Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Svømmefugle => Emne startet af: helle skøtt efter 08 Marts , 2008, 18:29

Titel: hvem er jeg og hvad spiser jeg?
Indlæg af: helle skøtt efter 08 Marts , 2008, 18:29
Hej.
Her lidt i 18 skulle mine høns lige have lidt mad til natten. De gik stadig rundt - nogen i indkørslen... Højsa? Hvad var det? En høne var bare skrumpet og var helt lille - altså, har én haft kyllinger, jeg ikke har set?
Den lille fyr rejste sig, svappede hen imod mig, og satte sig ned. Rejste sig og svappede tættere på...
Hey , det er da en and! Lige så sort som mine kochin og med sort næb med en stor orange plet.
Hihihi, hvor har sådan én bløde fødder...
Hvad spiser den? For den ser ret udmattet ud.
Og hvad er det for én?
Kender I nogen i Hornsherred, der har mistet sin and?
billederne er måske små, men jeg aner ikke, hvordan jeg letter et billede, så jeg har bare skåret det bittelille i antal pixels...

Titel: Sv: hvem er jeg og hvad spiser jeg?
Indlæg af: Bjarne Andersen efter 08 Marts , 2008, 19:42
Det ligner en Sortand der træker herned om vinteren.
Dsv. er det ikke så let at se farverne på næbet. Beskrivelsen af den orange plet passer ikke på sortanden. En Peposak andrik er det heller ikke da de er større og grå på bugen samt helt rødt næb. Et nærbiled af hoved og næb vil være til stor hjælp.

hvis det er en sortand lever den ude på havet og føden består af flydeplanter og småfisk rejer og andet de kommer i nærheden af.
Hvis anden ikke stammer fra en der holder prydænder, kan det være meget svært at få den til at spise det vi kan tilbyde.

Men en ting der er vigtigt er at foderet blandes op og står i blød i vand, før det tilbydes. Lidt kattefoder og masser af grønt og måske lidt rejer eller småfisk vil nok være det bedste.
Bjarne.
Titel: Sv: hvem er jeg og hvad spiser jeg?
Indlæg af: Finn Jensen efter 08 Marts , 2008, 19:55
Jeg tror Bjarne har ret når han siger det er en Sortand. Se billeder af sortand fra www.fugleog natur.dk her
http://www.fugleognatur.dk/gallery.asp?mode=species&ID=155

De kommer normalt kun ind til kysten når de er syge eller svagelige, så hold den isoleret fra dine høns under alle omstændigheder
Titel: Sv: hvem er jeg og hvad spiser jeg?
Indlæg af: helle skøtt efter 09 Marts , 2008, 10:22
Hej.
Tak for de gode bud.
Vi kikkede også i fuglebøger, og vi kom frem til samme resultat. Altså en vildand...
Vi forsøgte at fodre den med en kæmpereje skåret i mindre stykker, men den virkede ikke særligt interesseret... For at sige det mildt.
Den sov indendøre i nat, og her for en time siden bar vi den ned i vadestedet...
Den gik endnu værre end i går - og der var lidt usikkerhed om, hvorvidt den måske havde brækket et ben. ... Så den blev samlet op og fik vendt bunden i vejret - og fluks padlede de to fødder rundt uden problemer.
Vi satte den ud i vandet - og langsomt, men sikkert padlede den væk fra matriklen.
Så I har nok ret - den har det ikke topdollar  :-\
Man spørger så sig selv, hvordan søren den er endt i vores indkørsel? Den fløj ikke, og gik dårligt  ??? Retningen den gik i går var fin - men den var trods alt fire-fem meter over havet og 60-70 meter væk - jeg kan slet ikke se, at den selv har kunnet svappe så langt væk fra sit element.
Titel: Sv: hvem er jeg og hvad spiser jeg?
Indlæg af: Bjarne Andersen efter 09 Marts , 2008, 17:53
Jeg tror at det er meget fornuftigt at i har sat den ud igen.
For det første har den åbenbart været syg, da de er meget sky og holder sig væk fra menesker og altid i nærheden af vand.
For det andet er det meget stressende for en vild svømmefugl og især havfugle at opholde sig i små bure, og ofte er de så stressede at de ikke tager føde til sig.

Bjarne.
Titel: Sv: hvem er jeg og hvad spiser jeg?
Indlæg af: Hanne Lottrup efter 09 Marts , 2008, 18:16
Hvor er den dog smuk!!
Titel: Sv: hvem er jeg og hvad spiser jeg?
Indlæg af: helle skøtt efter 09 Marts , 2008, 19:29
Hvor er den dog smuk!!
Hanne - jeg kan kun give dig ret. Og billedet gør den ikke ære! Den er superflot og tillige blød, blød, blød at røre ved - ja, mine høns er grove i forhold. Det var også derfor, jeg var sikker på, at det måtte være en prydand af en art.
Min mand, der uden at overdrive virkeligheden, ikke er helt så vild med fjerkræ som jeg er, smeltede fuldstændig, da han så den. Og han fik næsen i bøgerne for at finde ud af, hvad det var for en fætter. Han fandt frem til sortanden, og der var næsten ærefrygt i stemmen, da han fortalte, at den kan dykke op til 30 meter ned og fouragere - den spiser mest krebs, skaldyr og småfisk (Derfor vi prøvede med en reje...) (Og han foreslog i ramme alvor, at vi skulle sætte den ud i vores lille guldfiskedam, så den kunne få noget at spise  :D )
Men da vi fandt ud af, at det sikkert var en vild fugl - hvem kan holde liv i en fætter med så specielt et menukort? - var det blevet mørkt, og det var derfor, vi ventede med at sætte den ud igen.
Vi har aldrig set sådan én før - så vi undrer os stadig over, hvordan den endte i vores indkørsel... Den skal holde til langt ude på åbent vand - og der er immervæk langt fra åbent vand til dybt inde i Isefjorden... Sygdom kan ikke gøre det - for den ville da være bukket under længe inden den drev herind?
Titel: Sv: hvem er jeg og hvad spiser jeg?
Indlæg af: Brita efter 14 Marts , 2008, 07:13
Det har jo stormet ret så heftigt den sidste tid, så hvis den har været i luften, kan et kraftigt vindstød sende den lette fugl langt afsted, hvis den har været udmattet.