Vores ene påfuglehøne har lige ruget tre kyllinger ud. Vi lukkede dem inde i en voliere efter klækningen. Alt gik fint indtil fredag morgen, hvor kyllingerne var 9 dage gamle, jeg kikkede til dem flere gange ml kl 6 og 8 om morgenen, alt var fint, ved 8-tiden gik jeg ud med dronelarver, som jeg havde gjort hver morgen. Hønen lå død, stadig helt varm, med de pibende kyllinger omkring sig. Hun var ellers i fin foderstand, klatterne normale osv. Jeg fatter ikke, hvorfor hun døde.
Kyllingerne går nu inde i min "kyllingemoder".
Det eneste positive er, at de trods alt var kommet godt igang, de trives nu, men de første to dage uden mor, var de meget påvirkede.
Vi havde sådan glædet os til at se hønen spankulerer rundt med sine små, men sådan skulle det ikke være.
Jeg har tre andre æg liggende under en høne. Jeg ved ikke, om de er befrugtede, men tror nu nok de er, æggene havde påfuglehønen "drysset" rundt omkring. Tilsyneladende har hun ikke nogen rede. Tidligere i år var der to reder, men de blev plyndret, inden rugningen kom igang, formentlig af skader eller krager.
Det er lidt op ad bakke.