekstra hegn indvendigt pga. reglerne. Geder æder bark på træerne, grisene pløjer jorden op.

Jeg valgte boergeder. De skulle ikke være slemme til at klatre og give godt med kød. Hvis de kan gå sammen med grise (det har jeg ikke fået undersøgt endnu) vil jeg nok prøve begge dele, men så bliver det ikke dansk landrace, da jeg ikke vil avle med grisene, og dansk landrace kan man vist kun købe, hvis man vil indgå i foreningens avlsprogram :).

Venlig hilsen Tanja
"My desire to be myself is greater than my need to fit in"

Offline Rudy

  • Bruger
  • Indlæg: 2 812
Sv: Svin eller geder?
« Svar #10 Dato: 11 Marts , 2013, 09:35 »
Hvis man ønsker at holde såvel geder (eller andre græssende dyr) sammen med grise, så kan jeg kun advare. Grise roder utroligt meget i jorden, og ødelægger græsnings-mulighederne ret meget for de dyr der skal leve af græsset.
Hold dem i hver sin indhegning, så får man glæde af begge arter.

Offline MammaMø

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 14
Sv: Svin eller geder?
« Svar #11 Dato: 11 Marts , 2013, 11:08 »
Tak for mange gode svar. Dog er det ikke blevet nemmere at vælge. Tror simpelthen det kan være lige meget hvad jeg starter med. På sigt er alligevel planen at holde begge dele. Måske ku`det være en idé, når det kommer til grisehold, at starte med et par fedesvin fra en af de lokale landmænd, så jeg ved hvad jeg er "oppe imod" når det kommer til håndtering af dyrene. Det er grise jeg er mest usikker på mht håndtering. Når jeg har prøvet det en sæson, kan vi prøve sortbroget og tilslutte os avlsprogrammet.

Mon geder kan gå sammen med et par shetlændere?

Jeg er mest til idéen om dansk landrace, men tanken om at holde en race der ikke er så meget klatrende, ku`selvfølgelig friste en smule:).

 
Orpington, brahma
Danske landgæs, grå
Boergeder
Et par dexter
Hund
Katt
Mand, 3 børn

Offline JNTS

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 334
Sv: Svin eller geder?
« Svar #12 Dato: 11 Marts , 2013, 11:11 »
Geder kan godt gå med shetlændere, men du skal nok ikke regne med de har den voldsomme hårpragt i ret lang tid, da geder gerne gnaver hale og man af heste/ponyer  ;)
Mange hilsner
Janni

Vildfarvede dværg Silker
Dværg Kochin

Offline MammaMø

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 14
Sv: Svin eller geder?
« Svar #13 Dato: 11 Marts , 2013, 11:40 »
Geder kan godt gå med shetlændere, men du skal nok ikke regne med de har den voldsomme hårpragt i ret lang tid, da geder gerne gnaver hale og man af heste/ponyer  ;)

Så kan det være, jeg overvejer det en ekstra gang:)
Orpington, brahma
Danske landgæs, grå
Boergeder
Et par dexter
Hund
Katt
Mand, 3 børn